Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 400 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Toldspørgsmaalet afgjordes ved
Kompromis mellem Beskyttelsens og Frihandelens
Tilhængere. Det mægtige Arbejderparti har
straks gennemført en Del Love mod Indvandring
af Farvede, hvilket har vakt stor Misfornøjelse
i Plantagedistrikterne i Queensland. Statens
Budget 1911—12 var flg. i £:

Indtægter	£
Told	12071514
Accise	2638685
Grundskat	1366454
Post	3916599
Andre Indtægter	553109
Indtægter	20546361

Udgifter	£
Post	5826990
Forsvar	5438364
Told	1048080
Finanser	3054918
Andre Udgifter	1236439
Bidrag til Enkeltstaterne	6078750
Udgifter	22683541

Enkeltstaternes Budgetter var samme Aar af
flg. Størrelse:

	Indtægt	Udgift	Gæld
Victoria	9204503	9194157	57983764
New South Wales	13839139	13807538	95523926
Queensland	5320008	5314737	44613197
Sydaustralien	4181472	4181472	34224653
Vestaustralien	3850439	3734448	23703953
Tasmanien	970092	1016963	11077190
I alt	37365653	37249315	267126683

Forsvaret er baseret paa alm. Værnepligt i
Alderen fra 20—40 Aar. Den staaende Hær
bestaar af 2335 Mand, Militsen af 21000 Mand,
Riffelklubberne af 51000 Mand. Antallet af
Værnepligtige, som i Krigstid kan kaldes til Fanerne
af Unionsregeringen, er c. 750000 Mand.
Søforsvaret har en Bemanding af faste Tropper: 986
Mand, Reserve: 993 Mand, Kadetter 2990 Mand.
En eng. Flaadeafdeling paa 11 Skibe med 43000
t og 83000 Hestekræfter har Station ved Kysten
af A. Desuden findes en australsk Flaade paa 13
Skibe med 33000 t. Undervisningen besørges af
(1905) 7292 Statsskoler med 15628 Lærere og
648927 Elever. Desuden findes 2145 private
Skoler med 7825 Lærere og 137000 Elever.
Undervisningen i Statsskolerne er helt ell. næsten
gratis. Den skolepligtige Alder er i de forsk. Stater
6—11, 6—12 ell. 7—12 Aars Alderen. Af den
over 5 Aar gamle Befolkning var (1905) 9 %
Analfabeter, mest Udlændinge. Der findes 4
Univ. med 2500 Studenter.

Landbrug.

Bedst egnede til Agerdyrkning er de regnrige
Egne mod Ø. og SØ. De frugtbare Egne mod
N. egner sig ikke godt for hvide Arbejdere, og
da Indvandring af farvede Arbejdere er forbudt
ell. i høj Grad vanskeliggjort, kommer disse
Egne ikke i Betragtning. Desuden har fl. Dele af
Landet V. f. Bjergene vist sig ikke at være
ubrugelige til Dyrkning. Hvor den aarlige
Regnmængde overskrider 50 cm aarlig, kan man i
Reglen dyrke Korn uden Vanding af Markerne.
I den nyeste Tid har man foretaget Overrislingsanlæg
dels ved Floderne, dels har man boret
et stort Antal artesiske Brønde baade til
Vanding af Marker og for Kvægavlens Skyld, og
derved er betydelige Arealer indvundne til Agerbrug.
1905 var 9365000 Acres under Kultur. I lang Tid
stod Sydaustralien øverst i Henseende til
Størrelsen af det dyrkede Areal. Først overfløjedes
denne Koloni af Victoria, derefter af New South
Wales. Omtr. 2/3 af Agerlandet, 6270000 Acres,
er besaaet med Hvede, som er A.’s næststørste
Udførselsartikel. Med Majs er 324000 Acres
besaaet, med andre Kornsorter 160000 Acres, med
Kartofler 119000 Acres. Majsdyrkningen er størst
i New South Wales og Queensland, altsaa i
Sommerregnsomraaderne. Tobak dyrkes mest i
Victoria og New South Wales. I Queensland og
New South Wales dyrkes en Del Sukkerrør, med
hvilket 141000 Acres er besaaet. I de nordlige
Stater dyrkes tillige Ris, Batater og Kaffe.
Frugt- og Vinavlen er i stærk Fremgang. Vinarealet var
1905 allerede 65000 Acres, mest i Sydaustralien,
Victoria og New South Wales. Queensland
frembringer Oranger, Ananas, Bananer o. a. tropiske
Frugter, New South Wales Oranger, Victoria og
Tasmanien Æbler. Af Faar holdtes 1901: 91
Mill. Desuden holdtes 10 Mill. Stkr Hornkvæg,
1,7 Mill. Heste, 0,9 Mill. Svin. Hø avledes 1905
paa et Areal af 1367000 Acres. I de regnrigere
Egne er Kvægavlen til Dels knyttet til
Agerbruget, og Mejeridriften er i disse Egne i stærk
Opkomst. I de tørre Egne og til Dels endnu i de
bedre Dele af Landet drives derimod Kvægavl,
og da mest Faareavl, uden Tilknytning til
Agerbrug. De store Faarehjorder holdes paa
Landstrækninger, som Dyrenes Ejere, Squatters,
har forpagtet af Staten. Disse Squatters er endnu
A.’s Aristokrati og for største Delen velhavende.
Ikke sjældent ejer en Mand over 200000 Faar.
Paa en Kvægfarm kan være over 15000 Stkr
Hornkvæg. Squatterens »Station« er en hel
Landsby med Huse for Ejeren, Forvalteren og
Arbejderne, Lagerbygninger til Ulden, Slagteri
o. s. v. I Reglen findes ved hver Station en
kunstig vandet Have, som sædvanlig passes af
en Kineser, hvis Dygtighed som Gartnere, trods
den alm. Uvillie mod dem, er alm. anerkendt.
Uld er i alle Stater med Undtagelse af
Vestaustralien den vigtigste Udførselsartikel.
Desuden frembringes Kød, som udføres i frossen
Tilstand, fremdeles Huder, Talg og Smør. Lidt
Silkeavl er i sin Begyndelse i Vestaustralien.

Bjergværksdrift.

Guld. Guldgraveriets Historie i A. falder for
den ældre Tids Vedk. næsten sammen med
Koloniernes hele Udviklingshistorie. Kolonierne
førte en stagnerende Tilværelse, indtil Guldet
blev fundet 1851 af en kalifornisk Guldgraver
H. Hargreaves. Tidligere sporadiske Guldfund
var blevne holdte hemmelige af Frygt for at vække
de Deporteredes Begærlighed. Guldet fandtes
først i New South Wales, men meget snart
derefter ved Ballarat i Victoria, som snart blev
det vigtigste Guldfelt. I Begyndelsen bearbejdede
man udelukkende de alluviale Guldlejer, hvor
Floderne til Dels havde sorteret Materialet.
Senere tog man fat paa Forekomsterne i det
faste Bjerg, og der dannede sig kapitalstærke
Selskaber til Anlæg af Minegange, Knuseværker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>