- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
390

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennemstrømmes af fl. ret betydelige Floder saasom
Flinders River og Gregory River.

V. f. Lavlandet breder sig det store
australske Ørkenplateau. Underlaget bestaar af
Granit og archaiske Skifre, som træder i Dagen
over en stor Strækning længst mod SV. og
ligeledes fl. St. i det Indre. Af palæozoiske
Sedimenter er kun lidet bevaret, noget mere af
Kridttidsdannelser. Den største Udbredelse har den
røde Ørkensandsten af usikker Alder, dannet af
sammenkittet Ørkensand fra ældre Tider. Den
ødeste Strækning er Great Sandy Desert
mellem c. 28° og 24° s. Br., 120°—129° ø. L.
Rækker af Klitter, 9—10 m høje, er i Reglen
ordnede fra SV. til NØ. af Sydøstpassaten. De er
sparsomt bevoksede med Spinifex. Mellem
disse findes der ofte Lavninger med Lerbund
(Clay pans), hvor Regnvandet løber sammen og
holder sig nogen Tid. Mod S. afløses denne
Ørken af Gibson Desert, væsentlig
Klippeørken med mange 400—700 m høje Bakkedrag,
dannede af Granit ell. Sandsten. Endnu længere
mod S. følger Great Victoria Desert,
dels Sandørken, dels Stenørken med mange
Saltsumpe. Ved Nordkysten af den australske
Bugt ligger den øde, lavtliggende Nullarbor
Plain
, hvis Jordbund dannes af Kalksten fra
Tertiærtiden. I den østlige Del af Ørkenen findes
talrige Bjergrygge, fra hvilke Smaabække efter
Regn flyder ned i Ørkenen. Mod N. er de endnu
ret lave, men under Vendekredsen hæver sig
den betydelige fra V. til Ø. strygende Mac
Donnel Range
, som i Mount Heuglin
naar 1460 m. Denne Kæde bestaar af archaiske
Kvartsitter, Sandsten og Skifre og er foldet
tidlig og derefter udsat for lange Tiders
Nedbrydning, saaledes at Toppene dannes af
Synklinalerne, Længdedalene af Antiklinalerne.
Længere mod S. ligger James Range og SV. f.
denne den store Saltsø Amadeus Lake
(204 m o. H.). Derpaa følger Musgrave
Range
, som i Mount Woodroffe naar
1594 m. Den bestaar af Granit, Gnejs og Diorit.
Vejrsmuldring og Vinderosion har i Bjergene i
det Indre af A. mange Steder frembragt
mærkelige Bjergformer med isolerede, mere ell. mindre
søjleformede Klipper.

Landskaberne ved Nord- og Vestkysten dannes
af Sedimenter fra den palæozoiske Tid og
Kridtperioden. V. f. Carpentaria-Bugten ligger
Arnhem Land, et 300—500 m højt Plateau, hvis
rigelige Nedslag giver Anledning til Dannelsen
af fl. større Floder, hvoriblandt Roper
River
mod Ø. og Daly River mod V. Efter
Arnhem Land følger mod V. Kimberley
Distriktet
med Victoria River, Ord
River
og Fitzroy River. V. f. Kimberley
Distriktet bliver Kysten mellem 22° og 27° s. Br.
næsten ørkenagtig. Tre større Floder,
Ashburton River, Gascoyne River og
Murchison River munder ud paa denne Kyst.
De kommer fra ret højtliggende Egne i det Indre
med rigeligere Nedslag. S. f. Murchison Flodens
Munding træder det indre Højlands Rand nær
til Kysten, og Kystfloderne bliver kun korte. De
betydeligste er Swan River, som udmunder
ved Perth, og Blackwood River længst
mod SV.

Klima.

