- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
342

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atsuta - Atta, se Myrer - attacca - Attaché - attachere - Attagenus, se Klaner - Attaignant - Attake - attakere - Attalea - Attalos - Attalos I - Attalos II Filadelfos - Attalos III Filometor - Attalus - Attar, Ferid-ed-din, pers. Digter, f. 1119

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Ovari- ell. Miaura-Bugten. (1903) 26034 Indb.
A. er Havneby for Nagoya og har en berømt
Sinto-Helligdom, der besøges af mange Pilegrimme.
M. V.

Atta [↱a-], se Myrer.

attacca (ital., Imperativ af Verbet attaccáre,
at forbinde, tilknytte) betegner i musikalske
Kompositioner, at et flg. Stykke skal knyttes
umiddelbart til det foregaaende ell. i hvert Fald
uden væsentligt Ophold ell. Afbrydelse.
S. L.

Attaché [ata↱∫e] (fr.), Medhjælper, knyttet til
et Embede, en Forretning ell. en speciel
Sendelse. Anvendes særlig om Begyndere i den
diplomatiske Tjeneste, der uden Løn attacheres
et Gesandtskab for at lære Forretningsgangen at
kende. Se ogsaa Handels-, Marine- og
Militær-A.
F. de F.

attachere (fr.), slutte sig til, hænge ved;
ansætte som Attaché; attacheret (ved),
hengiven; ansat ved. Attachement [ata∫↱mã],
Hengivenhed, Tilbøjelighed.

Attagenus, se Klaner.

Attaignant [atæ↱njã], Pierre, den første,
der i Paris udførte Nodetryk med bevægelige
Typer. Hans første Værk er en Samling
Motetter af forsk. Komponister, en aflang Oktav
(Paris 1527). Indtil 1549 har man Værker fra
hans Trykkeri. De er nu meget sjældne.
A. H.

Attake er en Betegnelse, der dog nu i
Danmark er noget forældet, for Rytteriets Angreb
til Hest med blanke Vaaben. Rytterangrebet
omfatter Fremløbet, Sammenstødet,
Haandgemænget og Forfølgningen. Den første Del af
Fremløbet foregaar under alm. Forhold noget
langsommere, naar Modstanderen er Rytteri, end
naar en med Skydevaaben bevæbnet Fjende
angribes. Over for Rytteriet gælder det nemlig
om, at Hestene er friske under den sidste Del
(50—80 Skridt) af Fremløbet, for at selve
Sammenstødet kan ske med størst mulig Fart og
Voldsomhed. Over for en skydende Modstander
søger man derimod først og fremmest at
formindske Ildvirkningen ved hurtigt at
gennemløbe Ildvirkningsbæltet. Sammenstødets
Voldsomhed spiller herved ikke slet saa betydelig
en Rolle. Haandgemænget er Kampen med de
blanke Vaaben efter Sammenstødet.
Forfølgningen skal fuldstændiggøre Modstanderens
Nederlag. Den udføres i Alm. kun med mindre Dele
af den sejrende Part, medens dennes
Hovedstyrke ordner sig efter Haandgemænget for
at kunne møde Overraskelser ell. ny Angreb.

Angrebet udføres som Regel med Linie (2
Geledder) i sluttet ell. i spredt Orden. Hvor det
lader sig gøre, føres det mod Fjendens Flanke,
ell. man udskiller, især ved større Rytterstyrker,
mindre Dele, der angriber paa dette Sted.
Rytteri angribes med Linie, der søges holdt saa
tætsluttet og kompakt som muligt. Større
Rytterstyrker formerer sig herved i Echeloner, der
sættes ind efter Direktiver af Rytterstyrkens
Øverstkommanderende. Vaabenarter, der
forsvarer sig med Skydevaaben, angribes med
Træfninger, der ofte er i spredte Formationer
for at formindske Ildvirkningen. De spredte
Styrker følges af sluttede Styrker. Se for øvrigt
Rytteri.
(C. G. B). O. P.

attakere, udføre en Attake — Bruges ogsaa
undertiden i Fægtesproget (ɔ: gaa paa).

