- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
352

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aubert, Benoni d', norsk Officer (1768-1832) - Aubert, Jacques d., dansk Officer (1769-1844) - Aubert, Ludvig Cæsar Martin, norsk Sprogforsker (1807-87) - Aubert, Otto Gilbert David, Matematiker (1809-38) - Aubert, Ludvig Mariboe Benjamin, norsk Retslærd (1838-1896) - Aubert, Fredrik Ludvig Andreas Vibe, norsk Kunsthistoriker (1851-1913) - Aubert, Jean Ernest, fr. Maler, Kobberstikker og Litograf (1824-1906)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Død. Efter Adskillelsen fra Danmark
organiserede han Norges geografiske Opmaaling, af
hvis Udvikling han indlagde sig megen
Fortjeneste. 1811—17 var han tillige Kommandant
paa Kongsvinger og Blakjer, 1821—23
midlertidig Chef for Krigsskolen. 1818 blev han
Generalmajor. (Litt.: C. M. de Seue, »Historisk
Beretning om Norges geografiske Opmaaling«,
[1878]; Sofie Aubert Lindbæk,
»Hjemmet paa Fæstningen. Af Aubert’ske Papirer II«
[1912]).

3. Jacques d’A., dansk Officer, foreg.’s
Broder (1769—1844), blev Officer 1781, var
Pladskommandant i Altona 1813 og Medlem af
Kommissionen til at forestaa Tilbagetagelsen af
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten 1814. Om de
Begivenheder, han havde staaet nær 1813—14,
udgav han 1825 i Paris et Skrift (Mémoires sur
les évènements etc.
, tysk Oversættelse i 2 Opl.
s. A., i Danmark forbudt solgt og oversat), som
vakte betydelig Opsigt ved Forf.’s nedsættende
Omtale af den danske Krigsførelse og særlig af
den kommanderende General, Prins Friederich
af Hessen. Kongen lod derfor d’A. stille for
Krigsret, hvis Dom til Tab af Charge og 6 Aars
Landsforvisning dog formildedes til simpel
Afsked og Fæstningsarrest. Efter to Aars
Indespærring i Kbhvn’s Citadel blev han 1827
benaadet og fik en ny Afsked med Pension,
hvorefter han bosatte sig i Oldenborg, senere i Pisa.

4. Ludvig Cæsar Martin A., norsk
Sprogforsker, Søn af A. 2 (1807—87), 1840—75
Prof. i lat. Filologi ved Kria’s Univ. Hans
Særomraade var det lat. Sprogs Bygning, og han
ansaas for en af Samtidens ypperste Kendere
af dette Sprog.

5. Otto Gilbert David A., Matematiker,
Son af A. 2 (1809—38), studerede Matematik og
skrev bl. a. en Afh., Echantillon d’une analyse
sphérique
(Kria 1833), der er det eneste, som i
Norge kom frem af moderne Geometri før Sophus
Lie’s Optræden 1869. Efter nogle Aars
Lærervirksomhed i Kria var han 1834—37 i Sthlm
Lærer for Kronprins Oskar’s Sønner, de senere
Konger Carl og Oskar. Hans Breve fra Sthlm,
der vidner om hans mangesidige Interesser og
Dannelse, er offentliggjorte af Sofie Aubert
Lindbæk i »Landflygtige. Af Aubert’ske Papirer, I«
(Kria 1910).

