Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 339 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atommodel - Atomtegn, se Formel, kemisk - Atomteorien, se Atom - Atomvarme, se Varmefylde - Atomvolumen - Atomvægt, se Atom - Atoni - Atopit - à tout - à tout hasard - à tout prix - Atoxyl - atra bilis - atracia ars - Atramentsten, d. s. s. Jernvitriol, se Vitrioler - Atrato - Atrax - a tre - Atrebater - Atrek - Atremi - Atresi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nikkel	58,68
Niobium	93,5
Niton	222,4
Osmium	190,9
Palladium	106,7
Platin	195,2
Praseodym	140,6
Radium	226,4
Rhodium	102,9
Rubidium	85,45
Ruthenium	101,7
Samarium	150,4
Scandium	44,1
Selen	79,2
Silicium	28,3
Strontium	87,63
Svovl	32,07
Sølv	107,88
Tantal	181,5
Tellur	127,5
Terbium	159,2
Thallium	204,0
Thorium	232,4
Thulium	168,5
Tin	119,0
Titan	48,1
Uran	238,5
Vanadin	51,0
Vismut	208,0
Wolfram	184,0
Xenon	130,2
Ytterbium	172,0
Yttrium	89,0
Zink	65,37
Zirkonium	90,6

O. C.

Atomtegn, se Formel, kemisk.

Atomteorien, se Atom.

Atomvarme, se Varmefylde.

Atomvolumen er = Kvotienten af et
Grundstofs Atomvægt og dets Vægtfylde.

Atomvægt, se Atom.

Atoni (gr.), Slaphed af Vævsdelene, enten i
hele Legemet ell. — hyppigere — i enkelte Dele
deraf. A. kan være en Følge af mangelfuld
Ernæring, enten af hele Legemet ell. af vedk.
Legemsdel, ell. af kroniske Betændelsestilstande.
A. ytrer sig ikke blot ved, at de lidende Dele
bliver slappe, ofte udvidede, men deres
normale Funktioner foregaar trægt ell. ophører
aldeles.
Lp. M.

Atopit, et Mineral fra Långban i Värmland;
danner smaa gule til harpiksbrune, regulære
Krystaller (væsentlig Oktaëdre);
Sammensætning Ca₂Sb₂O₇.
O. B. B.

à tout [a-↱tu] (fr.), i Kortspil: Trumf.

à tout hasard [a-tu-a↱za.r] (fr.), paa Lykke
og Fromme, paa maa og faa.

à tout prix [a-tu-↱pri] (fr.), for enhver Pris.

Atoxyl, C₆H₅NH,AsO₂, er Metaarsensyreanilid.
Fremstillingsmaaden hemmeligholdes af
Fabrikanterne; men sandsynligvis faas det ved
Opvarmning af Anilin med Arsensyreanhydrid. Det
er et hvidt, lugtløst Pulver, som er ret let
opløseligt i Vand. Det anvendes i Medicinen, og
da Arsenet deri er meget stærkt bundet, kan
det bruges i forholdsvis store Doser som
0,05—0,2 g indsprøjtet under Huden. Det maa dog
anvendes med Forsigtighed.
E. K.

atra bilis (lat.), sort Galde, ansaas tidligere
for at være Aarsagen til mange Sygdomme,
navnlig melankolsk Sindsstemning
(Atrabilitet); i Nutidens Lægevidenskab spiller
Begrebet ingen Rolle, da den anførte Formodning
mangler ethvert Grundlag.
Lp. M.

atracia ars (lat.), den sorte Kunst, Trolddom.

Atramentsten, d. s. s. Jernvitriol, se
Vitrioler.

