Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 354 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aubrietia - Aubry, Charles Marie Barbe Antoine, fr. Retslærd (1803-1883) - Aubry, Pierre, fr. Musikforf. (1874-1911) - Aubry de Montdidier - Aubry-Lecomte, Hyacinthe L-V. Jean Baptiste, fr. Maler og Litograf (1787-1858) - Auburn - Auburnske System. se Fængselsvæsen - Aubusson - Aubusson d', Pierre (1423-1503)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stenhøje o. l. St., ogsaa til Indfatning egner den
sig godt. Den har hjemme i Grækenland, er
fleraarig, bliver kun 7—10 cm høj og er
rigtblomstrende. Blomstringen begynder tidlig om
Foraaret og varer et Par Maaneder. Blomsterne
er lillablaa. Den formeres ved Deling, som bedst
lader sig udføre i Juli og Aug.
L. H.

Aubrietia.

Aubry [o↱bri], Charles Marie Barbe
Antoine, fr. Retslærd, f. i Saverne 20. Juni
1803, d. i Paris 13. Marts 1883. Dr. jur. 1824,
Prof. i Strassburg 1833, efter den fransk-tyske
Krig Medlem af Kassationsretten i Paris
1872—78. A., der i den æstetiske Litt. forsøgte sig som
Goethe-Oversætter, har skaffet sig et berømt
Navn i den fr. Retsvidenskab ved sammen med
sin Embedsbroder Ch. Rau at skrive det endnu
benyttede Værk Cours de droit civil français
d’après l’ouvrage allemand de C. S. Zachariæ,
I—VIII (5. Udg, ved G. Rau, Ch. Falcimaigne og
Gault, 1897—1907), der i sine første Udg.
nærmest fremtraadte som en modificeret og med
Noter forsynet Oversættelse af K. S. Zachariä
von Lingenthal’s navnkundige Arbejde
»Handbuch des Französischen Civilrechts«, men som i
de senere vandt saa stor Selvstændighed, at det i
Kraft af sine praktiske og teoretiske Egenskaber
af mange regnes for den fr. Jurisprudens’
Hovedværk i 19. Aarh.
Fz. D.

Aubry [o↱bri], Pierre, fr. Musikforf., f.
1874 i Paris, d. smst. 1911, tog juridisk
Doktorgrad og var Prof. i orientalske Sprog. Ved Siden
heraf holdt A. musikhist. Forelæsninger og var
en anset Forsker paa orientalsk og
middelalderlig Musiks Omraade. Han udgav navnlig
Mélanges de musicologie critique, I—IV, Essais de
musicologie comparée, I—II, Les plus anciens
textes de musique instrumental au moyen-age
(1907).
W. B.

Aubry de Montdidier [o↱bri-d-mǡdi↱d_ie], fr.
Ridder, blev 1371 myrdet af Robert de Macaire.
Opdagelsen af Mordet blev udsmykket med flg.
Sagn, hvis Kilde kan føres helt tilbage til den
karolingiske Periode. A.’s Hund, der var til
Stede ved Mordet, og som fra den Tid med Raseri
anfaldt Macaire, saa snart denne kom i dens
Nærhed, gav Anledningen til, at Mistanken blev
rettet paa Macaire. Ifølge Kongens Vilje afgjorde
en »Guds Dom« Spørgsmaalet om Skylden:
Macaire blev stillet over for Hunden til Tvekamp
og dræbtes af det rasende Dyr. Før Døden
aflagde han Tilstaaelse. Dramaet »Aubry’s Hund
ell. Skoven ved Bondy«, der senere gik over
Scenen, blev Aarsag til, at Goethe, der ikke kunde
finde sig i det tarvelige Stykkes Opførelse (en
dresseret Pudel spillede Hovedrollen), 1817
fratraadte sin Stilling som Teaterintendant i
Weimar.

Aubry-Lecomte [obri-l↱kǡ.t], Hyacinthe
L-V. Jean Baptiste, fr. Maler og Litograf
(1787—1858). Paa sin Lærer Girodet’s
Tilskyndelse blev han Litograf (første Arbejde 1820:
Portræt af Kunstnerens Hustru) og gengav med
Dygtighed sin Lærers og andres, men især
Prudhon’s Malerier. Fra c. 1840 staar han som den
fuldt udviklede Mester — »Litografernes Konge«,
som man har kaldt ham — og tolker i Blad paa
Blad med fin Forstaaelse og glimrende teknisk
Smidighed de enkelte Kunstværker (Prudhon,
Rafael etc.) ell. sine egne Tegninger. I
Kobberstikkabinettet i Paris’ Nationalbibliotek ses over
300 af hans Prøvetryk.
A. Hk.

Auburn [↱å.bən], Navn paa fl. Byer i U. S. A. —
1) A. i New York, ligger 280 km V. f. Albany ved
Nordspidsen af Lake Owasco. (1911) 34668 Indb.
A., der er anlagt 1793, er bekendt for sit store
Statsfængsel. — 2) A. i Maine, ligger 55 km N. f.
Portland ved Androscoggin, der her danner
Vandfald. (1900) 15064 Indb. A. har Tilvirkning
af Fodtøj og Bomuldsvarer. — 3) A. i Indiana,
ligger 198 km NNØ. f. Indianapolis ved Cedar
Creek. (1900) 3919 Indb. A. er
Jernbaneknudepunkt.
H. P. S.

Auburnske System [↱å.bənsk_ə-]. se
Fængselsvæsen.

Aubusson [oby↱sǡ], By i det fr. Dept Creuse,
Arrondissement A., ligger 456 m o. H. ved Creuse
og ved Orléansbanen og har (1906) 6576 Indb. A.
er berømt for sin Tæppefabrikation, der
beskæftiger c. 2000 Arbejdere. En Kunstindustriskole
er grundlagt 1869. Tæppevæveriet florerede her
allerede i 15. Aarh. — Forf. J. Sandeau og A.
Assolant er fødte i A.
G. Ht.

Aubusson d’ [d-oby↱sǡ], Pierre
(1423—1503), Johannitternes Stormester, kaldet »Kirkens
Skjold«, udmærkede sig i de sidste Afsnit af den
hundredaarige Krig mellem Frankrig og
England. Han traadte ind i Johannitterordenen og
blev 1476 Stormester. Da Muhammed II i
Sommeren 1480 angreb Rhodos med en uhyre
Overmagt, lykkedes det A. og Ridderne at tilbageslaa
alle Angreb under den to Maaneder lange
Belejring; selv gik A. forrest i Kampen. To Aar efter
modtog han den flygtende Osmanerprins Djem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>