- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
349

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Attorneys - attrahere - Attraktion, se attrahere - Attrap - Attribut (gramm.) - Attribut (filos.) - Attribut (teol.) - Attribut (Billedkunst) - attributiv - Attrition - Attrup, Carl August, dansk Musiker (1848-1892) - Atuagagdliutit - Atum, se Tum - Aturer - Atures - Atwater, Wilbur Olin, amer. Kemiker og Fysiolog (1844-1907)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alm. Domstole, Sollicitor-general derimod ved
Kanslerretterne. De har begge fast Løn; ifølge
gl. Skik har Attorney-general Ret til at blive
Lord chief justice ɔ: øverste Dommer i England,
hvis denne Stilling bliver ledig i hans
Embedstid, og Sollicitor-general rykker i saa Fald op
i hans Plads.
(C. V. N.) K. B.

attrahere (lat.), tiltrække. Attraktion,
Tiltrækning.

Attraktion, se attrahere.

Attrap (fr. attrappe [-↱trap]), Fælde, hul
Genstand, der tjener som Foderal ell. Omslag og
skuffende ligner f. Eks. et Dyr, en Sten ell.
Frugt; det er dens Bestemmelse at ledsage den
Gave, som den rummer, med en lille Spøg;
attrapere, egl. fange i en Fælde, opsnappe,
paagribe.

Attribut (gramm.) kaldes enhver nærmere
Bestemmelse til et Substantiv, som sammen med
dette udgør eet Begreb. Som A. anvendes mest
Adjektiver og adjektiviske Ord (store Mænd,
voksende Planter); herhen bør ogsaa regnes
Substantiver i Genitiv (Husets Ejer). Grænserne
mellem attributive Tillæg og Led af
Sammensætninger er ofte svævende.
V. D.

Attribut (filos.) bet. det, som kan tilskrives
et Væsen ell. en Ting som nødvendig Egenskab,
uden hvilken de ikke kan tænkes. Dette Begreb
er allerede udviklet til Klarhed hos Aristoteles
og gaar herfra over i den skolastiske Filosofi,
hvor f. Eks. Alvidenhed og Almagt betegnes som
A. hos Gud. Hos Descartes er A. Substansens
Grundegenskaber, Forstandens A. er Tænken ell.
Forestillen, Legemets er Udstrækning. En
særlig Bet. har A. hos Spinoza, idet han dermed
betegner det, som Forstanden sætter som den
uendelige Substans’ Væsen, den Form, hvori dette
aabenbarer sig for vor Erkendelse; af saadanne
Former kender vi kun to, Aand og Materie,
men det ligger i Substansens Væsen som
uendeligt, at den maa have uendelig mange A.
W. N.

Attribut (teol.), væsentlige Egenskaber hos
Gud, f. Eks. Almagt, Evighed etc., til Adskillelse
fra de Prædikater, der tillægges ham i
hans Forhold til Verden (in concreto), f. Eks.
Skaber, Styrer, og fra Proprieteterne,
der refererer sig til Treenigheden.
F. C. K.

Attribut (Billedkunst), særlige
Kendetegn, der skal bevirke, at Beskueren straks kan
finde sig til Rette over for den fremstillede
Genstand, idet de leder Tanken hen paa
fremtrædende Egenskaber ved Hovedgenstanden ell.
antyder visse Begivenheder, der er særlig
karakteristiske for dennes Livshistorie; for
Allegorien, der ofte fjerner sig milevidt fra den
umiddelbare Sansnings Indtryk, vil A. saaledes
kunne tjene som et nødvendigt Middel til den
rette Forstaaelse. Æskulaps Slangestav,
Martyrernes Palme, Hjulet, hvormed den hellige
Katarina af Alexandrien fremstilles, etc. etc er A.
— Efter disses Natur skelner man ofte mellem
indre, psykiske A. ɔ: saadanne, som refererer
sig til vedk. Persons Karakter, og udvortes,
tilfældige A., der staar i mere udvortes
Forbindelse med Emnet (f. Eks. Marterredskabet, der
antyder en Helgens Dødsmaade); de tilfældige
A. er ofte rent vedtægtsmæssige, konventionelle
A., f. Eks. Korset som Sindbillede paa Troen. I
Modsætning til de tilfældige A. stilles ogsaa de
væsentlige ɔ: de, der bærer deres Bet. i sig selv.
A. Hk.

attributiv (fr.), tillæggende, tilegnende,
tildelende. Smlg. Attribut.

