Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Augsburg - augsburgske Interim, se Interim - augsburgske Konfession
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis hele Facade er smykket med
Freskomalerier af A.’s Historie. Raadhuset, bygget i
Renaissancestil 1615—20, er et af de smukkeste i
Tyskland; det indeholder den saakaldte »gyldne
Sal«, der er 32,65 m lang, 14,22 m høj og 17,3 m
bred. Det biskoppelige Palads, hvor
A.-Konfessionen blev overrakt Karl V, bruges nu som
Regeringsbygning. A. har 17 kat. og 6
protestantiske Kirker og 1 Synagoge. Domkirken er
en Basilika, hvis ældste Del stammer fra
994—1006, og som i 14. Aarh. er blevet udvidet og
delvis gotiseret. Den kat. Skt Ulrichs- og
Afra-Kirke er opført 1474—1500 i sengotisk Stil.
Maximilian-Museet indeholder hist. og
naturhistoriske Samlinger. I Jakob-Forstaden ligger
det saakaldte Fuggerei, en hel lille By med 3
Porte, 6 Gader, en Kirke og 53 Huse, hvori
fattige A.-Borgere, bor for en ubetydelig
Husleje; denne Institution stiftedes 1519 af tre
Brødre Fugger. — A. har et stort offentligt
Bibliotek, en kgl. Malerisamling, et astron.
Observatorium, fl. Gymnasier, Industri-, Kunst-,
Musik-, Handels- og Landbrugsskoler, et
Døvstumme- og et Blindeinstitut.
Historie. A. er Romernes Augusta
Vindelicorum, der anlagdes som en rom. Koloni Aar
14 f. Kr. af Kejser Augustus. I 5. Aarh. blev A.
hærget af Hunnerne. 536 kom A. under det
frankiske Rige, og efter dettes Opløsning tilfaldt A.
Hertugen af Schwaben. I 6. Aarh. blev A.
Bispesæde. 1026 ødelagde Hertug Welf af Bayern
A. i en Fejde med Biskoppen; men Byen
blomstrede hurtigt op igen. 1276 blev A. anerkendt
som fri Rigsstad; 1331 sluttede den sig til det
schwabiske Stadforbund. Dens Industri og
Handel tiltog hurtigt, saa at A. næst efter Nürnberg
var det vigtigste Centrum for Handelen imellem
Italien og Nordeuropa. Den blev ogsaa et
Midtpunkt for tysk Kunst (Holbein den Ældre og
Yngre). 1368 fik Lavene Indflydelse paa Byens
Regering, saa denne blev temmelig demokratisk.
Efter Opdagelsen af Søvejen til Indien gik A.’s
Handel tilbage. Under Religionskrigene og den
sp. og den østerrigske Arvefølgekrig led A.
under gentagne Erobringer og Plyndringer. Ogsaa
Napoleonskrigene medførte Ulykker for A.; ved
Freden i Pressburg mistede den sin Frihed og
blev 1806 indlemmet i Bayern.
Bispedømmet A. blev allerede 1802 sekulariseret og givet
til Bayern.
G. Ht.
augsburgske Interim [↱i´n-], se Interim.
augsburgske Konfession (confessio
augustana), den evangelisk-luth. Kirkes vigtigste
Særbekendelsesskrift. Efter at Kejser Karl V 21.
Jan. 1530 havde udskrevet en Rigsdag til 8. Apr.
(senere udsat til 1. Maj) til Augsburg, hvor den
kirkelige Spaltning skulde søges jævnet,
opfordrede den sachsiske Kurfyrste, Johan den
Bestandige Luther, Melanchton, Bugenhagen og
Justus Jonas til at møde hos ham 20. Marts i
Torgau og fremlægge det Grundlag, hvorpaa de
maatte staa i Lære og Skikke paa den
kommende Rigsdag. De overrakte Kurfyrsten de
saakaldte Torgauer-Artikler, der er
udarbejdede paa Grundlag af
Schwabacher-Artiklerne, som atter er en af Luther
foretaget Udvidelse af
Marburger-Artiklerne. Ledsaget af sine Teologer kom Johan den
Bestandige til Augsburg 2. Maj, efter at have
ladet Luther blive tilbage paa Koburg p. Gr. a.
