Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. den tidlige Tertiærtids Præg. Pattedyrene
udmærker sig ved næsten udelukkende
at høre til Pungdyr og Monotremer. Af
placentale Pattedyr findes kun Flagermus, nogle
Musearter og en Hund (Canis dingo). Denne
Hundeart synes efter de nyere Undersøgelser at
være en virkelig vild Hund, beslægtet med de
vilde Hunde paa Sumatra og i Indiens
Fastland, og kan næppe være indført af Mennesker,
selv om den i Nutiden som et Slags Husdyr
følger Australnegrene. Disse Dyr maa ligesom
den i Queenslands Kvartærlag fundne Elefant
(Notelephas australis) være indvandrede fra Asien
i en af de Tider i Tertiærtiden, da større Dele
af de ind. Øer var landfaste med Asien, og
Adskillelsen mellem Fastlandene var svagest.
Monotremerne, som i Triastiden var udbredte over
hele Jorden, findes i Nutiden kun i A.,
Tasmanien og Ny Guinea. De repræsenteres af
Næbdyret (Orinthorhynchus paradoxus), et Vanddyr,
som graver Huler i Flodbrinkerne, og
Myrepindsvinet (Echidna hystrix), der af Australnegrene
efterstræbes som en særlig Delikatesse.
Pungdyrene findes foruden i A. og Tasmanien kun paa
Ny Guinea, nogle af de nærmest liggende ind.
Øer og i Syd-Amerika. Det store Flertal af dem
er ejendommelige for A., hvor de repræsenteres
af fl. Familier, derimod mangler de i Amerika
forekommende Pungrotter fuldstændig i A. Bl.
Pungdyrene findes i A. Arter, som er tilpassede
til de mest forsk. Slags Levevis, Kødædere,
Altædere, Planteædere, klatrende, springende,
løbende og gravende Dyr. Græsæderne
repræsenteres af Kænguruerne med mere end 40 Arter.
Den største er Kæmpekænguruen (Macropus
giganteus), et ægte Savannedyr, som i Nutiden ved
hensynsløs Jagt er blevet sjældent i mange Egne
af A. Betydelig mindre er Wallabyen (Macropus
Billardierii), Wallarooen (Macropus robustus) og
Kængururotten (Hypsiprymnus rufescens).
Klatrende Trækænguruer (Dendrolagus) findes i de
tropiske Skove mod N. De gnavende Dyr
repræsenteres af Vombatten (Phascolomys), et
Natdyr, som strejfer om i Skov og Krat for at finde
Urter, Blade og saftige Rodknolde. Gravende er
Pungmuldvarpen (Notoryctes typhlops), der i
de tørre Egne i det Indre af A. lever af
Insektlarver, som den søger mellem Planterødderne.
Pungaberne er en hel Familie af klatrende
Frugtædere. De alm. er Koalaen (Phascolarctos
cinereus), et plumpt, lille bjørnelignende Dyr,
Petaurus viverrina og vulpina. Til samme Fam.
hører den honningædende Tarsipes rostratus fra
Vestaustralien. Bl. Kødæderne er de vigtigste
Pungmaaren (Dasyurus Mongii), der fredes som
Kaninernes naturlige Fjende, Pungvæselen
(Phascologale penicillata) og Pungmusen
(Phascologale flavipus). Væsentlig insektædende er
Punggrævlingen (Peramelas nasuta) og
Bandikuten (Perameles Gunnii). I Vestaustralien lever
de spidssnudede, myreædende Myrepungdyr
(Myrmecobius fasciatus). Af Europæerne er de
alm. Husdyr blevne indførte og tillige Rotter, Mus
og Kaniner, af hvilke de sidste er blevne en ren
Landeplage. Af Fugle findes i A. 3 Strudsarter,
de graa Emuer, mod Ø. Dromæus Novæ
Hollandiæ, mod V. D. irroratus, samt i det nordlige
A. Kasuaren (Casuarius galeatus). Endnu mere
ejendommelig er Lyrehalen (Menura superba),
som lever i afsides Bjergskove. Ikke mindre
mærkelige er Tallegallahønsene (Megapodiidæ).
