Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varierer fra gul til næsten sort, hyppigst er en
lysere, chokoladebrun Mellemfarve. Haaret
varierer fra glat til uldent, men er hyppigst
lokket. Store og klodsede Fødder findes lige saavel
som smaa og velformede. Fællestræk for næsten
alle Australnegre er den dolikocephale,
prognathe Hovedskal, Hjernens ringe Størrelse, de
fremspringende Øjenbryn, Depression af
Næseroden, den brede Næse med store Næsebor, som
vender ud til begge Sider. En bøjet Næse, som
forekommer mod N., anses for Tegn paa Blanding
med Papuaer. Underkæben er smal,
Hagen kort, Munden stor. Legemet er magert, svagt
behaaret. Dog vokser Hovedhaaret rigeligt og
bæres langt af begge Køn. Mændenes Skægvækst
er rigelig. Saavel Haar som Skæg er sort.
Australnegrene er behændige, men har ringe
Legemskraft og Udholdenhed. Sanserne er
overordentlig skarpe ifølge deres Levevis som
Jægere. Klædningen er yderst simpel og bestaar
ofte kun af et Bælte, flettet af Græs, Bast ell.
Haar. I de varme Egne mod N. er Bæltet ofte
det eneste Klædningsstykke, men i de sydligere,
koldere Egne bæres alm. Skind af Kænguru,
Pungabe ell. Dingo, som i Reglen holdes fast af
en Snor om Halsen. Som Halssmykke bruges
Baand med Muslingeskaller, Tænder ell.
Krebskløer. Tatovering bruges ikke, derimod forsynes
Kroppen med en Del raa Hudar. Hertil kommer
Bemaling af Ansigt og Krop med røde, sorte og
hvide Cirkler, Firkanter o. a. Fig. Haaret
prydes med Fjer af Emu og Kakadue.
Australnegrene lever i smaa Flokke paa 20—40
Mennesker, der stadig vandrer om fra Sted
til Sted for at søge Føde. Hver Flok har sit
eget Stykke Land, Grænserne er i Reglen
naturlige, men nogle Steder betegnes de ved
Grænsesten. Inden for disse Grænser har ingen Ret
til at færdes uden Ejerne, og endnu mindre er
det tilladt at dræbe noget Dyr paa en fremmed
Stammes Jord. Et saadant Tyveri vilde give
Anledning til Fejde. Jorden ejes af Stammen,
derimod har den enkelte Person Ejendomsret til
sine Vaaben og Bedskaber. Vaabnene er af
den simpleste Art. Kun længst mod NØ. kendes
Bue og Pil. Spyd forfærdiges af lange Stænger,
som tilspidses og forkulles i den ene Ende. De
udkastes med Kastetræ, et fladt Stykke Træ med
en Spids til Anlæg af Spydet i den ene Ende
og i Reglen en Klump Harpiks i den anden.
Australnegeren medfører stadig et Bundt Spyd,
blandt hvilke der oftest findes nogle faa, som
er forsynede med Modhager af skarpe Sten. De
bruges kun til Jagt og maa ikke anvendes mod
Mennesker. Som Kastevaaben bruges dernæst
Bumerang, i hvis Brug Australnegrene har stor
Færdighed. Simple Køller laves af Træ, dernæst
bruges Økser med Blad af Sten og Stenknive.
I Krig bruges Skjolde af Træ. Kvindernes
vigtigste Redskab er Gravestokken, en spids Stav
med en Sten til Modvægt i den øverste Ende.
Hertil kommer flettede Bakker og Poser.
