Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Auger, Hippolyte, fr. Forf. (1797-1881) - Auger, Louis Simon, fr. Litteraturhistoriker (1772-1829) - Augereau, Pierre Francois Charles, fr. Marskal (1757-1816) - Augias, d. s. s. Augeias - Augiasstald, d. v. s. overvættes Urenlighed og Uorden, se Augeias - Augier, Guillaume Victor Émile, fr. dramatisk Digter (1820-1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mère! (1837); af hans egenhændige Stykker kan
nævnes: Marcel (1838) og Benoit, ou les deux
cousins (1842). Hans fortjenstfuldeste Værk er
imidlertid en Bog om Pariserteatrenes
Organisation og Historie: La physiologie du théâtre
(5 Bd, 1839—40).
S. Ms.
Auger [o↱зe], Louis Simon, fr.
Litteraturhistoriker (1772—1829), var til 1812 ansat i
Indenrigsministeriet, blev 1816 paa kgl. Befaling
Medlem af Akademiet, 1820 udnævnt til Censor
og 1826 livsvarig Sekretær ved Akademiet.
Uhelbredelig syg druknede han sig i Seinen. — A.
var først Vaudevilledigter, siden Medarbejder
ved forsk. Blade, men har navnlig gjort sig
fortjent som Udgiver og Biograf af fr. Forfattere,
f. Eks. af Rabelais, Molière, Racine og Voltaire.
Navnlig hans kommenterede Udgave af Molière
var et for sin Tid ret dygtigt Arbejde. Hans
Dagbladsartikler og biografiske Arbejder er for
en Del samlede under Titlen: Mélanges
philosophiques et littéraires (2 Bd 1828).
S. Ms.
Augereau [o↱зro], Pierre François
Charles, fr. Marskal, f. i Paris 1757 i fattige
Kaar, d. 12. Juni 1816. Han tilbragte sine
Ungdomsaar i
Udlandet som
hvervet Soldat
og Fægtelærer,
men ved
Revolutionskrigens
Udbrud
vendte han
tilbage og tog
Tjeneste i den
fr. Hær, hvor
han hurtigt
svang sig op til
General. Han
var hensynsløs
og snarraadig i
Angreb og
forstod at indgyde
Soldaterne
Tillid og Mod, men
savnede omfattende Feltherreevne og slappedes
— ifølge Napoleon’s Udsagn — baade efter Sejr
og Nederlag. Han var uden Dannelse og
Finfølelse og graadig efter Bytte, men havde tillige
Trang til at spille en politisk Rolle. Under det
ital. Felttog 1796 udmærkede han sig ved
Millesimo og Lodi og skal have haft en væsentlig
Del i Sejren ved Castiglione. 1797 sendte
Bonaparte ham hjem for at støtte Direktørerne i
Statskuppet 18. Fructidor; som Kommandant over
Paris’ Armé overvældede og tvang han de
lovgivende Forsamlinger med stor Brutalitet. Han
skuffedes i sit Haab om at blive Direktør, og
efter Bonaparte’s Statskup 1799 sluttede han sig
til ham trods sin Jakobinisme og udnævntes til
Marskal og Hertug af Castiglione. I Felttoget
mod Østerrig 1805, i Slaget ved Jena og i Slaget
ved Eylau, hvor han febersyg havde ladet sig
binde til Hesten, deltog han med stor Hæder; i
Spanien udmærkede han sig, svækket af Helbred
som han var, mest ved Plyndring og Grusomhed,
og siden viste han kun ved Leipzig sin gamle
Energi. Under Napoleon’s sidste Kamp 1814
havde han faaet den vigtige Kommando over
Sydarmeen, men holdt sig uvirksom og svigtede
snart Kejseren ved en haanlig Proklamation, hvor
han løste Soldaterne fra deres Ed. Ludvig XVIII
gjorde ham til Pair; efter Napoleon’s
Tilbagekomst fra Elba erklærede han sig først mod ham,
saa for ham, men blev afvist af Kejseren og
senere af Ludvig XVIII, da han efter Waterloo
tilbød ham sin Tjeneste. Det er ham dog til Ære,
at han vægrede sig ved at deltage i Krigsretten
over Ney.
P. L. M.
 |
| P. F. C. Augereau. |
|
| G. V. É. Augier. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
