- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
391

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vinde ind fra Havet, men der er dog en
stor Forskel paa Nord- og Østkystens varme,
nordlige Vinde, som medbringer megen
Fugtighed, og paa de kølige og derfor tørre
Søndenvinde, som blæser paa Vest- og Sydkysten.
Medens de barometriske Minima i det tropiske
Norden vandrer fra Ø. til V., drager de i det
subtropiske A. fra V. til Ø. Om Vinteren danner
sig S. f. det høje Lufttryk en Rk. Depressioner
med V-formede Isobarer, og, idet de trækker
mod Ø., giver de rigelig Regn paa Sydvest- og
Sydkysterne, sparsom Regn i den sydlige Del af
Indlandet. Om Sommeren forløber
Barometerdepressionerne S. f. det subtropiske
Barometermaksimum langt længere mod S., og naar i
Reglen kun at give Regn i Victoria og paa
Tasmanien. Omvendt kan de tropiske
Barometerdepressioner om Sommeren naa langt mod Syd
og give Sommerregn i det Indre af Landet.

Regnforhold. Paa Østkysten af
Cape York
Halvøen er Regnmængden meget
stor (100—200 cm), Decbr—Apr. er meget
regnrige, men ogsaa i Tørtiden falder en Del Regn.
Luftfugtigheden er hele Aaret stor. Paa
Nordkysten er Forskellen mellem Tørtid og
Regntid stærkt udpræget. Ved Port Darwin falder
158,4 cm aarlig. Maj-Septbr er saa godt som
regnløse. Mod det Indre af Landet tager
Regnmængden af. Ved 16° s. Br. falder endnu 70 cm
aarlig, men ved 18° s. Br. kun 48 cm, ved 22°
s. Br. kun 33 cm. Mod V. bliver Regnmængden
ved Kysten ligeledes ringere. Ved 124° ø. L.
falder endnu 70 cm aarlig, ved Cossak (117°
ø. L.) kun 25 cm. Videre mod SV. bliver
Sommerregnen endnu sparsommere, men ved Siden
af denne begynder Vinterregnen at optræde, og
snart er denne eneherskende. Den aarlige
Regnmængde mellem 21° og 26° s. Br. holder sig ved
omtr. 20 cm. Ved 29° s. Br. er Regnmængden
allerede steget til 45 cm, og hermed begynder
Vestaustraliens subtropiske
Vinterregnsomraade
. Regnmængden bliver længst mod S.
endnu større og holder sig mellem 33° og 35°
s. Br. omkr. 86 cm. Denne rigelige Vinterregn
er dog indskrænket til Kystegnene. I ringe
Afstand fra Kysten er den allerede under 40 cm.
Den rigelige Vinterregn holder sig langs
Sydkysten, indtil den australske Bugt ved 124° ø. L.
begynder at skære sig ind i Landet. Ved
Nordkysten af denne Bugt træder Ørkenen helt
ud til Kysten for atter at forsvinde, hvor
Sydaustraliens Kyst igen begynder at bøje mod S.
Ved Adelaide er den aarlige Regnmængde
saaledes 51,5 cm. Vinterregnsomraaderne udmærker
sig ved ringe Luftfugtighed, hvilket bevirker, at
de høje Temperaturmaksima om Sommeren let
taales af Europæerne. Jo stærkere Regnen
koncentreres paa Vinteren alene, jo mere kommer
den Landbruget til Gode, medens en større
Regnmængde ligelig fordelt paa Aaret kan give
for lidt baade Vinter og Sommer.
Vinterregnsomraaderne er vigtige Hvedeegne.
Sydkysten af Victoria har Regnen temmelig ligelig
fordelt paa Aarstiderne, idet Kysten naar saa
langt mod S., at den ogsaa naas af Sommerens
Barometerminima. I Melbourne er den aarlige
Regnmængde 64,7 cm, de regnrigeste Maaneder
