Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Autografsamlinger - Autohypnose - Autoinfektion - Autoinokulation - Autointoksikation - autokefal - Autoklav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har man opdaget hele Autograffabrikker, f. Eks.
1856, da man kom under Vejr med, hvorledes
en vis Gerstenbergk havde lavet et Antal
Schiller’ske Autografer. Et af de største Bedragerier
oplystes af P. Fougère og Brewster 1869:
Matematikeren Michel Chasles havde ladet sig føre
bag Lyset af en Person ved Navn Vrain-Lucas,
der solgte ham Breve fra Pascal, Newton o. s. v.,
ja endog et Brev fra Marie Magdalene til Kristus
(!), alt hans eget Fabrikat, men som til Dels nød
den Ære at blive optaget i Mémoires de
l’Académie des sciences. Begivenheden er behandlet
i A. Daudet’s Roman L’Immortel (smlg. Etienne
Charavay: Faux autographes, affaire
Vrain-Lucas [Paris 1870]). Bl. a. for at Samlere kan
tage sig i Agt for slige Falsknerier, er der udg.
talrige Faksimiler af ægte Autografer, saaledes
Delarue, Isographie des hommes célèbres
[Paris 1843, 4 Bd]; J. G. Nichols, Autographs
of royal, noble, learned and remarkable
personnages conspicuous in english history [1829];
»Sammlung historisch berühmter Autographen«
[Stuttgart 1846]; J. Levin udgav 1846 i Kbhvn
»Album af nulevende danske Mænds og Kvinders
Haandskrifter«. Af anden herhen hørende Litt.
kan anføres: J. Fontaine, Manuel de
l’amateur d’autographes [1836]; Günther og
Schulz, »Handbuch für Autographensammler«
[Leipzig 1856]; Et. Charavay, La science
des autographes [Paris 1887] samt Tidsskrifterne
Revue des autographes, L’amateur
d’autographes [begge ved Charavay, det sidste 1862 ff.],
»Mittheilungen für Autographensammler« [1884
flg., ved Fischer v. Röslerstamm], The Archivist
[London], The Collector [New York], »Svenska
Autografsällskapets tidskrift«, grundlagt og i
lang Tid redigeret af Chr. Eichhorn [Sthlm
1880 ff.].
I Sammenhæng med A. er opstaaet en hel
Videnskab, Grafologien (s. d.), der søger at
udlede Karaktertræk af Skrifttræk efter bestemte
Regler.
(E. G.). C. S. P.
Autohypnose, en enten spontant opstaaet
ell. af det paagældende Individ vilkaarlig
fremkaldt hypnotisk Tilstand. Vilkaarlig kan i hvert
Fald en lettere A. fremkaldes ved Stirren paa
blanke Flader (se Krystallomantik); hyppigst
opstaar den dog spontant, ved Forventningen
om Tilstandens Indtræden. A. kræver ikke
som nødvendig Forudsætning, at Individet tid
ligere har været hypnotiseret af andre; dertil
egnede Personer behøver kun at have været
Øjenvidne til en Hypnotisering ell. Indtrædelsen
af A., for at de senere selv kan komme i en lgn.
Tilstand. (Se i øvrigt Hypnose).
Alfr. L.
Autoinfektion (αὔτος, »selv«).
Selvsmittepaaførelse. Betegnelsen hidrører fra en
Periode, hvor man ikke var tilstrækkelig klar over, at
enhver Infektionssygdom skyldes et udefra
indtrængende levende Smitstof. Efter at det er
blevet kendt, at fuldkommen sunde Mennesker
periodevis, endog i lang Tid, kan huse de mest
forskelligartede Sygdomsmikrober i Mund, Næse,
Svælg, Tarm, Moderskede etc., er Grænsen
mellem A. og Heteroinfektion (ɔ: fra andre
paaført Infektion) blevet ganske vilkaarlig. I
mangfoldige Tilfælde skyldes Udbrud af en
Infektionssygdom just, at Mikrober, der en Tid
lang har ført en for Individet uskadelig
Tilværelse paa Overfladen af Individets forsk.