Australnegrenes Erhverv er at samle alt, hvad der
kan spises. Nødvendigheden har dog frembragt
en Arbejdsdeling mellem Kønnene. Da
Kvinderne maa bære de mindste Børn, er de
mindre mobile. Derfor overlades alt Arbejde, som
fordrer Løb og Klatring, til Mændene, medens
det roligere Arbejde ved Jorden tilfalder
Kvinderne. Da Mændene ikke maa besværes i deres
Arbejde af overflødig Bagage, maa Kvinderne
bære hele Familiens Ejendom. En australsk
Kvinde bærer paa Vandringen Barnet i et Trug
ell. en Sæk paa Ryggen, desuden bærer hun de
af Mandens Vaaben, som han i Øjeblikket ikke
bruger. I en anden Sæk har hun en flad Sten
til at knuse Rodknolde med, Sten til Knive,
Spydspidser og Økser, Harpiks til at klistre med,
Naale af Kænguruben, Kængurusener og Bast,
Farver til at male sig med o. s. v. Mellem
Sækken og Ryggen bæres endelig en Forsyning
af Skind. I Haanden holder hun Gravestokken,
hvormed hun graver alle de spiselige Løg og
Knolde op, som hun træffer paa. Desuden
plukker Kvinderne Frugter af Buskene, river Barken
af Træerne for at samle Larver, dræber de
Firben o. a. Smaadyr, som kan overkommes.
Udbyttet af Fangsten vandrer ogsaa i Posen.
Mændene er imidlertid sysselsatte med at jage større
Dyr. Slanger forsmaas lige saa lidt som noget
andet. Dernæst samles Frugter af de højere
Træer og Buske, vild Honning, plyndres
Fuglereder o. s. v. Om Aftenen slaar Stammen Lejr
og Mændene bygger Hytter, medens Kvinderne
steger Maden. Hytterne er meget simple og
bestaar ofte kun af nogle Grene, som stikkes i
Jorden. Om Vinteren flettes Grenene
omhyggeligere sammen og beklædes med Bark, og kun,
naar Stammen flere Uger i Træk opholder sig
i et særligt rigt Distrikt, bygges bedre Hytter af
Pæleværk med Fletværk af Grene og beklædte
med Bark. Hovedmassen af Føden er Frugter og
Rødder, men dyrisk Føde foretrækkes. Visse
Stammer har den Skik, at Mændene kun maa
spise voksne Handyr, Kvinderne voksne Hundyr,
Børnene Unger. Menneskeæderi er alm. Sædvanlig
er det dog Faderen forbudt at spise sine
Børn, hvorimod dette er tilladt Moderen.
Omsorgen for den daglige Føde tillader i Reglen
ingen Ekstravagancer. Der maa arbejdes strengt
af alle for blot at skaffe det mest nødvendige til
Livets Ophold. Ved enkelte Lejligheder, f. Eks.
ved Maaneskifterne, afholdes dog Fester, ved
hvilken Lejlighed de samles, pyntede i deres
bedste Stads, og opfører Danse. Særlig
righoldigt bliver Festprogrammet paa de Aarstider,
hvor Føden er rigeligst, saa at Kampen for
Føden lader Tid tilovers, saaledes i det østlige
Queensland, naar Araukarierne har modne Frø.
Krige mellem Stammerne finder ikke særlig
hyppig Sted, da de vilde tage Tiden fra
Erhvervet. De er tillige meget lidt blodige.
Børnene behandles godt. Ved Overgangen til den
voksne Alder maa den unge Mand underkaste
sig Udholdenhedsprøve og Faste, hvortil
kommer forsk. Operationer som Udrykning af
Fortænderne og Bibringelsen af Hudar. Optagelsen
bl. de Voksne foregaar endelig med Danse og
Vaabenøvelser. Festlighederne kan vare fl. Uger
i Træk. Ægteskabet sluttes i Reglen efter
Overenskomst mellem de Gamle i Stammerne.
Hos Australnegrene findes som saa hyppigt hos
laverestaaende Folk et indviklet Klansystem, idet
hvert Individ hører til en Klan, opkaldt efter et
Dyr ell. en Plante, som Klanens Medlemmer
ikke maa spise. Et Antal Klaner er udbredt over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
