- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
389

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sound, Van Diemen Golf inden for
Melville Island og Coburg Halvøen. Ved
Strædet mellem Melville-Øen og Fastlandet,
Clarence Strait, findes Fjorden Port
Darwin
med Havnepladsen af samme Navn.

Terrainforhold. A. er ligesom Afrika et
Plateauland uden Spor af nyere Foldninger. Der
er en betydelig Forskel mellem den vestlige og
den østlige Del af A. Mod V. findes archaiske
Bjergarter overlejrede af vandrette palæozoiske
og nyere Lag. Mod Ø. er Foldningen foregaaet i
Devon- og Kulperioden, og de foldede
palæozoiske Lag overlejres paa nogle Steder af
vandrette mesozoiske Sedimenter. Højderne er
gennemgaaende smaa. Den største Del af A. ligger
i en Højde af lidt over 300 m. Kun mod Ø. findes
højere Bjerge. Her strækker de østaustralske
Bjerge sig under forsk. Navne fra Fastlandets
Nordspids til Bass-Strædet. Skraaningen er
stejlest mod Ø., jævnere mod V. Paa Cape York
Halvøen repræsenteres Foldekæden af temmelig
lave Bjerge, mest af Granit. Det højeste Punkt
er Mount Bartle Frere (1658 m). Gennem
Queensland fortsætter sig de stadig overvejende
granitiske Bjerge som et System af fl. Kæder.
Vandskellet mellem Kystens Floder og de
Floder, som løber til det Indre, kaldes Great
dividing Range
og forløber temmelig langt
mod V., saaledes at ret betydelige Floder løber
til Kysten, saasom Burdekin River,
Mackenzie River og Burnett River. Ved
26° s. Br. bøjer Vandskellet brat mod Ø. og
forløber fra nu af temmelig nær ved Kysten,
saaledes at Kystfloderne i New South Wales og
Victoria kun er korte. I det nordlige New South
Wales gaar Vandskellet under Navnene New
England Range
og Liverpool Range.
Ø. f. disse hæver Mount Sea View sig til
1830 m. I denne Del af Kæden optræder
betydelige palæozoiske Aflejringer. De ældre af disse
er foldede, medens Kulformationens Lag fl. St.
ligger som vandrette Dækker. Betydelige
Eruptivdækker findes ligeledes. S. f. Hunter
River
(35° s. Br.) skifter Bjergene Karakter. De
dannes af stærkt foldede archaiske, siluriske og
devoniske Sedimenter med Granitmassiver og
Porfyrdækker. De overlejres i stor Udstrækning
af karboniske og ældre mesozoiske, vandrette
Lag, hvorved Bjergene væsentlig faar
Plateaukarakter. S. f. Hunter River ligger Blue
Mountains
med Toppen Mount Beemarang
(1250 m). Karbondækket giver dem
en udpræget Karakter af Plateau. Deres Rand
ned mod Sletterne er sønderskaaret af dybe
Kløfter, hvorved disse ret lave Bjerge er ret
vanskelige at passere. NV. f. Blue Mountains
strækker sig Macquarie Range med
Toppen The Canobolas (1405 m). Sydligere
ligger Australian Alps, A.’s højeste Bjerge.
Disse bestaar af stejlt opfoldede Lag af Gnejs,
krystallinske Skifre, siluriske og devoniske
Skifre, dækkede af vandrette Karbon- og
Triassedimenter. De australske Alper begynder med
Bjergene Mount Tennant og Mount
Murray
(2130 m). S. f. sidstnævnte Bjerg
breder sig Kosciuszko Plateauet med
Mount Kosciuszko (2236 m) og Mount
Townsend
(2241 m), A.’s højeste Bjerge.
Plateauet er meget fladt, saa at man kun ved
Maaling formaar at skelne de højeste Toppe.
Rundklipper og Moræner vidner om, at Plateauet
i Istiden var dækket af en Firn. Stejlere er det
mod SV. liggende Bogong Massiv (1984
m) af foldet Granit, gennemsat med
Basaltgange og dækket af Basalt. Længere mod V.
kaldes Bjergene atter Dividing Range. De
bliver nu lavere og forsvinder i det vestlige
Victoria. Det østlige A. var altsaa Hav indtil ind i
Devontiden, da det begyndte at foldes op. Fra
den ældste Del af Kulperioden findes
Ferskvandslag med en Flora, som ganske lignede den
samtidige europæiske. I Løbet af Kulperioden
sænkedes i det mindste den sydlige Del af
Kæden, og Bjergene blev Genstand for Havets
Abrasion. Vandrette marine Lag fra Kulperioden
veksler med Moræneaflejringer og
Ferskvandslag, som indeholder den mærkelige, ogsaa fra
Forindien og Sydafrika kendte
Glossopteris-Flora. I Slutn. af Kulperioden synes
altsaa at have været en Istid. Efter de marine Lag
følger atter Ferskvandslag fra den mesozoiske Tid.

Vest for de østlige Foldebjerge ligger A.’s
eneste større Lavlandsstrækninger, som falder i
tre Dele: det sydlige Lavland, som afvandes af
Murray Floden, det centrale Lavland med
Afløb til Lake Eyre og fl. Saltsøer, det
nordlige Lavland ved Carpentaria Bugten. Disse
Lavlande adskilles af fl. Landrygge og gennemgaaende
lave Bjergkæder. Undergrunden dannes i
den største Del af Lavlandet af Havaflejringer
fra Kridttiden, hvilke viser, at der i Kridttiden
strakte sig et Hav tværs over A. S. f.
Darling-Floden fandtes Havet endnu langt ind i
Tertiærtiden. Det sydlige Lavland afvandes af Murray
River, A.’s eneste betydelige Flod. Dens vigtigste
Bifloder er Murrumbidgee River og
Darling River. Den sidste er længere end
Hovedfloden, men mindre vandrig. V. f. dette
Lavland hæver sig en Del lave Foldekæder.
Længst mod S. findes Mount Lofty Range
med Mount Lofty (710 m), længere mod N.
Flinders Range med Freeling Heights
(951 m). Ø. f. Flinders Range strækker Stanley
Range
og Grey Range sig mod N. op imod
Dividing Range og danner Adskillelsen mellem
det sydlige og det centrale Lavland. Dette sidste
udmærker sig ved sine store, meget lavt liggende
Saltsøer. V. f. Flinders Range ligger Lake
Torrens
(30 m), Lake Macfarlane og
Lake Gairdner (112 m), N. f. disse Lake
Eyre
(12 m lavere end Havfladen). V. f.
Eyre-Søen hæver sig Denison Range, som
bestaar af stærkt foldede archaiske Skifre og
Kvartsitter. Det centrale Lavland er uden
Afløb til Havet. Floderne, som fra Ø. og N. søger
ned mod Eyre-Søen, formaar kun efter stærke
Regnskyl at naa frem til Søen. Sædvanlig er de
tørre paa store Strækninger ell. opløste i Rækker
af Vandpytter. Den største af disse periodiske
Floder er Cooper Creek. Det centrale
Lavland afsluttes mod N. af Selwyn Range og
Kirkby Range. Mellem disse og Carpentaria
Bugten breder sig det nordlige Lavland, som p.
Gr. a. sit forholdsvis regnrige Klima

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free