Slimhinder, faar Magt til at trænge ind i Vævet og
fremkalde Sygdom. Aarsagen hertil er oftest
en temporær Nedsættelse af Individets
Modstandskraft (Afkøling, mekanisk Beskadigelse,
Overanstrengelse, Svækkelse som Følge af andre
Sygdomme etc.). Eksempelvis kan anføres, at
Pneumakokken, den Mikrob, der
fremkalder den krupøse Lungebetændelse, meget ofte
findes i sunde Menneskers Spyt. Under Epidemier
er et ikke ubetydeligt Antal sunde Mennesker
»Smittebærere«, saaledes findes Kolerabaciller
ikke helt sjældent i Tarmen, og først ved
Individets nedsatte Modstandskraft (f. Eks. ved
Overfyldning med Mad eller Drikke [særlig Alkohol])
bliver de sygdomsvækkende. Ved
Barselfeberen har man ofte talt om en
Selvinfektion, foraarsaget af Bakterier, der allerede
før Fødslen var til Stede i Fødselsvejene, i
Modsætning til Infektion, foraarsaget ved Indgreb
under Fødslen. Grænsen er dog ogsaa her
ganske vilkaarlig.
Begrebet maa vel holdes ude fra Autointoksikation,
hvorved forstaas Forgiftning
med ikke levende Produkter, dannede paa
sygelig Vis i Organismen.
O. T.
Autoinokulation [↱a^u-] (αὐτος, »selv« ;
inoculatio, Indpodning). A. opstaar, naar der i
Legemet findes et Infektionsfocus (Smittedepot),
der ikke er fuldstændig aflukket, hvorved
Bakterier og Produkter naar ind i Kredsløbet.
Saadanne Processer ligner da de ved kunstig
Inokulation fremkaldte.
A. bruges ogsaa om Infektion, opstaaet ved
direkte Kontakt mellem et inficeret Sted af Huden
og et hidtil sundt hos samme Individ. Saaledes
kan det simple veneriske Saar (ulcus molle) ikke
sjældent give Anledning til A. ved, at Sekret fra
Saaret kommer ind i Smaarifter paa andre
Steder af Huden, hvorved opstaar ny Saar.
O. T.
Autointoksikation [↱a^u-], se
Selvforgiftning.
autokefal (af gr. άυτοχέφαλος, selvstændig,
uafhængig) kaldes i den gr. Kirke de
Biskopper, der ikke er underordnede andre Gejstlige,
men forvalter deres Embeder med fuld
Selvstændighed.
A. Th. J.
Autoklav, en Beholder af Metal, som kan
tillukkes lufttæt — f. Eks. med et Laag, der ved
en Bøjle med Skrue trykkes tæt ned mod en
afdrejet Rand paa Beholderen — og som har saa
tykke og stærke Vægge, at det kan taale et
meget betydeligt indvendigt Tryk. A. bygges oftest
af Støbejern ell. af sammennittede ell.
sammensvejsede Jernplader; i visse Tilfælde finder
ogsaa Kobberautoklaver Anvendelse. For at
Metalbeholderen ikke skal korroderes af de Stoffer,
den indeslutter, beklædes dens Indervæg ofte
med et beskyttende Overtræk, f. Eks. af Bly,
Emaille, syrebestandigt Stentøj o. s. v. A.
anvendes navnlig i Teknikken i saadanne Tilfælde,
hvor det er fordelagtigt at lade Reaktioner,
hvori Vædsker deltager, finde Sted ved højere
Temp. end vedk. Vædskes Kogepunkt ved det
alm. atmosfæriske Tryk. A. H. t. Faren for
Sprængning, hvis Trykket i Autoklaven stiger
til et væsentlig højere end det, hvortil A. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
