Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Audiffret-Pasquier, Edmé Armand Gaston, Hertug af, fr. Politiker (1823-1905) - Audifon - Audinot, Nicolas Médard, fr. Skuespiller og Dramatiker (1732-1801) - auditiv - Auditorium - Auditør - Audius, se Audianere - audi, vide, sile - Audjila
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Korruption og vandt herved stor Indflydelse. Han
var 1873 med at fortrænge Thiers og billigede
Planen om Kongedømmets Genoprettelse, men
vilde ikke bøje sig for Greven af Chambords
legitimistiske Krav (om den hvide Fane, m. m.) og
sluttede sig 1875 til den ny republikanske
Forfatning. Han blev derefter Formand i
Nationalforsamlingen og valgtes s. A. til livsvarig Senator
(var den førstvalgte), samt var 1876—78
Formand i Senatet. Som saadan advarede han 1877
indtrængende Mac Mahon for et afgørende Brud
med Deputeretkammeret og hindrede vistnok
derved mulige Planer om Statskup. Senere var
han en af Lederne for den konservative Retning
i Senatet. 1879 blev han Medlem af Académie
française som Biskop Dupanloup’s Eftermand.
Han udgav Kansler Pasquier’s Erindringer (6
Bd, 1893—95) og skrev 1. Bd af Hertugen af
Richelieu’s Levned (1905).
E. E.
Audifon (lat., gr.), et Høreapparat, som i
mange Tilfælde kan bruges med Fordel af
Tunghøre, hos hvem Lydens Ledning gennem Kraniet
foregaar uhindret. A. bestaar i sin simpleste
Skikkelse af det tørrede Blad af en Viftepalme,
men den sædvanlige A. er en tynd
Ebonitplade med et Skaft, som holdes i Haanden,
medens Randen af Pladen støttes mod
Tænderne i Overmanden; Pladen holdes bøjet, saa
den dels kommer til at støtte fastere mod
Tænderne, dels p. Gr. a. Spændingen bliver bedre i
Stand til at lede Lydbølgerne. Lydbølgerne
forplantes fra Pladen gennem Tænderne og
Kraniets Knogler direkte til Labyrinten.
J. M.
Audinot [odi↱no], Nicolas Médard, fr.
Skuespiller og Dramatiker (1732—1801). Tyve
Aar gl. kom han til Paris, hvor han debuterede
paa Théâtre-Italien; 1767 forlod han, der var en
udmærket Fremstiller af Haandværkere, dette
Teater i Vrede over en Forbigaaelse og aabnede
i Forstaden St Germain et Marionetteater, hvis
Dukker efterlignede hans tidligere Kammerater.
Dette hans Foretagende vandt hurtig saa stor
Yndest, at han 1770 kunde flytte det ind i selve
Paris, hvor han grundede Ambigu-Comique; dér
begyndte han i Fællesskab med J. F. Arnould at
give store Pantomimer; ogsaa her fulgte Lykken
ham. — A. bar skrevet Tekst og Musik til
Syngespillet »Bødkeren«.
A. A.
auditiv kaldes det Individ, hvis Forestillinger
fortrinsvis er Lydbilleder, Ord, der kan erstatte
den Visuelles saglige Forestillinger,
Synsbillederne af Tingene og deres Forhold. Da en
Reproduktion af et Ordlydbillede næsten
uundgaaeligt medfører svage Talebevægelser, vil den A.
i Alm. være auditiv-motorisk. I øvrigt udelukker
Lydforestillingernes Overvægt paa de fleste
Omraader aldeles ikke, at Individet paa enkelte,
særlige Punkter kan anvende Syns- og
Bevægelsesbilleder; en ren a. Type er vel endog meget
sjælden (se Forestilling).
Alfr. L.
Auditorium (lat., af audire, høre), Høresal,
Læresal, navnlig Akademiers og Universiteters;
ogsaa Tilhørerne smst.
