Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes tætte Skove af høje Løvtræer med
Underskov af Bregner og Cycadeer. Rotangpalmer
(Calamus australis) klatrer op i de høje Kroner
og bidrager til at gøre Skoven vanskelig at
gennemtrænge. Bl. Træerne kan særlig fremhæves
Laportea moroides (en Urticacé) og Arter af
Cedrela. Ogsaa i de regnrigeste Egne ved Kysten
af Nordaustralien og langs Vandløbene findes
Skove, men disse viger i nogen Afstand fra
Kysten for Savanner. Karakteristisk for disse er
Flasketræet (Delabechia Gregorii), som med sin
mægtige Stamme minder om det afrikanske
Abebrødtræ, fremdeles Arter af Melaleuca og
Leptospermum, Acacia neurocaepa, Grevillea
chrysodendron. Mellem de spredte Træer findes
Græsflader, som i Regntiden er yppigt grønne.
Den vestaustralske Makiregion
omfatter Kystegnene mod SV. fra c. 28° s. Br.
paa Vestkysten til det vestlige Hjørne af den
australske Bugt paa Sydkysten. Vegetationen
udmærker sig ved den store Udbredelse af
stedsegrønne Krat af Buske og lave Træer med
smaa, læderagtige Blade. Disse Krat svarer i
deres Livsbetingelser ganske til Middelhavsegnenes
Makier, selv om de ingen Arter har til fælles
med disse. I de vestaustralske Makier vokser
Proteaceer saasom Arter af Petrophila og
Banksia, Eucalyptus-Arter o. a. Myrtaceer,
Akacier, Casuariner, Epacrideer, Cycadeen Eucephalartos,
Fraseri, Lilietræet Kingia australis. De
vestaustralske Akacier har Phyllodier i St. f. Blade.
I den meget regnrige Bjergegn længst mod SV.
findes aabne Skove af Yarra Træ (Eucalyptus
marginata), hvis haarde Ved i stor Udstrækning
bruges til Jernbanesveller.
Den sydaustralske Makiregion
omfatter Sydaustraliens Kystegne fra det østlige
Hjørne af den australske Bugt omtr. til Grænsen
mellem Sydaustralien og Victoria. Makien
betegnes her Mallee scrub. I Lavlandet ved
Murray Flodens nedre Løb dannes de især af to
Eucalyptus-Arter (E. oleosa og dumosa).
Enkelte Træer saasom Eucalyptus gracilis og
hemiphloia samt Callitris verrucosa, en
Conifér, rager hist og her op over Buskadset. Andre Steder
er Floraen rigere, og der findes i broget Blanding
Arter af Banksia, Grevillea, Castia,
Leptospermum, Exocarpus o. s. v., alle Buske med
helrandede, læderagtige, smaa Blade, nogle
overtrukne med Voks og Harpiks. Bladene staar
lodret ell. skraat opad ligesom i Middelhavslandenes
Makier. I Makierne hersker en stor
Blomsterpragt. Et Sted dækker Epacris impressa
et stort Areal med hvide Blomster, et andet Sted
Straaler Cæscia med blaa Blomster, stedse finder man
en ell. anden Art i Blomst. V. f. Spencerbugten
finder man kun lave Krat af Eucalypter og
Myrtaceer. Paa Bjergene findes derimod Skove.
Saaledes vokser paa Mount Lofty Range aabne Skove
af Eucalyptus globulus, rostrata, viminalis,
obliqua og odorata. I disse Skove forekommer
ogsaa Casuarina stricta, Arter af Leptospermum
og Melaleuca, Frenela robusta og rhomboidea,
Banksia marginata og Exocarpus cupressiformis.
Hvor Jorden er god, findes et Græsdække, men
ingen Underskov. Ogsaa paa Flinders Range
findes Skove.
Den sydøstaustralske Skovregion
omfatter Kysten af Victoria og Bjergene i New
South Wales. I Bjergene findes endnu store
Urskove, i hvilke Træhuggerens Økse ikke er
trængt ind. Skovene dannes væsentlig af
Eucalyptus-Arter, især E. pauciflora og dernæst E.
globulus, obliqua og amygdalina, desuden ogsaa
af Arter af Grevilla og Helicea. Skoven er i
Reglen aaben med et grønt Tæppe af Græsser og
Urter. I fugtige Bjergkløfter naar den sin
største Yppighed. Eucalyptus amygdalina og
obliqua naar her en Højde af over 100 m. Under
disse vokser træagtige Bregner saasom Alsophila
australis og Dicksonia antarctica, som naar en
Højde af 10—15 m. Bundvegetationen bestaar
ofte milevidt af urteagtige Bregner af
mangfoldige Slægter, og andre urteagtige Bregner
vokser paa Træstammerne som Epifyter. Andre
Steder dannes Underskoven af Træbregner i
Forening med træagtige Compositeer som
Helichrysum ferrugineum, Senicio Bedfordi og Arter
af Acacia. Lianerne er mest urteagtige saasom
Rubus macropodus. Nogle Steder gøres Skoven
næsten uigennemtrængelig af et slyngende Græs,
Tetrarena tenacissima. I en Højde af 1200—1600
m dannes Skoven af Eucalyptus Gunnii,
pauciflora og alpina sammen med Nothofagus
Cunninghami, en Repræsentant for de antarktiske
Bøge. Skoven gaar til sidst over i Krat og hører
op. De højeste Dele af Bjergene er bevoksede
med Græs og Urter, hvoriblandt findes
Repræsentanter saavel for australske Slægter som for
saadanne, som er udbredte paa den nordlige
Halvkugle, f. Eks. Carex, Alchimilla, Aster,
Helichrysum, Euphrasia, Botrychium.
Den østaustralske Region strækker
sig ved Østkysten af A. fra 37° s. Br. til
Vendekredsen, men naar i Højlandet langt mod N. op
paa Cape York Halvøen. Hvor Regnmængden er
stor, især ved Kysten, findes stedsegrønne
subtropiske Skove, hvoraf dog mange har maattet
give Plads for Agerland. I disse Skove findes et
stort Antal Træer, hvoriblandt Cedrela australis.
den smukke Sterculiacé Brachychiton acerifolium
med højrøde Blomster, Ficus macrophylla,
Banksia serrata, Arter af Eucalyptus, Melaleuca,
Grevillea, Casuarina. Naaletræerne repræsenteres af
Araucaria Bidwilli og Cunninghami og Callitris
verrucosa. Ved Hervey Bay under 25° s. Br.
forekommer den ellers kun i det nordlige New
Zeeland voksende Kaurifyr (Agathis dammara).
Palmerne repræsenteres af Livistona australis og
den klatrende Calamus australis. Mange af
Skovenes Træer og Buske udmærker sig ved pragtfulde
Blomster, saaledes Koraltræet (Erythrina
magnifica) med dybtrøde Blomster, Sterculia acerifolia
med orangerøde Blomster, Christmasbusk
(Ceratopetalum gummiferum), Tulipanbusken
(Telopea speciosissima) og Arter af Callistemon,
alle med mer ell. mindre smukke Blomster. De fleste
af Træerne har lange, smalle, nedhængende,
blaagrønne Blade. Hvor Regnmængden er stor,
og Jorden er god, er Skoven tæt, yppig, rig paa
træagtige og urteagtige Bregner, men de fleste
Steder er den aaben med græsbevokset
Skovbund. I Lavningerne mellem Bjergkæderne, hvor
Regnmængden ikke er saa rigelig, viger Træerne
fra hverandre, og Skoven gaar over til Savanne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