Attalea H. B. Kth., Slægt af Palmerne, høje
Træer ell. næsten uden Stamme, med en Krone
af brede og fjerdelte Blade, hvis Afsnit staar
omtr. vinkelret paa Midtribben. Blomsterne er
gule, de ægformede ell. elliptiske Stenfrugter
har et tørt og trævlet Yderlag og 1—3 spiselige
Frø. 28 Arter i den nordøstlige og østlige Del af
Sydamerika indtil La Plata. Bladstilkene af
A. funifera Mart. leverer Piassava-Trævler
(s. d.). Ogsaa A. Cohune Mart. er paa forsk. Vis
nyttig. Frugternes overordentlig haarde Skal
(Cocos lapidea) anvendes til Drejerarbejder,
deres Kerne giver Palmefedt, og af Stammen faas
Palmevin.
A. M.

Attalos [↱a-], Navn paa tre pergamenske
Konger, efter hvem Herskerhuset kaldes
Attaliderne.

1) Attalos I efterfulgte 241 f. Kr. sin
Fætter, Eumenes I, og besejrede 2 Aar senere
Gallerne, der plyndrede Lilleasien, ved Sardes; til
Minde om denne Sejr paabegyndte han
Opførelsen af det pergamenske Alter (se Pergamon)
og sendte til Athens Akropolis 4 store
Statuegrupper, hvoraf man mener at have Rester ell.
Kopier i Museerne i Neapel, Venedig, Vatikanet
og Louvre. Imod den syriske Konge Antiochos
III søgte han en Støtte hos Romerne, som
han understøttede i Krigene mod Makedonien;
medens han som Romernes Forbundsfælle
opholdt sig i Grækenland, døde han i Theben
Aar 197.

2) Hans Søn, Attalos II Filadelfos,
efterfulgte sin ældre Broder, Eumenes II, 159
f. Kr. Ogsaa han deltog som Forbundsfælle af
Romerne i deres forsk. Krige mod Makedonien
og Bithynien. Han døde 138 og efterfulgtes af
sin Nevø

3) Attalos III Filometor, der efter
en uheldig Regering døde allerede 133. I hans
Testamente erklæredes Pergamon for frit under
Romernes Beskyttelse, men blev efter en
Opstand af Eumenes II’s uægte Søn, Aristonikos,
gjort til Prov. under Navnet Asia (129). —
Attaliderne var ivrige Beskyttere af Kunst og
Videnskab, grundlagde et stort Bibliotek, der
senere kom til Alexandria, og samlede Lærde
og Kunstnere ved deres Hof. (Litt.: Manso,
»Ueber die Attalen« [Breslau 1815];
Wegener, De aula Attalica [Kbhvn 1836]).
K. H.

Attalus [↱a-], vestromersk Kejser, blev indsat
409 af Alarik imod Honorius, men igen afsat
Aaret efter. Fire Aar senere foranledigede Ataulf
A. til atter at antage Kejsertitel; han blev dog
fanget af Honorius’ Feltherre, Constantius, og
efter at have faaet sin højre Haand afhugget
forvist til Øen Lipara (416).
H. H. R.

Attar, Ferid-ed-din, pers. Digter, f. i
Nishapur 1119 e. Kr. Han var opr.
Krydderihandler (hvilket er Bet. af hans Tilnavn Attar), men
blev grebet af den i det middelalderlige Persien
saa stærkt fremherskende mystiske Retning, som
kaldes Sufismen, og forsagede Verden. Efter en
usikker Tradition skal han 1230, i en Alder af
111 Aar, være blevet dræbt af Mongolerne. Hans
Hovedværk er Mantik-et-tair (ɔ: »Fuglenes
Sprog«), et Læredigt paa c. 5000 Dobbeltvers,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:02 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free