Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Austerlitz - Austevold - Austfirðingafjorðungur - Austfirðir - Austin - Austin, Alfred, eng. Digter og Kritiker (1835-1913) - Austin, Horatio Thomas, britisk Søofficer (1801-1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angreb. Napoleon maatte paa sin Side ønske
en hurtig Afgørelse; men da han kun stod med
c. 65000 Mand (Garden, Lannes’, Soult’s og
Murat’s Korpser) ved Brünn, valgte han at
afvente Fjendens Angreb i en Stilling ved
Goldbach, Ø. f. Byen, idet han beordrede
Bernadotte’s og Davoust’s Korpser, der stod henh.
ved Iglau og i Egnen om Zistersdorf, at støde
til sig. 27. Novbr brød de Forbundne op i 5
Kolonner i den Hensigt at omgaa Napoleon’s
højre Flanke og trænge ham i nordlig Retning
op imod den preussiske Grænse. Sent om
Aftenen 1. Decbr naaede de Højderne Ø. f.
Goldbach og tog Opstilling med højre Fløj
(Bagration) ved Landevejen Olmütz-Brünn, Centrum
(Kollowrath) ved Pratzen og venstre Fløj
(Buxhowen) S. derfor; i Reserve stod bag venstre
Fløj Lichtenberg og mellem Centrum og højre
Fløj Konstantin. 2. Decbr skulde Angrebet
iværksættes. I Løbet af 1. Decbr og den
paafølgende Nat stødte Bernadotte og Davoust
til Napoleon. Denne, som gennemskuede
Fjendens Plan, besluttede at lade sin svage højre
Fløj (Legrand) vige langsomt for Angrebet og,
naar Fjenden her var stærkt engageret,
bemægtige sig, Højderne ved Pratzen, gennembryde det
fjendtlige Centrum og dernæst tage de
Forbundnes venstre Fløj i Flanken. Denne Plan
blev i Hovedsagen gennemført. Medens den
russ. venstre Fløj, i heftigt Engagement med
Legrand, der forstærkedes af Davoust, kun
avancerede langsomt, satte Soult sig ved et
overraskende Angreb i Besiddelse af de førnævnte
Højder og kastede Kollowrath’s Kolonner i
sydlig Retning tilbage mod Littawa. Bernadotte,
Murat og Lannes, som rykkede frem til venstre
for Soult, vandt ligeledes Terrain mod
Bagration, Konstantin og Lichtenstein, saa at c. Kl.
11 det russ. Centrum var slaaet, højre Fløj
tvunget til Tilbagegang og kun den venstre
endnu holdt Stand ved Goldbach. Napoleon
fuldstændiggjorde Sejren ved at dirigere Soult og
en Del af Reserven i Ryggen paa Buxhowen,
der med store Tab trængtes mod S. mod de
svagt tilfrosne Søer Menitz og Satschan.
Levningerne af den slagne Hær trak sig tilbage over
Gøding bag March, hvorefter Kejser Frants
anholdt om en Vaabenstilstand. Denne førte 26.
Decbr til Freden ved Pressburg, ved hvilken
Østerrig aftraadte Venedig til Italien og Tyrol
til Bayern. Sejren kostede kun Franskmændene
c. 7000 Mand, medens de Allieredes Tab beløb
sig til c. 27000.
(A. K.). B. P. B.
Austevold [ä^ustə-], Herred,
Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt, (1910)
2353 Indb. Herredet bestaar udelukkende af Øer.
Af disse er Hofteren den største og højeste;
samtlige er de bjergfulde og blottede for Skov.
Indbyggerne søger derfor deres Hovednæring ved
Fiskeri. Herredet, der er delt i to Sogne,
Austevold og Mögster, har ingen Gaarde af
større Bet. Mellem de mange Smaasøer og
utallige Bugter findes en hel Del gode Udhavne.
Herredets Areal er 82,74 km2, hvoraf 1,6 km2
Vand.