er Apr. og Oktbr. I Indlandet N. f. Melbourne
findes mod V. et udpræget Vintermaksimum for
Regnen, medens der mod Ø. er Regnmaksimum
baade Vinter og Foraar. Klimaet ved Victorias
Kyst er fugtigt, men de lave Sommertemperaturer
bevirker, at Luftfugtigheden ikke er
generende. Østkysten af A. har rigelig Regn,
saaledes Sidney: 122,8 cm, Brisbane 136,6 cm
aarlig. De største Regnmængder falder om
Sommeren, men heller ikke Vinteren er regnfattig.
Luftfugtigheden er om Sommeren omtr. lige saa
stor som om Vinteren, hvilket bevirker, at den i
sig selv ikke høje Sommervarme kan virke meget
trykkende. Regnmængden i det Indre af
New South Wales og Queensland
,
V. f. Great Dividing Range, er betydelig ringere
end ved Kysten, nærmest Bjergene endnu 50—70
cm, paa Sletterne betydelig ringere (25—40 cm).
Hvad der gør Regnen mindre værdifuld i
Indlandet, er for det første dens uheldige Fordeling
paa Aarstiderne, idet Hovedmassen af Regnen
vel falder om Sommeren, men ogsaa de andre
Aarstider faar en Del. Koncentreret paa 4—5
Maaneder vilde en mindre Regnmængde være af
større Værdi. Dernæst kommer den
Omstændighed, at Regnen falder i faa heftige Regnskyl og
hurtig løber overfladisk. Det er hændet, at op
mod Halvdelen af den normale, aarlige
Regnmængde er faldet i et eneste Regnskyl, medens
omvendt andre Aar har været uden en eneste
kraftig Regnbyge. Selv Kystlandet lider stærkt
af Regnens Uregelmæssigheder. Ogsaa der kan
indtræffe lange Tørkeperioder og heftige
Regnskyl, der ved Flodernes Oversvømmelser
anretter store Ødelæggelser. I Indlandet er Tørkeaar
ledsagede af Vandmangel og stor Dødelighed
bl. Faarene. Ørkenerne i Indlandet har
en meget ringe Regnmængde. S. f. Macdonnell
Range har Alice Springs 27,4 cm aarlig
Regnmængde, hvoraf Hovedmassen falder om
Sommeren. Ved 25° s. Br. er Regnmængden aftaget
til 14 cm. S. f. Eyre-Søen falder i aarligt
Gennemsnit 12 cm Regn, men her er Regnen
temmelig ligeligt fordelt paa Aaret, som Overgang til
Vinterregnsomraadet længere mod S. I den
sydvestlige Del af Ørkenen er Regnen ret ligelig
fordelt paa Aarstiderne med Maksimum Vinter
og Efteraar. I Coolgardie falder f. Eks. 23,1 cm
aarlig med Maksimum i Apr. Klimaet i det Indre
skildres som højst ubehageligt, men mer end af
Klimaet plages man af Støv og Fluer. Som i
andre subtropiske Ørkenegne kan Vinternætterne
bringe Frost, men Dagene er altid varme.
(Litt.: Ham, »Handbuch der Klimatologie«
[Stuttgart 1908—11] med Litteraturhenvisninger).

Plantevækst.

I Henseende til Vegetation falder A. i fl.
Regioner svarende til de forsk. Klimaomraader,
nemlig den tropiske Region, den
vestaustralske Makiregion
, den
sydaustralske Makiregion
, den
sydaustralske Skovregion
, den
østaustralske Region
, og Ørken- og
Stepperegionen
i det Indre af Fastlandet.

Den tropiske Region begynder paa
Østkysten omtr. ved Vendekredsen og strækker
sig mod V. til omtr. 20° s. Br. Sydgrænsen mod
det ørkenagtige Indre er mindre bestemt. Paa
den regnrige Østkyst af det nordlige Queensland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free