Rigsakten. Undervejs og indtil Rigsdagens
Aabning, 20. Juni, havde Melanchton paa Grundlag
af Torgauer-Artiklerne udarbejdet en »Apologi«
for den evangeliske Tro, idet han dog stadig
havde konfereret med Luther. Det var opr.
Meningen, at Apologien ell., som den snart kaldtes,
»Konfessionen« skulde fremlægges som en
kursachsisk Bekendelse; men 23. Juni blev den,
foruden af den sachsiske Kurfyrste, underskrevet af
Markgrev Georg af Brandenburg, af Fyrsterne i
Hessen, Lüneburg og Anhalt og af Stæderne
Nürnberg og Reutlingen. Konfessionen bestaar af
28 Artikler. De første 21 (articuli fidei præcipui)
indeholder den evangeliske Lære, kort og klart
fremstillet i Tilslutning til den gamle Kirke,
Artikel IV om Retfærdiggørelsen danner
Midtpunktet. De syv sidste Artikler {articuli in quibus
recensentur abusus mutati) handler udførligere
om de Misbrug i den rom. Kirke, som strider
mod Evangeliet, og som derfor bør afskaffes.
Lørdag 25. Juni blev Bekendelsen oplæst paa
Tysk af den sachsiske Vicekansler Bayer i
Bispegaardens Kapel i Overværelse af Kejseren og en
udvalgt Skare, men med saa høj Røst, at det
kunde høres af den udenfor staaende Mængde.
I Aug. svarede de Romersk-Katolske med en
Gendrivelse (confutatio), paa hvilken
Melanchton svarede med en »Apologi for den
a. K.«, der er et af hans vægtigste Skr, skønt
han kun havde nogle under Oplæsningen af
confutatio gjorte Optegnelser at holde sig til,
da man ikke vilde udlevere ham en Afskrift.
Han viser heri, at den evangeliske Lære
stemmer overens med den ægte kat. Kirke og med
Kirkefædrene, hvorimod dens Modstandere er
hildede i en forplumret Skolastik. Kejseren vilde
imidlertid ikke modtage Apologien. — Mod
Kejserens Forbud og de evangeliske Stænders
Vidende udkom den a. K. i Trykken 1530 i ikke
færre end 7 Udgaver, men alle fejlagtige og
skødesløse. For at undgaa Forvanskning udgav
Melanchton den i en gennemset og forbedret
Skikkelse i Wittenberg 1531, med lat. og tysk
Tekst (editio princeps). Skønt den a. K. var et
officielt Aktstykke, omarbejdede Melanchton den
stadig, og i Udgaven af 1540 {confessio variata)
ændrede han Artikel X (om Nadveren) i
kalvinsk Retning, Luther syntes ikke om
Ændringerne, men fandt sig i dem, og Udgaven af 1540
godkendtes som autentisk af de evangeliske
Teologer og Rigsstænder, indtil Flacius aabnede
Felttoget mod den 1560, og den uforandrede
a. K. (confessio invariata) optoges i
Konkordiebogen 1580. Det er foreløbig umuligt at
fremstille den opr. Tekstform, da baade den lat. og
tyske Original synes sporløst forsvundne, vi
maa holde os til editio princeps af 1531. — I
Danmark og Norge blev den a. K. symbolsk Bog
ved kgl. Skrivelse af 26. Juni 1574, i Sverige
paa Upsala-Mødet 1593. (Litt.: Förstemann,
»Urkundenbuch zu der Geschichte des
Reichstages zu Augsburg 1530« I [Halle 1833]; H. N.
Clausen, »Den augsburgske Konfession,
oversat og belyst ved historisk-dogmatisk Udvikling«
[Kbhvn 1851]; Zöckler, »Die ausburgische
Konfession« [Frankfurt 1870]; Rinn, »Die
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
