Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - aura popularis - Auray - Aurdal, nordre - Aurdal, søndre - Aure - aurea mediocritas - Aurelianus, Lucius Domitius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aura popularis (lat.), »den folkelige Vind«;
saaledes kaldte Romerne Folkegunsten for at
betegne dens Ustadighed.
Auray [å↱ræ], Havnestad i det franske Dept
Morbihan (Bretagne), Arrondissement Lorient,
ved Floden A,’s brede Munding og ved
Orléansbanen, har (1906) 5750 Indb. og driver
Skibsbyggeri, Garveri, Sardinfangst og meget betydelig
Østersavl samt nogen Handel. Havnen deler
Byen i to Dele, St Gildas (paa højre Side) og St
Goustan (paa venstre). A. har snævre, stejle,
krogede Gader og smukke Bygningsværker, af
hvilke to Kirker stammer fra 13. Aarh.; i det
tidligere Karteuserkloster, Brech, nu
Døvstummeanstalt, findes et Bodskapel til Minde om
de 900 Emigranter, der her blev skudte 1795.
1364 sejrede i Nærheden af A. Grev Johan af
Montfort over Karl af Blois, der faldt, hvorved
Kampen om Bretagne fik sin Afslutning. 4 km
NV. f. A. ligger Sainte Anne, et særlig i
Pinsen stærkt besøgt Valfartssted.
G. Ht.
Aurdal, nordre [↱ä^ur-], Herred, Valders
Fogderi, Kristians Amt, (1910) 4495 Indb.
Herredet danner den mellemste Del af den store
Valdersdal, omgivet af lave, svagtskraanende Fjelde,
hvis Sider er dækkede med frodig Naale- og
Løvskov. Dalen er frugtbar og Fjeldsiderne rige,
hvorfor Agerbrug og Kvægavl er Hovedbruget, medens
Skovdriften ikke har den Bet. som i det søndre
Herred af s. N. Herredet er delt i 4 Sogne, af
hvilke Ulnes og Svennas Annekser samt A.
Hovedsogn ligger efter hinanden i Hoveddalen,
Skrutvaal Anneks i den nordre Valdersdal.
Chausseen Odnæs-Lærdal gaar gennem Herredet
i hele dets Længde, Sideveje fører op til
Skrutvaal og over paa Sydsiden til Dels langt ind over
Fjeldvidderne. Den naturskønne Egn har
fremkaldt en livlig Turisttrafik og Anlægget af en hel
Del Hoteller, af hvilke Frydenlund ved den
om Hovedkirken opførte saakaldte Aurdalsby,
Fagernes og Fagerlund ved Neselvens
Udløb i Strandafjorden er de mest bekendte.
Udelukkende for Sommergæster er der opført
rummelige Bygninger paa fl. af de smukkest
liggende Sætre, saaledes paa Sanderstølen,
Pardis, Varsæt m. fl. Herredets
Fladeindhold er 919,7 km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Aurdal, søndre [↱ä^ur], ell. Bagn
Herred, Valders Fogderi, Kristians Amt, (1910) 3980
Indb., støder umiddelbart til det ovf. beskrevne
nordre Aurdal og udgør den nedre Del af den
egl. Valdersdal, langs hvis Hovedflod, Bægna,
den største Del af Herredet ligger. Af de
Sogne, hvori Herredet er delt, ligger Annekset
Reinli nordligst, Hovedsognet Bagn i Midten
og Annekset Bægndalen sydligst i Dalen,
medens Annekset Hedalen ligger i en
Sidedal i SV., der gennemstrømmes af den i Spirillen
faldende Urula. De store Skove giver Adgang til
en betydelig Skovdrift, og de rige Fjeldsider
afgiver fortrinlig Sommerhavn for Kreaturerne.
Sæterdriften er derfor ogsaa stærkt udviklet.
