- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Auber, Daniel Francois Esprit, fr. Komponist (1782-1871) - Aubert, norsk og dansk Familie af fr. Afstamning - Aubert, Francois Jacques, dansk General (1726-1793) - Aubert, Benoni d', norsk Officer (1768-1832)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mere klar over, at Musikken var hans egl.
Kald, og vendte (1804) tilbage til Paris, hvor
han tilbragte Resten af sit Liv. 1812 opførtes
hans første dramatiske Komposition, den lille
Opera »Julie«,
ved en
Dilettantforestilling
og vakte den
tilstedeværende
Cherubini’s
Opmærksomhed, saaledes
at han endog
tilbød at lede
A.’s
fremtidige Studier.
Under
Cherubini’s og
Boieldieu’s
Vejledning
udvikledes A.’s Evner
hurtigt. Men
først 1820
opnaaede A. med
Operaen La bergère châtelaine en fuldkommen
Succes; fra dette Tidspunkt af var hans Ry
grundfæstet. Aar for Aar fulgte nu en Række
Operaer (opéras-comiques), der næsten alle
modtoges med stort Bifald. Teksterne til dem
skyldtes i Reglen Eugène Scribe, der forstod at
lægge dem til Rette med saa megen
Opfindsomhed og Sans for den sceniske Virkning, at
han ofte bidrog ikke lidt til Musikkens Held.
Af disse Operaer kan nævnes: Leicester, La
neige
(Sneen), Le Concert à la cour og Le
maçon
(Murmesteren), af hvilke de tre sidste
er opførte paa det danske kgl. Teater. Efter et
Aars Tavshed fremtraadte A. (1828) med den
Opera, der fremfor nogen har skabt hans
Berømmelse, »Den Stumme i Portici«. Denne
Opera, hvis Stof og musikalske Karakter stod i
nøje Forbindelse med de revolutionære
Gæringer i Tiden, skulde faa en egen hist. Bet., idet
dens Fremkomst i Bryssel (1830) gav Stødet til
det Oprør, der medførte Belgiens Løsrivelse fra
Holland. — Ved en snart efter flg. Opførelse i
Kbhvn foranledigede den en Demonstration af en
helt anden Karakter, idet den samlede Publikum
i en til den tilstedeværende Kong Frederik VI
rettet Hyldest: Kongen leve!

Allerede Aaret efter »Den Stumme«’s Opførelse
mødte A. atter med en Opéra-comique, La
fiancée
(Bruden), der igen 1830 fulgtes af Fra
Diavolo
, et af A.’s populæreste Arbejder. I de
flg. 20 Aar skabte A. endnu en Række Operaer,
der næsten alle straks modtoges med
Begejstring, og af hvilke mange blev kendte uden for
hans Hjemstavn; i Kbhvn er af denne Periodes
Arbejder opført foruden »Fra Diavolo«,
»Bruden«, »Brahma og Bajaderen«, »Den sorte
Domino«, »Bronzehesten« og »Krondiamanterne«.
Selv i sin høje Alder vedblev A. at komponere
Operaer, men frembragte intet af Bet. Paa sit
sidste Værk, nogle Strygekvartetter »ell. rettere
Fantasistykker for Strygekvartet« (Langhans)
arbejdede A., lige til Pennen bogstavelig faldt
ham ud af Haanden et Par Dage før hans Død.
A. beklædte i sit lange Liv forsk. fremragende
Stillinger og modtog talrige Æresbevisninger.
Allerede 1829 blev han Medlem af Akademiet,
1842 Direktør for Musikkonservatoriet, af hvis
Administration han har gjort sig meget fortjent,
og 1857 blev han Kejser Napoleon III’s
Hofkapelmester.

Rich. Wagner (Schrft., Bd IX) fortæller, at A.
egl. slet ikke regnede sig selv for Musiker, og
at han under Opførelsen af en Beethovensk
Symfoni ganske oprigtig kunde udbryde: Je n’y
comprends mot
. A.’s Musik maa i Virkeligheden
ogsaa ene bedømmes som dramatisk og
ganske særlig fransk dramatisk Musik. A. var
en fuldblods Pariser, lige bekendt som Levemand
og for sine Vittigheder, og Paris-Bourgeoisiet
var hans egl. Publikum; A. var ikke saa naiv
ell. saa kundskabsrig som den gamle
Opera-comique’s bedste Mestere, og ejede ikke deres.
Melodirigdom, naturlige Ynde og Fornemhed,
men vandt sit Publikum ved mere ydre
Virkemidler, ved pointerede, pirrende Rytmer og ved
letfattelige, iørefaldende Melodier, som han gav
en egen let Samtaletone. I hans bedste Operaer
hersker der meget Vid, opfindsomt Lune og
Skælmeri, Musikken føjer sig underholdende og
med en vis indtagende Ligegladhed om de
oftest lystige, undertiden sentimentale, men
sjælden alvorlige Situationer. A.’s betydeligste
Arbejde er sikkert »Den Stumme«, i fl. Henseender
enestaaende i hans Produktion. Ifølge Stoffet er
Anlægget her bredere, Orkestrationen rigere end
i noget andet af hans Værker; Karakteristikken
er vistnok ikke heller her just dybtgaaende, men
Musikken har sit Værd og Præg ved den Energi,
der strømmer gennem den, den Glød, der
ulmer under den sydlandske Solskinsoverflade, og
ved den store sceniske Virkningsfuldhed, der
ikke mindst beror paa den ypperlige
selvstændige Anvendelse af Koret (Folket). A. viser sig
atter her som den ægte Pariser: hans Opera var
ligesom et Udslag af den Gæring, der senere
brød ud i Julirevolutionen.
W. B.

illustration placeholder
D. F. E. Auber.


Aubert [o’bæ.r.], norsk og dansk Familie af
fr. Afstamning, med Hjemstavn i Omegnen af
Metz, Lothringen. Slægtens ældste, kendte
Medlem er en Laurent A. (egl. Albert), Borger i
Briey, en Landsby i Nærheden af Metz, og død
før 1599. Hans Søn, en Købmand Jean A. blev
1612 adlet af Hertug Henri af Lothringen. Hans
Efterkommere i fl. Slægtled tilhørte
Dommerstanden og nød Anseelse som noblesse de robe.
Fra Jean A. nedstammer i 5. Led den til
Danmark indvandrede:

1. François Jacques A., dansk General
(1726—1793), kom 1752 til Kbhvn med gode
Anbefalinger til Udenrigsminister J. H. E.
Bernstorff, som optog ham i det danske Artilleri,
hvor han 1787 blev General, 1788 Kommandant
paa Kronborg. A. blev 1776 naturaliseret og
optaget i den danske Adelsstand.

2. Benoni d’A., norsk Officer, foreg.’s Søn
(1768—1832), blev dansk Officer 1785, kom 1790
til Norge og deltog her i den første Kystmaaling
1790—1800; senere gjorde han Tjeneste som
Ingeniørofficer i Kristianssand. 1810 blev han
Chef for den norske Ingeniørbrigade og
Direktør for den kombinerede militære og økonomiske
Opmaaling, hvilken Stilling han indehavde til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free