6. Ludvig Mariboe Benjamin A.,
norsk Retslærd, Søn af A. 4, f. 22. Novbr 1838 i
Kria, d. smst. 5. Febr 1896. Fra 1864 var han
Prof. i Lovkyndighed ved Kria’s Univ. med en
Afbrydelse 1884, da han fra April til Juni var
Justitsminister i det Schweigaard’ske
Ministerium (»Aprilministeriet«). A. var 1877—79
Formand i den norske Veksellovkommission, hvis
Lovudkast og Motiver han for største Delen
udarbejdede, og hvorved han saaledes fik
væsentlig Indflydelse paa Udformningen af de
nordiske ensartede Veksellove af 1880. A. var en
mangesidig og produktiv Retslærd. Blandt hans
mange Skr maa som de vigtigste nævnes:
»Kontraktspantets historiske Udvikling, især i dansk
og norsk Ret« (1872), »De norske Retskilder og
deres Anvendelse, I« (1877, ikke fortsat), »Den
nordiske Vekselret« (Kbhvn 1880—82), »Den
norske Obligationsrets specielle Del« (1890—1900;
2. Udg.: I ved Per Rygh [1901], II: ved E.
Hambro [1905], III: ved A. M. Aubert [1904]),
»Grundbøgernes Historie i Norge, Danmark og
til Dels Tyskland« (1892). Værdifulde Indlæg i
Diskussionen om Norges statsretslige Stilling
var hans Afh. »Kielertraktatens Opgivelse som
Unionens retslige Grundlag« (1894), i hvilken
han søgte at bevise, at den sv. Politik efter
Afslutningen af Konventionen til Moss 14. Aug. 1814
tog sit Udgangspunkt i en principiel
Anerkendelse af Norges suveræne Selvstændighed,
endvidere La Norvège devant le Droit international
(i Revue de Droit international et de Législation
comparée
og særskilt, Bryssel 1896) og den efter
Forf.’s Død, af Ebbe Hertzberg udgivne
Monografi »Norges folkeretslige Stilling« (1897). Et
fængslende personalhistorisk Arbejde af ham er
»A. M. Schweigaard’s Barndom og Ungdom«
(1883). — Hans Hustru Elise Sofie A., f.
Aars, f. 8. Febr 1837, d. 30. Novbr 1909, havde
et godt Navn og en stor Læsekreds for sine
med Lune og varmt Hjertelag skrevne
novellistiske Skildringer fra det borgerlige, norske
Samfund, særlig i 1860—70. De betydeligere
af disse, ogsaa kulturhistorisk fængslende
Fortællinger er: »Kirsten« (1880), »Et Juleminde«
(1881), »Dagny« (1883), »Bølgeslag« (1886),
»Forfængelighed« (1890), »Fra Hovedstaden i
Syttiaarene« (1892), »Fjeldfolk« (1893), »Fra de
gamle Prestegaarde« (1902), »Dage, som svandt«
(1903) og »Tidens Tegn« (1906). Et Udvalg af
hendes populære Fortællinger blev udg. samlet
under Fællestitlen »Da Bedstemor var ung« (2
Bd, 1910).
K. V. H.

7. Fredrik Ludvig Andreas Vibe
A.
, norsk Kunsthistoriker, Søn af A. 4, født i
Kria 28. Jan. 1851, d. ved Kria 10. Maj 1913. A.
blev Student 1868, cand. theol. 1877, virkede
først en Tid som Lærer, foretog 1878—80 fl.
Udenlandsrejser og har ogsaa senere rejst
meget; tog fra 1881 Undervisning i Maling, men
opgav 1883 dette for at studere Kunsthistorie.
Fik 1895 fast Statsstipendium og tog 1896
Doktorgraden. — A. har som Kunsthistoriker lagt
væsentlig Vægt paa at skildre Kunsten paa
Baggrund af Tidens Aandsstrømninger. Hans Form
er aandfuld og stærkt personlig. Norsk Kunst
har han behandlet bl. a. i »Professor Dahl«
(1893), hans Hovedværk; »Den nordiske
Naturfølelse og Prof. Dahl« (1894, Doktorafhandling),
»Den dekorative Farve. Et norsk Farveinstinkt«
(Letterst. Tidsskr, 1897) og »Det ny Norges
Malerkunst« (1904, ændret Særtryk af »Norge
i det 19. Aarh.«). I sin Bog »Die malerische
Dekoration d. San Francesco Kirche in Assisi«
(1905) har han behandlet Spørgsmaalet
Cimabue. I populær Fremstilling har han behandlet
»Fra Giovanni da Fiesole« (1905) og »François
Millet« (1906). I sine senere Aar beskæftigede
han sig væsentlig med de tidlige tyske
Romantikere. Frugten af disse Studier er »Runge und
die Romantik« (1906, norsk Udg. 1911) og et
efterladt Værk om Caspar Friedrich. A. var
1891—1906 Medlem af det norske Nationalgaleris
Direktion.
E. L-w.

Aubert [o↱bæ.r], Jean Ernest, fr. Maler,
Kobberstikker og Litograf, f. 11. Maj 1824 i
Paris, d. 2. Juni 1906 smst., Elev af École des

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free