Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atterbom, Per Daniel Amadeus, sv. Digter og Æstetiker (1790-1855) - Atterbury, Francis, eng. Præst og Politiker (1662-1732)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Upsala 21. Juli 1855. Ti Aar gl. kom han i
Linköping Skole, derfra i Gymnasiet, hvor den
tidlig udviklede Dreng sluttede sig til fl. litterært
interesserede
Kammerater;
disse
Östergöter dannede
senere Kernen
i den
romantiske Skole i
Upsala. Kun
15 Aar gl blev
A. Student og
blev snart
Midtpunktet i
Kredsen, hvis
største
poetiske Begavelse
han ubestridt
var. Han og
hans Venner
stiftede
»Auroraförbundet«,
hvis Opgave skulde være at
»tilvejebringe en almindelig Revolution i alle den
højere Litteraturs Grene«. Det var den
hidtil eneraadende franske Smag og dens faste
Borg, »Svenska Akademien«, de Unge vendte sig
imod og snart angreb med alle Litt.’s Vaaben.
Deres Kamp var en Fortsættelse af Thorild’s,
men de følte sig dog endnu stærkere dragne til
den ny tyske romantiske Skole. A. især til
Schelling’s Naturfilosofi. Kredsens første Organ var
Maanedsskriftet »Phosphorus« (hvoraf Navnet
»Phosphorister«), derefter mest de af A. aarlig
udgivne »Poetiske kalendere«. Heri findes mange
smukke Digte af A., saaledes Digtkransen
»Blommorna«, hvor Rosen, Liljen, Natviolen o. s. v. med
Schelling’sk Natursymbolik fremstilles som
Udtryk for Naturens dunkle Sprog, der i
Menneskeaanden finder sin Fuldkommelse. I Kalenderne
fremkom ogsaa »Nordmannaharpan«, en Samling
sv. Folkeviser, hentede fra gl. Haandskrifter,
samt den større Digtning »Fågel blå«, bygget
over et Folkeeventyr, der behandledes symbolsk;
det blev fortsat og omarbejdet flere Gange og
aldrig helt fuldført.
1817—19 foretog A. en Rejse til Tyskland og
Italien, hvor han traf sammen med fl. af Tidens
fremragende Personligheder, bl. a. hans
beundrede Lærer, Schelling; paa en Del af Rejsen
havde han den danske Forfatter Peder Hjort
til Ledsager. Efter Hjemkomsten til Upsala blev
A. Lærer i Tysk for Kronprinsen, den senere
Oskar I, og kort efter ansat ved Univ., hvor han
senere blev Prof. i Filosofi, og endelig i Æstetik
og moderne Litt. A. havde aldrig været saa
stærkt polemisk anlagt som de fleste af hans
Meningsfæller, og efter Rejsen viste han sig
endnu mere forsonlig stemt. 1821 skrev han et
»Fridsrop« med Opfordring til gensidig
Forstaaelse; det standsede imidlertid ikke Kampen
mellem den gamle og den ny Skole. — A.’s
største Digterværk er »Lycksalighetens ö« (1. Del
1824, 2. Del 1827, det hele omarbejdet 1834). Det
er ligesom »Fågel blå« bygget over et
Folkeeventyr (Ideen har en vis Lighed med
Paludan-Müller’s »Tithon«), Formen er fri, meget
afvekslende, efter Tieck’s Mønster, det hele stærkt
lyrisk. Heri findes nogle af A.’s skønneste
lyriske Digte, saaledes Jægersangene (»Vilda,
mäktiga sinne, njut!«, »Ungmön i lunden på jaktnätet
band«), Vindenes Sange, Svanhvits Sang (»Stilla,
o stilla!«) o. fl. A. er ubetinget størst som Lyriker,
og i det hele en af Sveriges ypperste Lyrikere;
hans Evne til at aflokke Sproget dets
musikalske Klangvirkninger var ny og enestaaende i
sv. Litt. — Ogsaa som Videnskabsmand har A.
skabt noget betydeligt. Hans Universitetsarbejde
førte ham ind paa filosofiske og
litteraturhistoriske Studier, og han udgav fl. Skr i disse Fag.
Det betydeligste er ubetinget »Svenska siare och
skalder« (»Profeter og Digtere«), en Kæde af
Monografier over de mest fremragende
Personligheder i den sv. Litt. fra Stjernhjelm til
Bellman (1841—55; 2. Opl. 1862—63). Det er et højst
aandfuldt Værk, præget af fin Opfattelse, varm
Kærlighed til Emnet og en fængslende
Fremstilling. Upartisk er det ikke; A.’s
Yndlingsskikkelser, som Swedenborg, Thorild og Bellman,
behandles stærkt panegyrisk, men det hele er
dog baaret af en redelig Vilje til at erkende det
gode og skønne, hvor det saa findes. Selv om
der kan gøres Indvendinger mod Enkeltheder,
er det dog et af de værdifuldeste Værker om
sv. Litt. — 1839 blev A. Medlem af »Svenska
Akademien« (som Efterfølger af P. H. Ling);
hermed var Forsoningen mellem den gl. og den
ny Skole beseglet, og Tegnér gav dette Udtryk i
den Tale, hvormed han hilste det ny Medlem:
»Att här du sitter, att jag hålsar dig
välkommen bland oss, viser tidens välde, ombildarens«.
— I politisk Henseende var A., som de fleste
andre Romantikere, afgjort konservativ og stod
uforstaaende og uvillig over for de
Frihedsbevægelser, der prægede Tiden efter 1830.
Nogen fyldigere Biografi af A. foreligger ikke,
derimod forsk. Afhandlinger om hans Liv og
Digtning, især af Fr. Vetterlund (»Från
nyromantikens dagar« o. fl.). A.’s Breve og
Dagbøger fra Rejsen er udg. efter hans Død
(»Minnen från Tyskland och Italien«, 1859), ligeledes
hans Brevveksling med hans Forlovede (»A.’s
bref till sin fästmö«, 1911); hans samlede Digte
1863. — A. var personlig Ven af fl. Danske,
saaledes af Chr. Molbech (hvis »Breve fra Sverrige,
1812—14« giver en Fremstilling af A.’s og hans
Venners æstetiske og filosofiske Anskuelser), af
Ingemann og P. Hjort, med hvem han
brevvekslede.
I. F.-H.
 |
| P. D. A. Atterbom. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