Atrato, vandrig Flod i den sydamer. Republik
Columbia, udspringer i 3216 m’s Højde i
Zitara-Bjergene, Vestkordillererne, under 5° 20′ n. Br.
Den løber gennem en dyb Længdedal og
udmunder paa Vestsiden af Uraba-Bugten i et
sumpet Delta med 5 Hoved- og 11 smaa Arme.
Længden af dens Løb andrager 456 km, med de
smaa Krumninger 665 km. Den er gennemsnitlig
290 m bred, paa det bredeste Sted endog 530
m, og 4—20 m dyb. Atrato-Dalen skilles fra
Sydhavskysten ved et Højdedrag, der selv paa
de højeste Kyster næppe hæver sig 320 m o. H.
Allerede A. v. Humboldt havde gjort
opmærksom paa Muligheden af en Kanalforbindelse
mellem det Stille Ocean og det Atlantiske Hav ved
A., men de navnlig fra de forenede Staters Side
iværksatte Undersøgelser og Planer til
Virkeliggørelsen af denne Forbindelse overflødiggjordes
imidlertid ved Panama-Kanalen.
M. V.

Atrax [↱a-] var i Oldtiden og Middelalderen
en stærk Fæstning i det gr. Landskab Thessalien,
c. 8 km V. f. Larissa, paa Floden Peneios’ højre
Bred. I Nærheden var et bekendt Brud af en
Marmorart (ell. Serpentin-breccie), grøn med
hvide Pletter. Ruiner ved Alifaka.
H. A. K.

a tre (ital.), trestemmig, for tre Stemmer.

Atrebater (Atrebátes), et gallisk Folk i Belgica,
mellem Somme og Schelde, med Hovedstaden
Nemetocenna ell. Nemetacum (nu Arras); de
blev sammen med Nervierne slaaede af Cæsar i
et stort Slag ved Floden Sabis (Sambre) (57 f.
Kr.) og underkastede rom. Herredømme. Ogsaa
et britisk Folk ved Themsens øvre Løb hed A.
H. H. R.

Atrek [eller ↱atræk?], Grænseflod mellem
Persien og den russ. Turkmener-Ørken,
udspringer NV. f. Mesched i Gulistan-Bjergene,
strømmer mod V. og falder efter et Løb paa c. 550
km i Hassan-Kuli-Bugten i det sydøstlige Hjørne
af det kaspiske Hav. Dalen er gennemgaaende
egnet til Dyrkning og befolket. Flodens Munding
blev 1871 taget i Besiddelse af Russerne, der 15
km N. derfor ved Kysten byggede Fort
Tschikisljar. Den største Biflod (fra højre)
til A. er den i Kopet-Dagh udspringende Sumbar.
M. V.

Atremi (gr.), en nervøs Lidelse, ved hvilken
de Syge aarevis holder Sengen og ikke kan gaa,
skønt de vilkaarlige Bevægelser i øvrigt findes
ganske uskadte. Ved Forsøg paa at gaa, staa
ell. sidde indtræder alm. Ildebefindende,
Besvimelser, Kortaandethed, Smerter i forsk. Dele
af Legemet, Diarré. De taaler ikke Lyset,
opholder sig i mørke Værelser, er uoplagte til
aandeligt Arbejde, skønt Intelligensen er uskadt,
er trods det tvungne Sengeleje hyppigere
muntre end deprimerede. Til Tider indtræder
Bedring, men oftest er Tilstanden permanent. A.
er kun iagttaget hos Kvinder, i Reglen mellem
det 25. og 50. Aar, hos nervøse, undertiden
hysteriske Individer, ophører ofte af sig selv,
især ved Menopavsen, men kan ogsaa vare til
den høje Alder, paavirker ikke Ernæringen i
væsentlig Grad. Behandling har vist sig
frugtesløs, og Sygdommens Væsen er hidtil uopklaret.
A. F.

Atresi (gr., lat. imperforatio, Mangel paa
Gennemboring) betegner i Medicinen den
organiske Tillukning af en Kanal, Udførselsgang
ell. Aabning i Legemet, f. Eks.
Endetarmsaabningen, Spiserøret, Urinrøret, Moderskeden,
Livmoderen, Øjelaagsspalten, Pupillen o. s. v. I
det store Flertal af Tilfælde er Lidelsen
medfødt og kan da skyldes en Standsning i
Udviklingen ell. en Betændelse i Fosterlivet; en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>