Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Audubon, John James, amer. Ornitolog (1780-1851) - Audun Hugleikssøn, norsk Lendermand d. 1302 - Audun illskælda - Auðunn rauðr Þorbergsson d. 1322 - Aue - Aue, H., se Hartmann v. der Aue - Auenbrugger, Joseph Leopold, Østerrigsk Læge (1722-1809) - Auer, Aloys, Østerrigsk Bogtrykker (1813-69) - Auer, Ignaz, tysk socialdemokratisk Politiker (1846-1907) - Auer, Leopold, Violinspiller, f. 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Audubon [↱å.djubån], John James, amer.
Ornitolog (1780—1851), uddannede sig i sin første
Ungdom som Maler i Paris under David, levede
derefter som Farmer i Pennsylvanien og drev
ivrig ornitologiske Studier. 1826 drog han
til Europa, stiftede her Bekendtskab med
Datidens første Naturforskere og paabegyndte
Udgivelsen af sine fortrinlige kolorerede Tegninger
af amer. Fugle: Birds of America (London
1828—39, 4 Bd med 435 Tavler). 1829 vendte A.
tilbage til Amerika og skrev, som Tekst til
førnævnte Tegninger American ornithological
biography (Philadelphia 1831—39, 5 Bd). Efter et
andet Besøg i Europa slog han sig ned paa
Manhattanøen ved New York og paabegyndte her et
Billedværk over Amerikas Pattedyr (The
quadrupeds of America (Boston 1843—49, 3 Bd), til
hvilket Teksten Biography of American
quadrupeds (Philadelphia 1846—50) til Dels skyldes J.
Bachman (s. d.). (Litt.: Life and adventures of
A. by himself, udg. af Buchanan [2. Opl., London
1869] og Life of A., udg. af hans Enke [New
York 1869]; Saint John, A., the naturalist of
the New World [London 1856]).
R. H. S.
Audun Hugleikssøn (Hestakorn), norsk
Lendermand (Baron), d. 1302. Han var allerede 1273
Stallare og har sikkerlig deltaget i Magnus
Lagabøter’s Lovrevision. 1277 var han Baron og
forlenet med Tunsbergs Syssel. Efter Magnus
Lagabøter’s Død var han Medlem af
Formynderregeringen og Baronernes Fører under Striden med
Hierarkiet. Da Alv Erlingssøn’s og
Enkedronningens Krigspolitik havde bragt Riget i stor
Gæld til Hansestæderne, blev det A. overdraget
at klare denne; 1295 begav han sig til Frankrig,
som just befandt sig i Krig med England, og
sluttede en Traktat, hvorved han mod forskuds
Subsidier forpligtede Norge til at stille en
Hjælpehær. Herved lykkedes det at faa betalt Gælden.
Efter Haakon Magnussøn’s Tronbestigelse blev A.
fængslet (Efteraaret 1299), dømt fra Livet og
hængt paa Nordnes i Bergen (Decbr 1302).
(Litt.: G. Storm i »Norsk hist. Tidsskr.«,
2 R. IV).
(O. A. Ø.) C. Br.
Audun illskælda (illskælda ɔ: den daarlige
Digter ell. Plagiatoren) hed Harald Haarfagres
ældste Hirdskjald (Hofdigter); til Trods for sit
ildelydende Tilnavn var han i sin Tid meget
anset; af hans Digte og Vers — hvoriblandt
»Stolinstefja« (»Digtet med det stjaalne Omkvæd«)
— haves nu kun et Par Versstumper.
F. J.
Auðunn rauðr Þorbergsson, Korsbroder i
Nidaros og Biskop til Hólar paa Island, d. 28.
Jan. 1322. 1277 var han en af Nidaros’
Domkapitels Fuldmægtige ved Forliget ell. den
saakaldte Komposition i Tunsberg mellem Kong
Magnus Haakonssøn og Ærkebiskop Jon Røde.
Senere optraadte han fl. Gange som Fører for
Korsbrødrene i Nidaros og var deres mægtigste
Mand, da Bispestolen paa Hólar blev ledig 1313.
Han blev derfor af Ærkebiskop Eilif og Kapitlet
straks valgt til Biskop og rejste til Island 1314.