Temperaturforhold. Den nordlige
Del af A. ligger i den tropiske Zone, den større,
sydlige Del i den subtropiske Zone. Det
nordlige har den i Tropezonen sædvanlige
Temperaturgang med den stærkeste Varme om
Foraaret før Regntidens Indtræden. I Port Darwin
ved Nordkysten er saaledes Juli koldest med
23,7°, Novbr varmest med 29,1°. I Indlandet
bliver Forskellen mellem Aarstiderne større,
saaledes er Middeltemperaturerne for koldest og
varmest Maaned i Daly Waters (213 m o. H.):
19,5° og 30,6°. Paa Østsiden af Cape York
Halvøen indtræfler den største Varme dog først i
Decbr. I det nordvestlige A., hvor tørre Egne
naar helt ud til Kysten, er Sommeren, selv ved
Kysten, meget hed, saaledes i Cossak (20° 40′
s. Br.) Juli: 18,9°, Jan.: 31,1°. Længere mod S.
bliver Temperaturerne lavere. Perth,
Vestaustraliens Hovedstad, har saaledes 12,8° og 24,3° for
koldest og varmest Maaned. Adelaide ved
Sydaustraliens Kyst har 10,9° og 23,4° for koldest
og varmest Maaned. Victorias Kyst udmærker
sig ved sin ringe Forskel mellem Aarstiderne.
Med en Vinter som Neapels kombineres en
Sommer, der ikke er varmere end Sydtysklands. Juli-
og Januarmiddel for Melbourne er 9,3° og 19,7°.
Langs Østkysten bliver Temperaturerne højere
nordpaa (Sidney: 11,3° og 21,9°; Brisbane: 14,0°
og 24,4°). I det Indre bliver Forskellen paa
Aarstiderne større, og navnlig Sommerheden er stor
i de Ørkener, som opfylder Indlandet. Som
Eksempel kan nævnes Middeltemperaturen for Juni
og Januar i Strangaway Springs, 29° 11′ s. Br.,
136° 33′ ø. L.: 12,8° og 29,0°. De daglige
Temperaturvariationer er ved Kysterne ikke særlig
store, derimod stiger de i Indlandet om
Sommeren til op imod 20° . De uregelmæssige
Variationer er i A. meget store, og navnlig de højeste
maalte Temperaturer udmærker sig ved at være
usædvanlig høje, selv ved Kysterne. Disse
Temperaturmaksima fremkaldes ved hede
Nordenvinde, som lejlighedsvis optræder om
Sommeren paa Forsiden af barometriske Minima. De
er i høj Grad skadelige for Agerbrug og
Kvægavl. Som Eksempler skal anføres
Middelekstremerne for nogle Stationer. Port Darwin: 15,0°
og 38,4°; Perth: 1,3° og 42,3°; Adelaide: 1,7° og
42,7°; Melbourne: ÷ 1,1° og 41,7°; Sidney: 3,8°
og 37,8°; Brisbane: 3,6° og 37,1°. De øvre
Ekstremer for Stationerne i det Indre ligger
mellem 44° og 49°. Lejlighedsvis er der maalt Temp.
over 50°.

Lufttryk og Vindforhold. Om
Vinteren er Lufttrykket højt i A., højest over
Indlandet mellem Vendekredsen og den australske
Bugt. De overvejende Vindretninger er paa
denne Aarstid ved Nordkysten: Sydøstpassaten,
ved Østkysten: Sydvest, ved Sydkysten: Nord,
ved Vestkysten: Nordøst. Overalt strømmer
tørre Landvinde ud fra det høje Lufttryk i
Indlandet. Om Sommeren er det høje Lufttryk
rykket mod Syd og ligger S. f. den australske
Bugt. Over Indlandet er Lufttrykket lavere,
lavest lidt N. f. Vendekredsen. Paa Nordkysten
hersker nu Monsunen fra Nordvest, paa
Østkysten: Nordøst, paa Sydkysten: Syd, paa
Vestkysten: Sydvest. Fra alle Sider strømmer saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free