- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
340

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atresi - Atreus - Atri - Atria mortis - Atrichi - Atrider - Atripalda - Atriplex - Atrium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere i Livet opstaaet (»erhvervet«) A. skyldes
Betændelse ell. Svulstdannelse. Følgen af en A.
kan bl. a. være, at de Stoffer (Aabning,
Menstruationsblod, Urin o. s. v.), der skal afsondres,
nu ikke kan passere ud, men ophobes over
Tillukningsstedet og foraarsager Udvidning,
Betændelse, ja Sprængning, ell. at de Stoffer, der
skal ind (som gennem Spiserøret), ikke kan det.
Blandt de medfødte A. iagttages hyppigst A. af
Endetarmsaabningen, Barnet kan ikke faa
Aabning, og kommer ikke Lægekunsten til Hjælp,
vil Barnet snart dø. Forholdsvis mindre sjældne
er A. i de kvindelige Kønsorganer; men de
foraarsager ofte først sygelige Tilfælde, naar
Afsondringen af Menstruationsblod begynder, idet
dette da vil ophobes over det tillukkede Sted.
Helbredelse af en A. kan kun ske ad kirurgisk
Vej. Man søger enten at aabne det tillukkede
Sted, ell., hvor dette ikke lader sig gøre, ell.
hvor der stadig paa ny er Tilbøjelighed til
Tillukning, anlægger man en ny kunstig Aabning
oven over (centralt for) A. Operationen for A. kan
være overordentlig vanskelig og farlig, men er
som oftest absolut nødvendig.
Lp. M.

Atreus [↱atræ^us], græsk Sagnheros, Søn af
Tantaliden Pelops og Hippodameia. Efter de
homeriske Digte arver A. Pelops’ Magt og
efterlader den ved sin Død til sin yngre Broder
Thyestes; der findes intet Træk, der tyder paa
et fjendtligt Forhold mellem de to. Derimod
indeholdt den yngre episke Digtning
Fortællinger om grufulde Forbrydelser, som de har øvet
mod hinanden, og de udvikledes videre af den
attiske Tragedie (smlg. Aigisthos). A. og
Thyestes skal herefter i Fællig med
Hippodameia have myrdet deres Stifbroder
Chrysippos; de flygtede derpaa bort og kom til
Mykenai, hvor A. blev Konge. Efter lang Tids
Strid om Magten forfører Thyestes sin Broders
Hustru Aërope og bliver jaget i Landflygtighed.
Han tager Pleisthenes, A.’s lille Søn, med sig,
opdrager ham som sit eget Barn og sender
ham ud for at myrde A. Men Pleisthenes bliver
tværtimod dræbt af A., der for sent erfarer,
at det er hans egen Søn. A. beslutter nu blodig
Hævn; han lader, som han vil slutte Fred med
sin Broder og indbyder ham til et festligt
Gæstebud; men forinden lader han Thyestes’ Børn
myrde og sætter deres Kød paa Bordet; først
bagefter faar Thyestes at vide, hvad det er for
et Maaltid, han har nydt, og flygter bort. Lang
Tid senere skaffer hans Søn Aigisthos ham Hævn
ved at dræbe A. og sætte Thyestes paa Tronen
i Mykenai. A.’s Sønner (Atriderne) Agamemnon
og Menelaos maa drage bort og søge Tilflugt
hos Kong Tyndareos i Sparta. — A.’s
Skatkammer
er det traditionelle Navn paa den
største af de mykeniske Kuppelgrave, idet man
allerede i Oldtiden var uvidende om Bygningens
egl. Bestemmelse. I Virkeligheden er den, hvad
den nyere Tids Undersøgelser klart har vist, en
Kongegrav fra den forhistoriske Tid (se
Mykenai).
C. B.

