Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atrium - Atrium (anat.) - Atrocitet - Atrofi - Atropa, se Galnebær - Atropasyre - Atropatene - Atropin - Atropingelatine - Atropinpapir - Atropos (gr.), se Moirer - atropt - Atschin, se Atjeh - Atsuta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man gennem en aaben Gang lige ind til A. —
A. Vestae var Vestalindernes Bolig paa Forum,
ved Foden af Palatiner-Bjerget. Til Templer
kunde høre et A., med forsk. Anvendelse,
Bibliotek, Arkiv (A. Libertalis), Retslokale. Ogsaa
Oldkirkens Basilikaer havde A., en firsidet
Gaard, der kunde have Haller paa Siderne, og i
hvis Midte der fandtes en Brønd for Tvætninger.
H. A. K.
Atrium [↱a´-] (anat.), Hjertets Forkamre.
Atrocitet (lat.), Vildhed, Grusomhed.
Atrofi (gr.), Ernæringsmangel, Svind, kaldes
i Lægevidenskaben Organers ell. Vævsdeles Svind.
Denne kan enten bero paa en simpel
Formindskelse af Størrelsen ell. Antallet af de
sammensættende Celler (simpel ell. kvantitativ A.) ell.
ledsages af sygelige Forandringer af disse
(kvalitativ A.). A. kan være normal, hørende med
til vedk. Vævsdels opr. typiske Anlæg. Saaledes
træffer vi under Fosterets Udvikling A. af visse
Organer, hos Mennesket f. Eks. af Allantois (s.
d.), hos Frølarver af Gæller og Hale o. s. v.
Senere i Livet har vi hos Mennesket den
normale A. af Brislen (Thymus). Den med den
højere Alder flg. A. af de forsk. Legemsdele
(se Alderdomssvaghed) maa ligeledes
opfattes som normal. Sygelig, atypisk A. kan
bero paa forsk. Aarsager. Ved mangelfuld
Ernæring af hele Legemet svinder ikke alle Væv
ligelig; Fedtvæv svinder stærkest, dernæst
Muskelvæv, dog med Undtagelse af Hjertemusklen,
der svinder meget lidt, ligesom f. Eks. Hjerne,
Rygmarv, Knoglerne. Aarsagen til A. kan ogsaa
være manglende Ernæring af vedk. Del alene.
A. ved manglende Ernæring ser vi optræde
under og efter svære Febersygdomme, ved
Fordøjelsessygdomme, ved alt, hvad vi kalder
»tærende Sygdomme«, som Kræft, Brystsyge
(»Svindsot«) o. s. v. Ved mange af disse Tilstande
spiller dog et forøget Stofforbrug ogsaa en
Rolle for A.’s Opstaaen. A. kan endvidere bero
paa Tryk fra Omgivelserne, fremkaldt f. Eks.
af en Svulst ell. ved ydre Vold; af sidstnævnte
Art er det stribeformede Svind af Levervæv
(»Snørefure«), som kan fremkaldes af Snørlivet,
ligesom Misdannelser af Kineserindernes
Fødder ved Indpresning i for smaa Støvler til Dels
har denne Aarsag. Fremdeles kan A. opstaa,
naar et Organ ell. en Legemsdel sættes ud af
Funktion (Uvirksomheds- ell. Inaktivitetsatrofi).
Maa f. Eks. et Ben længere Tid holdes stille,
svinder Musklerne, og hertil bidrager nu ofte
en A., der kan fremkaldes ved sygelige
Tilstande i Omgivelserne, særlig naar Blodkarrenes
Nerver (de trofiske Nerver) er lidende. Endelig
kan A. af de enkelte Organer opstaa som Følge
af sygelige Tilstande i disse (Nyre-, Hjerne-,
Hjerte-, Leveratrofi o. s. v.). Den af
Forandringer af Cellernes kem. Sammensætning ledsagede
A. kan være af meget forsk. Art. Om A. af
Smaabørn (Atrophia infantum, Paedatrophia)
se Tæring.
Lp. M.
Atropa [↱a´-], se Galnebær.