Jordbunden bestaar paa fl. St. af frugtbar
Muldjord, hvorfor ogsaa Herredet regnes til de bedre
Kornbygder. Hovedkommunikationen, den fra
Ringerike langs Spirillen førende Landevej,
følger Hoveddalen, staar dog ved nyanlagte Veje i
Forbindelse med Annekserne fra Bægndalen med
Hedalen og fra Bagn med Bruflat; den sidste
Vej støder ved Tonsaasens Sanatorium
paa Chausseen fra Odnæs til Lærdal. Af
Herredets Kirker er Reinli og Hedalen begge gl.
Stavkirker, den første antages bygget omkr. 1250 og
er nylig restaureret, den anden er endnu ældre,
dog er begge dens Sidefløje yngre Tilbygninger,
Portalen er især bekendt for sine rige
Udskæringer. Den naturskønne Dal lokker en Mængde
Sommergæster, der har fremkaldt Anlæg af fl.
Turisthoteller, af hvilke foruden Tonsaasen kan
nævnes Brejdablik Sanatorium.
Herredets Fladeindhold er c. 1128,8 km2, hvoraf 30,4
km2 Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.
Aure [↱ä^urə], Herred, Nordmøre Fogderi,
Romsdals Amt (1910) 3034 Indb. Herredet ligger
paa Sydsiden af Trondhjemsleden og skilles ved
indgaaende Fjorde og Sunde i 2 Dele: den nordl.
mellem Leden og Gjerdeviken med Forlængelse
Torsetsund og Aarvaagfjord, bestaar af
Fastland samt Øerne Skarsø og Grisvaagø; den
sydlige begrænses paa Sydsiden af Arisvikfjord og
Vinjefjord og dannes af Fastland og Ertvaagø.
Terrainet er med Undtagelse af Grisvaagø og den
vestlige Del af Skarsø meget kuperet, og
Fjeldene stiger til ganske betydelige Højder, saaledes
er Stengjeta 838 m i den nordre Del. Paa
Grund af Jordbundens naturlige Beskaffenhed
spiller Agerbrug en forholdsvis lille Rolle som
Næringskilde for Beboerne, der væsentlig er
henviste til Fiskeri, af hvilket igen
Sommersildefiskeriet er af størst Bet. Skov findes kun til
Husbrug, og der forekommer heller ingen
Bjergværksdrift. Herredets Areal er 504 km2, hvoraf
kun 12,8 km2 Vand.
M. H.
aurea mediocritas (lat.), »den gyldne
Middelvej«. Saaledes betegner Horats i en af sine Oder
(2, 10) den af Grækerne anbefalede etiske
Grundsætning, der byder at holde sig fjernt fra enhver
Yderlighed og Overdrivelse.
A. B. D.
Aurelianus, Lucius Domitius, rom.
Kejser, 270—275, født af lav Herkomst i Sirmium
i Pannonien, arbejdede sig ved sin Dygtighed
frem til de højeste Stillinger i den rom. Hær og
blev 270 udraabt til Kejser af Tropperne i
Sirmium. Ved heldige Kampe bragte han atter Ro
til Veje i det af indre og ydre Fjender opløste
Kejserrige. Goterne drev han tilbage fra Prov.
Møsien S. f. Donau, men overlod dem det
hinsides Floden liggende, af Trajan erobrede Dacien,
hvis Navn han dog overførte til Møsien;
Allemannerne og Markomannerne, der var trængte
frem lige til Italien, bibragte han gentagne
Nederlag. 271 vendte han sig mod Zenobia, der
efter sin Ægtefælle Odenathus’ Død herskede
uafhængig i det palmyrenske Rige; A. erobrede
hendes Hovedstad og fangede Zenobia selv, som
derefter prydede hans Triumf i Rom 274. Ogsaa
to andre Modkejsere, Firmus i Ægypten og
Tetricus i Gallien, blev overvundne, og A. kunde nu
rette sine Vaaben mod Perserkongen; ved
Felttogets første Beg., paa Marchen mellem Byzans
og Herakleia, blev Kejseren dog dræbt af nogle
Sammensvorne (275). A. førte den Genoprejsning
af Kejserdømmet videre, der var begyndt af
Kejser Claudius II, og han arbejdede herfor med
en Energi, der undertiden udartede til
Grusomhed. Betegnende var det, at han ogsaa opførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
