Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - aumônier - aumônière - Aumont - Aun, sv. Sagnkonge - a una corda - Aune - Aunis - Aupa - au porteur - aura - Aura - Auramin - Aurangabad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aumônier [omo.↱nie] (fr.), Almisseuddeler.
aumônière [omo.↱niæ.r] (fr.: »Almissetaske«),
en Taske, af Læder, Plys e. l., ofte rigt prydet
med Broderier, Perler og Ædelstene, som man i
Middelalderen, da man endnu ikke brugte
Lommer i Klædningsstykker, ved en Snor befæstede
ved Bæltet til Opbevaring af alle Haande
Genstande samt til de Penge, man uddelte som
Almisser.
Aumont [o↱måŋ], Horace Henri Philippe,
dansk Blomstermaler, f. 16. Decbr 1839 i
Hamburg, hvor Faderen — en lidet betydelig, i Kbhvn
uddannet Portrætmaler, Louis Auguste François
A. — i nogle Aar havde Ophold, d. 7. Febr 1864.
1842 flyttede Familien til Kbhvn, og A. modtog
her af Faderen sin første Vejledning i Kunsten;
allerede som ganske ung arbejdede han som
Dekoratør paa den kgl. Porcelænsfabrik, og
uddannede sig samtidig til Blomstermaler.
1860—63 udstillede han paa Charlottenborg i alt
5 Billeder, der tiltalte ved smagfuld Komposition
og omhyggelig Gennemførelse, og man ventede
sig i det hele ikke lidet af den unge Kunstner.
Hans Virksomhed blev imidlertid afbrudt ved
hans Indkaldelse til Krigstjeneste 1863, og ved
Sankelmark, 6. Febr 1864, blev han saa haardt
saaret, at han døde allerede Dagen efter.
S. M.
Aun, sv. Sagnkonge, levede saa længe, at han
til sidst sugede Mælk af et Kohorn som et lille
Barn. Snorre Sturlesøn fortæller om, hvorledes
to danske Skjoldunger, Halvdan og Aale den
frøkne, til forsk. Tid fordrev ham fra Upsal, men
han blotede til Odin, for at leve længe og vinde
Riget igen, en af sine ti Sønner for hver ti Aar,
han skulde leve længere; da han vilde ofre den
tiende Søn, hindrede Svearne det, og han døde
selv. Ordet Aanesot (Gammelmandssygdom,
Affældighed) forklarer Snorre urigtig som
opstaaet af hans Navn; det er et gængs oldnordisk
Ord (af ái, gl Mand, Bedstefader); i dansk Litt.
forekommer det en enkelt Gang som Laan (»af
Aanesot vor store Holberg døde«).
A. O.
a una corda (ital.), paa een Streng, bet. i
Musik for Strygeinstrumenter, at det saaledes
betegnede Stykke skal udføres paa een og samme
Streng; i Klavermusik betegner det Anvendelsen
af Pianopedalen, som opr. paa de tostrengede
Instrumenter bevirkede, at Hamrene kun anslog
den ene af Strengene.
S. L.
Aune [o.n], se Aulne.
Aunis [o↱ni(s)], en flad, til Dels sumpet
Landstrækning i den nordvestlige Del af Dept.
Charente-Inférieure. Her dyrkes en god Rødvin
(Aunisvin). A. var det mindste af Frankrigs
tidligere Gouvernementer (c. 1400 km2);
Hovedstaden var La Rochelle. A. kom til England ved
Eleonore af Poitou’s Giftermaal med Henrik II
1152 og vendte først 1371 for bestandig tilbage
til Frankrig. Befolkningen i A. antog i 16. Aarh.
Reformationen; men efter La Rochelles
Erobring (1628) oprettede Richelieu her et
Bispedømme for at modarbejde Protestantismen.