M. H.
Austfirðingafjórðungur [å^ust-] (ɔ:
Østfjordingefjerding). C. 963 blev Island delt i 4
Fjerdinger, og A. omfattede ifølge »Landnámabók«
hele den østlige og sydøstlige Del af Landet fra
Helkunduheiði paa Islands nordøstligste
Halvø, Langanes, indtil Jökulsá paa
Sólheimasandur paa Sydkystens
sydligste Del. Da Island (1770) deltes i 2 Amter, kom
Nord- og Østamtet til at bestaa af Nord- og
Østfjerdingen, men 1783 udskiltes af Østfjerdingen
dennes sydligste Del,
Skaptafellssyslerne og henlagdes til Syd- og Vestamtet,
i hvorved Østamtet mod S. kun strakte sig til
Lónsheiði ell. Grænsen mellem
Suður-Múlasyssel og
Austur-Skaptafellssyssel. Ved L. 16. Septbr 1893 blev
Austur-Skaptafellssyssel forenet med Østamtet,
hvorimod Vestur-Skaptafellssyssel vedblivende
tilhører Sydamtet.
B. Th. M.
Austfirðir [å^ust-] (hvoraf
Austfirðingafjórðungur har sit Navn) er et fælles Navn
i for alle Fjordene paa Islands Østkyst lige fra
Langanes indtil
Austur-Skaptafellssyssel. Under dette Navn, der bruges ofte i
Sagaerne, indbefattes ogsaa alle de Egne, der
ligger op fra selve Østfjordene.
B. Th. M.
Austin [å.stin], 1) By i U. S. A., Stat Minnesota,
ligger 164 km S. f. St Paul. (1910) 6960 Indb. —
2) A. ell. A. City, Hovedstad i Tejas, ligger
1600 km V. f. New Orléans 183 m o. H. (1910)
29860 Indb. A., der er grundlagt 1839 og blev
Hovedstad 1844, driver Industri og Handel og
har forsk. statslige og humane Institutioner.
H. P. S.
Austin [↱å.stin], Alfred, eng. Digter og
Kritiker (1835—1913). Han var egl. Jurist, men
slog sig tidligt paa Journalistikken og
Litteraturen og blev efter Tennyson’s Død Poet
laureate (1896). Hans første Arbejde, The Seasons
(1861), et satirisk Digt, der spotter det
fashionable Londonliv, fremkaldte mange Indsigelser.
Hans Digte Soliloquies in Song o. fl. a.
Samlinger viser betydelig formel Evne, men ringe
Særpræg. Han har ogsaa skrevet Romaner og
en Del litterære Kritikker, af hvilke de bedste
er samlede i The Poetry of the Period (1870).
Poetical Works i 6 Bd (1892).
I. O.
Austin [↱å.stin], Horatio Thomas, britisk
Søofficer, f. 1801, d. som Viceadmiral 1865. 1850
blev under A.’s Ledelse udrustet en Ekspedition,
bestaaende af 4 Skibe for at opsøge den
borteblevne Franklin’ske Ekspedition. Den skulde søge
at naa Melville-Øen og var forsynet med alle
Fornødenheder for 3 Aar, men A. havde Ordre
til at vende tilbage til England i Efteraaret 1851,
med mindre han havde fundet Spor af den
savnede Ekspedition, som gjorde det
sandsynligt, at et længere Ophold kunde bidrage til dens
Frelse. Ekspeditionen forlod Themsen i Maj og
sejlede gennem Lancaster Sund og Barrow
Stræde. Kaptajn Ommaney, der førte det ene
af Skibene, fandt 23. Aug. ved Kap Riley de
første Spor af Franklin’s Ekspedition, og senere
fandt han Levninger paa Beechey-Øen, men der
fandtes ingen Beretning. Alle Skibene, der havde
vist den største Virksomhed ved Eftersøgelserne,
maatte tilbringe Vinteren i Isen uden for
Griffith-Øen, og der udsendtes fl. store
Slædeekspeditioner, navnlig under M’Clintock, mod V. til
Melville-Øen. Her tydede alt paa, at intet Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