Atropasyre [↱a´-], en med Kanelsyren isomer
Syre, α-Fenylakrylsyre, CH2 : C(C6H5).COOH,
opstaar af Atropin ell. Tropasyre ved Ophedning
sammen med koncentreret Saltsyre. Den
krystalliserer i Tavler, Blade ell. Naale, smelter
ved 106°, er tungtopløselig i Vand, letopløselig
i Svovlkulstof og giver ved Iltning Benzoësyre.
O. C.
Atropatene, det antikke Navn paa et
Landskab i det nordvestlige Medien, en af Bjerge
omsluttet Højslette, i hvis laveste Del den
matianske Sø (nu Urmia-Søen) ligger. Det har faaet
Navn af Satrapen Atropates, der ligesom senere
hans Efterkommere styrede Landet under
Seleukidernes Overherredømme. Det opnaaede
efterhaanden politisk Selvstændighed, men blev
under Sassaniderne en Del af det persiske Rige.
Hovedstaden var Gazaka.
H. H. R.
Atropin (Daturin), C17H23NO3, er et
Alkaloid, som findes i Galnebær (Atropa Belladonna),
Pigæble (Datura Stramonium) og i fl.
Solanaceer. Det blev opdaget 1831 af Mein, der
fandt det i Galnebær, 2 Aar senere fandt
Geiger og Hesse et Alkaloid i Pigæble, som de
kaldte Daturin, men som snart blev erkendt
som identisk med A. Det forekommer sammen
med Hyoscyamin, der i Reglen er det
overvejende af de to Alkaloider, og som under
selve Fremstillingen af A. til Dels omdannes
til dette. Fabrikmæssig fremstilles det af
Belladonnaroden. Udbyttet udgør c. 0,3 %. A.
danner farve- og lugtløse Naale af en ubehagelig
bitter Smag, smelter ved 115,5°, er
tungtopløseligt i Vand, letopløseligt i Alkohol og Kloroform.
Ved Ophedning med Barytvand ell. Saltsyre
spaltes det i et nyt Alkaloid: Tropin og
Tropasyre. A. danner med Syrer Salte, som
er letopløselige i Vand og Alkohol; de vigtigste
er det svovlsure og det valarianesure
Salt p. Gr. a. deres Anvendelse i Medicinen.
A. er overordentlig giftigt, men virker som
Modgift mod Morfin og omvendt. Det er et
fortrinligt Lægemiddel, særlig for Øjenlæger, idet det
bevirker Udvidelse af Pupillen og derved letter
Undersøgelsen af Øjet, ligesom det ogsaa
modvirker Øjenbetændelse. Ved Anvendelse af en
Draabe af en Opløsning af 1 Del Atropin sulfat
i 200 Dele Vand kan Udvidelsen holde sig i fl.
Timer; endogsaa af en saa fortyndet Opløsning
som 1 Del i 130000 Dele kan en Draabe
fremkalde kendelig Udvidelse af Pupillen. A. har
ogsaa en smertestillende Virkning og benyttes
indvendig i Dosis af 1/2—1 mg mod Krampe
og Neuralgi.
(A. B.). E. K.
Atropingelatine er ganske tynde
Gelatinestykker, som indeholder svovlsurt Atropin, i
Reglen 2,5 mg. Benyttes af Øjenlæger.
E. K.
Atropinpapir er fint Filtrerpapir, som er
gennemtrængt med en Opløsning af svovlsurt
Atropin, i Reglen i et saadant Forhold, at hver
cm2 indeholder 1 mg Atropinsulfat.
E. K.
Atropos [↱a-] (gr.), se Moirer.
atropt (gr., af α priv. og τρέπω, jeg vender),
paa Dansk ret (egl. uvendt), betegner i
Botanikken den Egenskab ved en Plantes Æg, at
Ægstrengens og Ægkernens Akse falder i
hinandens Forlængelse; Ægmund, Kernefod og (paa
Frøet) Navle ligger da i samme rette Linie.
Eksempler haves hos nøgenfrøede, Mayaca,
Polygonaceer og enkelte andre.
V. A. P.
Atschin [↱a-], se Atjeh.
Atsuta [↱at-], Atsuda, By i Japan, ligger paa
den mellemste Del af Hondo, 7 km S. f. Nagoya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