Attrition (lat.), i det rom.-kat. Læresystem i
Modsætning til Kontritionen, den
mangelfulde Anger, der i og for sig ikke er
tilstrækkelig til Absolution, men i Bodssakramentet kan
fuldstændiggøres ved Kirken af dennes
Naadesskat.
F. C. K.

Attrup. Carl August, dansk Musiker, f. 4.
Marts 1848 i Kbhvn, d. 5. Oktbr 1892 smst. Opr.
var A. Violoncellist; men efter at han 1867 var
indtraadt som Elev i det dengang nylig
aabnede Musikkonservatorium, lagde han sig særlig
efter Orgelspil, hvori han efterhaanden naaede
stor Dygtighed. Han blev (1871) ansat som
Organist ved Frederik’s tyske Kirke og (1874) ved
Vor Frelsers Kirke og gjorde sig bemærket ved
forsk. Kirkekoncerter, dels som Komponist for
sit Instrument, dels som Lærer (ved
Blindeinstituttet og de ministerielle Feriekursus). A. var
tillige en flittig Komponist, og fl.
Orkesterværker, han fik opført i Tivolis Koncertsal, viste
ham ogsaa fra denne Side som en dygtig
Musiker, om vel ikke som nogen fremragende ell.
opr. Begavelse. Han har forøget Orgellitteraturen
med fl. Samlinger af Studier, Præludier og en
lille Orgelskole.
A. H.

Atuagagdliutit <atua↱gæth^liutith],
nalinginarmik tusaruminásassumik
univkât
, Navnet paa et illustreret, grønl. Tidsskr.,
paa Dansk, »Noget at læse, Beretninger om alle
Slags underholdende Emner«. A. udgives i
Godthaab og trykkes af en Grønlænder, der ligeledes
forsyner det med selvlavede Træsnit og
Litogralier. A. udkommer siden 1861 med 12
Numre om Aaret og uddeles gratis til
Indbyggerne i hele Grønland, idet Omkostningerne
bæres af Grønlændernes Fælleskasse. Indholdet
bestaar saavel af Oversættelser fra Dansk som af
selvstændige Bidrag fra Indfødte om deres
Fangst og Rejser.
G. F. H.

Atum, se Tum.

Aturer, uddød Indianerstamme, som indtil
Midten af 18. Aarh. levede ved
Øvre-Orinoco, nær Vandfaldet af samme Navn; bekendt
fra A. von Humboldt’s maleriske Skildring af
Gravpladsen Ataruipe, men ellers uden
Interesse.
S. H.

Atures, Stad i den sydamerikanske Republik
Venezuela ved Orinoco, som her danner en
storartet Katarakt.
M. V.

Atwater [↱ätwå.tə], Wilbur Olin, amer.
Kemiker og Fysiolog, f. 3. Maj 1844, d. 22. Septbr
1907, blev 1871 Prof. i Kemi ved East Tennesee
University
, 1873 ved Wesleyan University i
Middletown, hvor han virkede til sin Død. Som
Direktør for The Office of Experiment Stations
i Washington tilvejebragte han et stort
Materiale til Bedømmelse af Spørgsmaalet om
Folkeernæringen i Amerika og arbejdede paa at
fuldkommengøre Metoderne til Bedømmelse af
Legemets Udgifter gennem Aandedrættet og af
Varmetabet. Hans »Respirationskalorimeter« er
det bedste hidtil konstruerede Apparat af denne
Art, og han anvendte det til Undersøgelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free