G. Ht.
Aupa [↱a^u-], Biflod til Elben i Bøhmen,
udspringer i Riesengebirge V. f. Schneekoppe,
1433 m o. H., og styrter med et Vandfald ned i
den vilde Dal Riesengrund. A. løber forbi
Trautenau og udmunder efter et Løb paa 82 km i
Elbens venstre Bred ved Jaromer (244 m o. H.).
G. Ht.
au porteur [o-pår↱tö.r] (fr.), egl. »Til
Overbringeren«. Et Værdipapir, der er udstedt ell.
overdraget a. p., er d. s. s. et Ihændehaverpapir.
aura (gr.), »mild Luftning«, forekommer i
gr. Poesi og Kunst personificeret som Gudinde,
hyppigst fl. A. i Følge, i Klæder, der flagrer og
bølger for Vinden.
I Medicinen Betegnelse for de ejendommelige
Fornemmelser, der plejer at gaa forud for visse
Hududslæt og Nervesygdomme, men navnlig for
epileptiske Anfald, undertiden ogsaa for en
Blodstyrtning.
A. F.
Aura [↱a^u-] (finsk Aurajoki), Aa i
Finland, ved hvis Munding Åbo ligger. — I digterisk
Sprog bruges A. undertiden som Benævnelse for
Finland.
Aura [ä^u-], Elv i Romsdals Amt. 1910
dannedes A/S Aura, som har til Formaal at udbygge A.
og Mardøla i Eirisfjord og Visdals Herred,
og Lilledalselven i Sundalen Herred, samtlige i
Romsdal Amt. De nævnte Vasdrags samlede
Kraftmængde vil efter Reguleringen udgøre c. 250000
H. K., fordelt paa en Kraftstation paa 80000 H. K.
ved Sundalsøren, og en paa 165000 H. K. ved den
søndre Ende af Eikisdalsvandet.
Reguleringsdammen ved Aursjøen (826 m o. H.) er det
største Damanlæg i Skandinavien, fra denne Dam
ledes Vandet gennem en 24 km lang Tunnel til
Fordelingsbassinet ved den søndre Ende af
Eikisdalsvandet. Til dette Bassin ledes ogsaa gennem
Tunnel Mardølas Vandføring. Fra Stationen ved
Eikisdalsvandet skal Kraften gennem en 28 km
lang Fjernledning overføres til Nauste ved
Langfjorden, en Arm af Romsdalsfjorden. Den
udviklede Energi ved disse to Kraftstationer skal
anvendes til Fremstilling af Carbid, Cyanamid,
Salpetersyre, Ammoniumnitrater og forsk. andre
Kvælstofprodukter (se Skitsen S. 381).
M. H.
Auramin [a^u-], Klorhydratet af
Imidotetramethyldiamidodifenylmethan, C17H21N3ClH, er et
svovlgult Pulver, der let opløses i Vand ved
70—80° C. Det anvendes meget til Farvning af
Papir; A. farver Silke samt Bomuld, der er bejdset
med Tannin og Brækvinsten, gult. Under Navnet
Pyoctaninum aureum finder det ogsaa med.
Anvendelse.
O. C.
Aurangabad [eng. årəŋgə↱ba.d], opkaldt efter
Stormogulen Aurangseb, det længst mod NV.
liggende Distrikt i den indobritiske Vasalstat
Haidarabad, har et Areal af 16000 km2 med
(1911) 869787 Indb. af mahratisk Nationalitet.
Distriktets Hovedstad A. ligger ved Dudna, en
Biflod til Godavery, ved Jernbanen fra Bombay
til Haidarabad og har (1911) 34902 Indb. Paa
den anden Side af Floden ligger Forstaden
Bagampura. Indb. forfærdiger Silke- og
Bomuldstøj, Guld- og Sølvbrokade samt driver Handel
med Bomuld og Hvede. Byen var i 17. Aarh.
betydelig større og har mange Minder fra sin
Glansperiode, deriblandt et Mausoleum over
Aurangseb’s Hustru, fl. Moskeer og
Karavanseraier. I Omegnen findes fl. gl. Huletempler,
deriblandt det berømte Tempel ved Ellora.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