Auditør er i de nordiske Riger saavel som i
Tyskland Betegnelsen for en ved de særlige
militære Retter optrædende Embedsmand, der
udnævnes af Kongen, efter at han, foruden at have
underkastet sig jur. Eksamen med bedste
Karakter, har aflagt tilfredsstillende Prøve paa sine
Kundskaber om de milit. Retsforhold. Det
paahviler A., der som oftest er beskikket til at gøre
Tjeneste ved fl. Jurisdiktioner (Regimenter) ad
Gangen, at afholde de saakaldte Krigsforhør og
at foretage den hele Forundersøgelse i Sagerne
samt derefter i den egl. Krigsret forelægge Sagen
ved i Anklagedes Nærværelse tydelig og
langsomt at oplæse samtlige erhvervede Akter,
Forhøret og øvrige Oplysninger. Efter L. Nr 135
af 8. Maj 1908 om nogle Ændringer i den milit.
Retspleje er i Danmark A. dog ikke længere ene
om at oplyse Sagen for Krigsretten, idet i de
fleste Straffesager nu den Tiltalte kan og i
vigtige Tilfælde skal have en Forsvarer beskikket,
ligesom der ogsaa i særlig vigtige Tilfælde kan
beskikkes en særlig Anklager. Men de af
Forsvareren og eventuelt Anklageren fremlagte
Indlæg skal A. fremlægge og oplæse i Krigsretten,
hvor dog ogsaa foruden Tiltalte Forsvareren og
eventuelt Anklageren har Ret til at være til Stede
og kan fremsætte korte Bemærkninger. Derefter
aftræder den Anklagede og hans Forsvarer,
hvorefter A. nærmere udvikler Sagens
Omstændigheder for Krigsretten og efter at have
paavist, hvorledes Lovens Forskrifter paa disse vil
være at afpasse, foreslaar Dommen, hvis
Resultat tillige med dens Begrundelse han derefter
fører i Pennen, jfr. Krigsret. Han fungerer i
øvrigt tillige som Jurisdiktionschefens og
Afdelingens jur. Konsulent i alle opstaaende
Spørgsmaal, og ifølge Loven af 1908 § 24 kan han
endog, hvis han finder en af en Krigsret afsagt
Dom lovstridig, selv om Jurisdiktionschefen ikke
finder Anledning til at paaanke Dommen, med
hans Vidende gøre Indberetning til
Generalauditøren, og i saa Fald udsættes Dommens
Fuldbyrdelse indtil videre.
Et særligt Embede som A. ved
Statsbanerne er i Danmark oprettet ved L. Nr. 59
af 1. April 1911. Han har at behandle og
undersøge Sager ang. Uheld ved Statsbanerne og
Tjenesteforseelser begaaede af Statsbanernes
Personale. Han udnævnes af Kongen og skal
opfylde de alm. Betingelser, der kræves for
Ansættelse som Assessor ved Kbhvn’s Kriminal- og
Politiret.
K. B.
Audius [↱a^u-], se Audianere.
audi, vide, sile, lat. Talemaade: »hør, se
og ti«.
Audjila [↱a^u-] (Audshila. Augila}, en Samling
af Oaser paa Grænsen mellem Barka og den
libyske Ørken, 220 km SØ. f. den store Syrte i det
tyrk. Vilajet Barka. A. er Knudepunktet for fl.
Karavanveje, saaledes fra Havnen Bengasi ved
Middelhavet til Oasen Kufra i den libyske Ørken,
og fra Tripolis til Sivah og Cahirah. A. ligger
omtr. i Højde med Havet, men Ø. derfor træffes
en Depression, der ligger lavere end Havets
Overflade; gennem denne Depression gaar
Karavanvejen til Sivah, en af de farligste og
besværligste Karavanveje i Ørkenen, da der paa en
Strækning af 500 km ikke findes drikkeligt Vand.
Indb., c. 4000, dels Berbere, dels Arabere, er saa
godt som uafhængige og har et daarligt Ry paa
sig; de er fanatiske Muhammedanere og hører
til den saakaldte Senussi Sekt, der netop har sit
Hovedarnested i Oaserne S. f. Barka. A. omtales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