Atri [↱atri], By i Mellemitalien, Prov. Teramo,
ligger 30 km SØ. f. Teramo og 7 km fra
Adriater-Havet paa en Bjérghøjde. (1901) 10134 Indb. A.
har en smuk got. Domkirke og tilvirker Sæbe og
Silkevarer. I Nærheden findes mærkelige
Klippehuler med regelmæssige Kamre. A., der
sandsynligvis er anlagt af Etruskerne, er det gamle
Hadria, hvor Kejser Hadrian er født.
H. P. S.

Atria mortis [↱a´-] (lat.: »Dødens Forgaarde«),
de af Legemets Organer, hvorfra de vigtigste
Livsytringer udgaar, Hjerne, Hjerte, Lunge, og
hvis Beskadigelse kan have en pludselig Død til
Følge.

Atrichi (gr.), Haarmangel.

Atrider, Sønner og Efterkommere af Atreus.

Atripalda, By i Syditalien, Prov. Avellino,
ligger 3 km Ø. for Avellino. (1901) 5682 Indb.
A. har Ruiner af det gamle Abellinum.

Atriplex [↱a´-] L. (Melde, norsk
Graamelde), Slægt af Salturtfamilien, glatte,
melede ell. skælklædte Urter ell. Buske med spredte
ofte spyd- ell. liniedannede Blade. Blomsterne
sidder i Nøgler, der atter er samlede til Aks.
De er smaa og meget uanselige, særkønnede;
Planterne er da enten enbo- ell. tvebo.
Hanblomsten har et 3—5-delt Bloster og 3—5
Støvdragere; Hunblomsten er nøgen, men omgivet af
2 brede Forblade, der er sammenvoksede ved
Grunden ell. til Midten; de omslutter ogsaa
Frugten, som er en lodret stillet Nød med krum
Kim. Over 100 Arter i tempererede og
subtropiske Egne; i Danmark og Norge findes fl.,
alle urteagtige; de vokser især ved
Strandbredder ell. paa gødet Jord om Byer og er
vanskelige at kende fra hverandre. De er alle enaarige
og blomstrer om Efteraaret. A. hortensis L.
(Have-M., Melspinat) har opret Stængel
og murske- ell. hjertedannede og tandede Blade;
de øvre er aflang-spyddannede og undertiden
blodrøde. Blomsterne er dels hanlige, dels
hunlige og dels tvekønnede; Forbladene hos
Hunblomsterne er fri. Frøene kan have 3 forsk.
Former. Den dyrkes som Køkkenurt og findes
forvildet fra Haver i begge Lande.
A. M.

A. hortensis atrosanguinea med blodrøde
Blade og A. h. cupreata med karminrøde Blade,
der senere antager en kobberfarvet Metalglans,
er enaarige Bladplanter, der egner sig til
Bladgrupper og Udkanterne af Busketter. Frøet saas
i Apr. paa Blivestedet, og de unge Planter
udtyndes til c. 50 cm Afstand.
L. H.

Atrium [↱a’-] (lat.) er Betegnelsen for
Hovedrummet i det gl-ital. Hus. Det er Husets eneste
større Rum, firsidet, »røgsværtet«, med Arnen i
Midten og Røgaabning foroven, der tillige gav
Lys baade for A. og mulig omgivende Smaarum.
Her samlede Familien sig og indtog Maaltiderne,
og her havde Hustruen sin naturlige
Arbejdsplads. Ægtesengen stod i A., ligesom Husguder
og Anebilleder opstilledes her. Med stigende
Kultur og større Fordringer til Livsførelsen blev A.
vel vedblivende Husets Hovedrum og beholdt,
i alt Fald formelt, sine gamle Funktioner, men
blev Husets mere officielle Hovedrum, hvorfra
man naaede ind til Familiens egne Værelser,
der grupperede sig derom. Lysaabningen i
Taget bliver større, idet Sideværelserne maa have
Lys, og Taget maa støttes med Stolper ell. i
rigere Huse Søjler, der forneden omslutter en
aaben Grube for Regnvandet, sikkert i Reglen
blomsterprydet (Impluvium). I dette officielle
A. samler t. Eks. Klienterne sig om Morgenen
for at vente paa deres Patron. Udefra træder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free