Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - augustenborgske Linie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Rette imellem Hoffets og Regeringens
stridende Partier. Under en Revue paa Quiddinge
Hede i Nærheden af Helsingborg 28. Maj 1810
styrtede han af Hesten og døde kort efter,
sandsynligvis ramt af Apopleksi. (Litt.: Y.
Nielsen, »Grev Herman Wedel-Jarlsberg og
hans Samtid« I [1888]. Ny Udg. [for Christian
August’s Vedk. uforandret] 1901. Smlg. den der
anførte Litt. Y. N.’s Fremstilling af Christian
August kan korrigeres bl. a. ved »Fred. VI’s
fortrolige Brevveksling med Norge 1809« udg. af
C. Th. Sørensen 1889).
Christian Carl Frederik August
(1798—1869), Hertug Frederik Christian’s ovenn.
Søn, opdroges sammen med sin Broder
Frederik efter Faderens egen omhyggelig lagte Plan,
der grundede sig paa Tidens pædagogiske
Principper i human, rationalistisk og kosmopolitisk
Aand, et Moment af Vigtighed at erindre for at
forstaa Brødrenes senere Optræden over for den
danske og tyske nationale Bevægelse. 1817—20
foretog han med Broderen en Studierejse til
Schweiz, Tyskland, Frankrig og England; efter
Hjemkomsten ægtede han Louise Sophie,
Komtesse Danneskjold-Samsøe og tog Bolig paa
Augustenborg. I England havde han faaet Smag
for den engelske Højadels Levesæt; han var en
strengt aristokratisk, højkonservativ Godsejer,
der med stor Dygtighed tog sig af sine Godser,
ivrig for Jagt, Hesteopdrætning og Væddeløb. I
hans smukke og lykkelige Hjem samledes dansk
og tysk Adel, Forf., Omegnens Forpagterfamilier
og Præster. Baade han og Broderen var
opdragede som danske Prinser og talte Dansk i
Hjemmet. Som Sønner af Frederik VI’s elskede Søster
Louise Augusta havde de Haab om at opnaa
høje Stillinger i Monarkiet som Faderen og som
andre, med Kongehuset beslægtede fyrstelige
Familier f. Eks. Hesserne; som fjernere Maal
vinkede ved den danske Mandsstammes Uddøen
Udsigten til Arv i Hertugdømmerne og maaske
til Monarkiet. Som bekendt udviklede Hertugens
Forhold over for det danske Kongehus og
Danmark sig til et fuldstændigt Brud, Oprør og
derefter Landflygtighed fra Fædrelandet. Grundene
hertil var mange; den klare, skarpe, men lidet
hensynsfulde og stejle Christian August passede
kun daarligt til Morbroderen, Frederik VI. Fra
Faderen havde de augustenborgske Prinser arvet
Troen paa deres Arveret til begge
Hertugdømmerne, samt Tvivl om Kongens Redelighed. Det
kom allerede til et Sammenstød i Anledning af
Hertugens Ægteskab (Frederik VI antoges at
have haft Planer om et Ægteskab med sin Datter
Caroline), og senere da Hertugen optraadte som
Fyrste, medens den danske Regering behandlede
ham som simpel Godsejer. Hans Forsøg paa at
gøre sig nyttig hos Kongen, f. Eks. 1830 ved
Julirevolutionen, afvistes høfligt, men med
Mistro; han blev forbigaaet ved Valg af den
forberedende Kommission til Stænderforsamlingen,
ligesom ved Besættelsen af Statholderposten i
Hertugdømmerne (1836); Hesserne, der bedre
forstod at vinde Kongen, fremdroges derimod
ved alle Lejligheder. Forholdet til Kongen
bliver derved uvenligt. Da saa Danskheden
vaagnede i Nordslesvig og støttedes fra liberal, dansk
Side, og Spørgsmaalet om Arvefølgen i
Hertugdømmerne tages op til Drøftelse i Litteraturen,
begyndte Christian August at frygte for sin
Slægts Livsinteresser og førtes til en konsekvent
Opposition mod den danske »Propaganda«. 1837
udgav han anonymt i Halle et Stridsskrift,
fremkaldt ved Kr. Poulsens Skr. »Für
Dänemark u. für Holstein« (1836), hvori bl. a.
hævdes, at Slesvig 1721 kom ind under
Kongeloven. Han paastaar heri at have Arveret til
begge Hertugdømmer. I Slesvigs Stænder talte
han for Hertugdømmernes Forening og mod Nis
Lorenzen’s Forslag om dansk Rets- og
Øvrighedssprog. 1838 fik han dannet et
slesvig-holstensk Parti med ivrig Propaganda og
Pressefelttog i danske og tyske Blade, og s. A. begyndte
han at henvende sig til fremmede Magter om
Værn for sin Slægts Ret mod danske
Anneksionsplaner. Aarene 1837—38 betegner det
afgørende Brud med Kongehuset og Danskheden.
Christian August’s Plan var aabenbart ved sin
Fastholden af Arveretten i Hertugdømmerne at
fremtvinge en Forandring i Kongelovens
Arvefølge til Fordel for sig, hvis man vilde bevare
Monarkiet helt; han syntes ikke at se, at hans
Kamp mod den danske, nationale Bevægelse
skabte en Vrede mod ham i Kongeriget, der
umuliggjorde dette. Under Svogeren Christian VIII
forandredes Stillingen ikke, men tiltog kun i
Bitterhed, da det viste sig, at Kongen vilde holde
paa Kongelovens Arvefølge og fremme
Danskheden i Nordslesvig. Mod det aabne Brev (1846)
nedlægger han Protest og foreslaar
Hertugdømmernes Forening under en fri Forfatning, men
han var mod at rejse Oprør, og Broderens
Overgang til Oprørerne var ham meget imod; selv
var han paa det Tidspunkt i Berlin for at bede
Frederik Vilhelm IV støtte Hertugdømmernes
Sag. Han havde nu ikke andet Valg end at slutte
sig til Oprøret, der var hans aristokratiske Natur
saa stærkt imod. Hverken han ell. Broderen
formaaede imidlertid at styre Begivenhedernes
Gang ell. blot øve nogen Indflydelse paa dem.
1851 blev han og hans Slægt landsforvist, men
modtog 1852 6 Mill. Kr som en Erstatning for
sine slesvigske Godser mod for sig og sin Familie
at love ikke at foretage sig noget mod den
Arvefølge, den danske Konge vilde indføre i sine
Lande, og ikke at forstyrre Monarkiets Ro;
alligevel overdrog han ved Frederik VII’s Død
1863 sine »Rettigheder« til sin Søn (se ndf.). Til
sin Død levede han paa Godset Primkenau i
Schlesien, som han havde købt for de Penge,
han fik af den danske Stat, men han længtes
stadig tilbage til Danmark.
Det tragiske i denne betydelige Mands Skæbne
bunder væsentlig i, at hans Politik ledes af de
gamle Tiders dynastiske Synsmaader, og at han,
saavel som Broderen, staar ganske uforstaaende
over for de ny Tiders ledende Tanker: de
nationale og liberale, helt opdragne i 18. Aarh.’s
Kosmopolitisme, som de er (om en Brydning
mellem tysk og dansk Nationalitet i deres Sjæl
er der aldrig Tale). Allerede Christian VIII saa
det og betonede over for ham i en Samtale
1846, at det var en Ulykke for ham, at han
satte Slægtens Interesser over Rigets. (Litt.:
Gebauer, »Chr. Aug.« [1910]).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