Overordentlig alm. er en Isfugl, Paralcyon gigas,
som p. Gr. a. sin besynderlige Stemme af
Kolonisterne kaldes laughing jackass. Bl. Papegøjerne
er navnlig Kakaduerne fremtrædende ved deres
Størrelse og smukke Farver. Alm. er den hvide
Kakadue (Plictolophus leucocephalus) og den
sorte Kakadue (Calyptorhyncus Banksi). V. f.
Great dividing Range forekommer den røde
Kakadue (Cacatua rosicapilla). Desuden maa
nævnes Queenlands Papegøjekonge (Aspromictus
scapulatus) og den sydaustralske Psittacus
undulatus. Af Landfugle kan endnu nævnes
Kæmpegøgen (Scythrops Novæ Hollandiæ),
Honningsugeren (Cystostomus australis), Duer,
Nectarinider og Lysthusfugle (Tectonarchinæ). Ved
Vandløb lever den sorte Svane (Cygnus atratus),
Ænder, Gæs, Hejrer, Slangehalsfugle (Plotus),
Isfugle (Cyanalcyon og Paralcyon), Lotusfuglen
(Parra gallinacea), Rørspurven (Acrocephalus
australis), A.’s bedste Sangfugl. Krybdyrene er
mindre karakteristiske. To Arter Krokodiller
findes i Nordaustralien, medens Landskildpadder,
Firben og Kamæleoner mangler; Leguaner
findes i mange Former, deriblandt den store
Physignathus Lesueurii, der lever i Træerne, medens
de brune, tornede Arter af Slægten Moloch findes
paa Jorden i de tørre Egne. Gekkoerne
repræsenteres af Slægten Phyllurus. Giftslangerne er i
Artsantal fl. end de giftløse Slanger. Særlig
frygtede er Acantophis antarcticus, Pseudechis
prophyriacus og Træslangen (Diemenia olivacea).
Bl. de giftløse Slanger er den mægtige Python
spilotes den største. Halepadder mangler,
derimod findes Frøer, Løvfrøer, Tudser og
Cystigmathidæ. Af Ferskvandsfisk er Lungefiskene
særlig interessante. De repræsenteres af
Baramundaen (Ceratodus Forsteri og miolepis).
Karpefisk mangler, derimod findes to Familier
(Haplochitonidæ og Galaxiidæ), som foruden i A. kun
forekommer paa Ny Zeeland og i det sydligste
Sydamerika. A.’s Insektverden staar Sydasiens
nær. Af Løbebiller og Lucanider findes nogle
ejendommelige Slægter; af Pragtbiller 20
endemiske Slægter. Batocera Wallacei, en Træbuk,
hvis Larve gør stor Skade paa
Eucalyptustræerne, er A.’s største Bille. Græshopper
(Tropiderus) befolker de tørre Egne, Myrer er ved
deres Bid generende for Mennesker og Dyr.
Befolkning.
A.’s opr. Befolkning kaldes i Alm.
Australnegre. Ud over den mørke Hudfarve er der
imidlertid ikke nogen Lighed mellem dem og de
afrikanske Negre, og om noget Slægtskab med
dem er der næppe Tale. I legemlig Henseende
er Australnegrene ikke lidt forsk., og alt tyder
paa, at de er opstaaede ved Sammenblanding af fl.
Racer. I New South Wales er
Gennemsnitshøjden lidt over 1,6 m, i Egnen ved
Torres-Strædet lavere, medens der i det Indre af
Landet ofte forekommer Individer, som er mere
end 1,8 m høje. Topinard mener at kunne
skelne mellem en Race med lav Vækst, kruset
Haar, svag Muskulatur og fremstaaende
Kindben og en anden Race med høj Vækst, glat
Haar og mindre hæslig Legemsbygning. Farven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