Trods sin høje Alder tog han med Kraft og
Myndighed fat paa Kirkestyrelsen og fik derved
mange Uvenner iblandt Præsterne. Imidlertid
vandt han dog efterhaanden megen Anseelse
p. Gr. a. sin Nidkærhed, Gudsfrygt og
Veltalenhed og ikke mindst ved sin Gæstfrihed. Allerede
det første Efteraar, han var paa Hólar, lod han
Biskop Guðmundr Arason’s Ben opgrave,
skrinlægge og henstille i Kirken, et Arbejde, der var
meget velset. Bispegaarden lod han genopbygge,
og han opførte en ny Stue, den første paa
Island, der var forsynet med Kakkelovn. Denne
Stue stod til omtr. 1805. Han anvendte ogsaa en
Del for at forskønne Kirken, og han sørgede for
gode Lærere ved Skolen. Alt dette medførte
betydelige Udgifter; han søgte at bringe
Indtægterne saa højt op som muligt, især ved at
tilegne sig Raadigheden over alle Kirketiender og
alt Offer, hvilket oppebares af Kirkebønderne
(d. e. Bønderne, der boede paa de Gaarde, hvor
Kirkerne fandtes), der igen underholdt vedk.
Præster. Bønderne i Hólar Bispedømme vilde
ikke gaa ind paa dette og indgav derfor 1319
en Klage herover til Kongen. I Anledning af
denne udkom det flg. Aar et kgl. Brev, der
forbød Biskopper og Gejstlige imod Loven og gl
Sædvane at tilvende sig noget fra
Undersaatterne. Fra A. har man den ældste Máldagabók,
som nu findes for Hólar Bispedømme, idet han
1318 lod opskrive paa en Bog alle de gamle
Máldagar (s. d.), som var ældre end fra hans
Tid, og tillige de Máldagar, som han selv havde
affattet.
B. Th. M.
Aue, By i Kongeriget Sachsen, Kreds
Zwickau, ligger 20 km SØ. f. Zwickau, 349 m o. H.
ved Sammenløbet af Mulde og Schwarzwasser og
er Knudepunkt for Banelinierne
Chemnitz—Adorf og Zwickau—Schwarzenberg. (1910) 19363
Indb. A. har Fabrikation af Maskiner,
Støbegods, Bomuldsvarer og Øl.
Aue, H., se Hartmann v. der Aue.
Auenbrugger, Joseph Leopold,
østerrigsk Læge (1722—1809), er Opfinder af
Perkussionen ved Brystundersøgelser (se
Perkussion).
Auer, Aloys, østerrigsk Bogtrykker
(1813—69), blev 1841 Direktør for Hof- og
Statstrykkeriet i Wien og indførte her mange og betydelige
Forbedringer; 1860 blev han optaget i
Ridderstanden. Af hans Skr skal nævnes »Geschichte
der Wiener Hof- und Staatsdruckerei« (1851) og
»Die Entdeckung des Naturselbstdrucks« (1853),
i hvilket behandles en af hans mange ny
Opfindelser.
Auer, Ignaz, tysk socialdemokratisk
Politiker (1846—1907), var i sin Ungdom Sadelmager,
fartede om som farende Svend i Tyskland og
Østerrig, læste sig til mange Kundskaber og
sluttede sig tidlig til Socialismen. 1872 blev han
Formand i sine Fagfællers Landsforbund.
1877—78, 1880—81, 1884—87 og fra 1890 indtil sin
Død var han Medlem af Rigsdagen, fra 1890
ligeledes Medlem af det socialdemokratiske
Partis Hovedstyre i Berlin og dettes Sekretær. I
som uden for Rigsdagen opnaaede han megen
Autoritet ogsaa hos Modstandere. Han tilhørte,
sammen med Ed. Bernstein og v. Vollmar,
Partiets revisionistiske Retning, men lagde sin
betydelige Indflydelse i Vægtskaalen for at hindre
en Sprængning af Partiet. A. var en rolig og
klar Taktiker, der ikke savnede slagfærdigt Vid
i Debatten.
K. V. H.
Auer, Leopold, Violinspiller, f. 28. Maj
1845 i Ungarn, Elev af Wien-Konservatoriet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
