Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Autoklav - Autokrat - Autokrati - Autokritik - Autokromplader - Autolaryngoskopi - Autolykos, Mestertyven bl. de gr. Heroer - Autolykos, gr. Astronom og Matematiker fra Pitane i Æolien, levede omkr. 310 f. Kr. - Autolyse - Automachi - Automat - automatisk - automatiske Musikværker - automatisk Telegrafsystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beregnet, eventuelt trykprøvet, maa den altid
være forsynet med en Sikkerhedsventil af en
passende Konstruktion.
Carl J.
Autokrat, Selvhersker ell. Enevoldsherre.
Autokrati (gr. αὐτοκράτεια), egl. Selvhersken,
en uindskrænket Magtfylde, hvis Udøver ikke
tager Hensyn til noget ell. nogen uden for sig selv.
Saaledes er A. ogsaa anvendt i Etikken som
Betegnelse for det Princip, at Handlingen
bestemmes alene af Individets egne Formaal.
W. N.
Autokritik (gr.), Selvbedømmelse, Selvkritik.
Autokromplader, fotografiske Plader,
fremstillede af Brødrene Lumière (1907), til direkte
Optagelse af Fotografier i naturlige Farver. De
færdige Billeder er gennemsigtige Glasbilleder
(Diapositiver), der efter de hidtil angivne
Metoder kun kan kopieres ret mangelfuldt. A. er
under den lysfølsomme Hinde forsynet med et
enkelt Lag af godt sammenblandede røde, grønne
og blaa Stivelsekorn (c. 9000 farvede Korn paa
1 mm2). Ved den fotografiske Optagelse
fotograferes der gennem Glaspladen og det farvede
Lag, og de farvede Korn vil da i Forbindelse
med et gult Lysfilter tjene som Farvefiltre. Efter
at Pladen er fremkaldt to Gange paa særlig
Maade, vil de farvede Stivelsekorn tjene til at
give Fotografiet de naturlige Farver, idet de
Stivelsekorn, der ikke svarer til Originalens
Farver, vil være dækkede af de i den lysfølsomme
Hinde udskilte Sølvkorn.
C. E. A.
Autolaryngoskopi, [↱a^u-] (gr.),
Spejlundersøgelse af sit eget Strubehoved, kan man udføre
ved et System af to Spejle — foruden selve
Strubespejlet —, saa man dels kan kaste Lys ind paa
Strubespejlet, dels i et af de andre Spejle kan
iagttage det Billede, som dannes i Strubespejlet.
J. M.
Autolykos, Mestertyven bl. de gr. Heroer,
var Hermes’ Søn. A. stjal især Kvæg med stor
Behændighed (fra Eurytos paa Euboia, fra
Sisyfos o. a.) og skjulte bagefter Tyverierne ved
at forandre Kvægets Ydre ell. forvandle sig selv.
C. B.
Autolykos, gr. Astronom og Matematiker fra
Pitane i Æolien, levede omkr. 310 f. Kr. Der er
bevaret to Arbejder af ham: »Om roterende
Kugler« og »Om Fiksstjernernes Op- og
Nedgang«, men i Virkeligheden danner de et Hele.
De er sidst kritisk udgivne af Hultsch (Leipzig
1885) og af ham forsynede med en lat.
Oversættelse foruden en Omtale af alle de tidligere
Udgaver og eksisterende Haandskrifter.
Sandsynlig er disse Skr et forkortet Uddrag af
Eudoxos. Det førstnævnte er benyttet af Euklid.
J. Fr. S.
Autolyse (ἀυτός, »selv«; λύσις, »Opløsning«),
Selvopløsning. Refererer sig i Alm. til
Æggehvidestoffers, men dog ogsaa andre Stoffers,
Lipoiders etc., Nedbrydningsproces i Væv ell.
Legemsvædsker, der er sat ud af Forbindelse med
den levende Organisme. Denne
Nedbrydningsproces, hvorved f. Eks. uopløselige
Æggehvidestoffer spaltes i opløselige, Albumoser,
Peptoner, Aminosyrer, skyldes Fermenter
(Endoenzymer), der indeholdes i selve det paagældende
Væv ell. muligvis først findes i fri Tilstand ved
Vævets Afdøen. For en Del er de autolytiske
Fermenter specifikt virkende, saaledes at f. Eks.
Leverpressesaft med de deri indeholdte
Fermenter kun opløser Leverceller, derimod ikke
Lungeceller etc. Processen foregaar hurtigst ved 37°,
men ogsaa ved betydeligt lavere Temp. Den rene
A. er en steril Proces, der vel maa holdes ude
fra Nedbrydning som Følge af Forraadnelse, der
altid skyldes Bakterievirksomhed (smlg. ogsaa
Proteolyse).
O. T.
Automachi (gr.), Modstrid med sig selv.
Automat (gr.: Selvbevæger), efter Ordlyden
en Mekanisme, der udfører sine Bevægelser ved
egen Hjælp, saaledes som Ure og mange andre
Maskiner. I Reglen bruges Ordet dog kun om
saadanne Efterligninger af Mennesker ell. Dyr,
der kan udføre Bevægelser ved Hjælp af et
Værk, der er skjult i deres Indre. Allerede i
Oldtiden gav man sig af med at lave A.; men
det meste, der berettes om Oldtidens og mange
af Middelalderens A., bærer i høj Grad Sagnets
Præg. Bygningen af Ure i Middelalderen til
Pryd for Raadhuse, Kirker og andre
fremtrædende Bygninger gav ofte Anledning til
Fremstillingen af bevægelige Figurer. Uret kunde,
før man (1657) lærte at regulere det ved
Pendulet, ikke opnaa nogen stor Nøjagtighed som
Tidsmaaler, og dette var vel en medvirkende
Grund til, at man paa anden Maade søgte at
faa noget udmærket ud af det. Eksempler
bl. mange herpaa er Strassburg-Münsterens
Ur (forfærdiget 1547—80, genfremstillet 1838—42)
med torv Figurer og en galende Hane, ogsaa
Roskilde Domkirkes Ur med Per Døver og
Kirsten Kimer. Berømte var i 18. Aarh.
Vaucanson’s A. (en Fløjtespiller, en
Klarinetblæser og en ædende And), som han første
Gang 1738 viste frem i Paris; senere, omkring
1790, forfærdigede Droz, Fader og Søn, en
skrivende Dreng, en klaverspillende Pige og en
tegnende Dreng. I nyere Tid bruges Navnet A.
(Salgsautomat) om Apparater, der
udsælger Chokolade, Cigarer o. s. v. ved Hjælp af en
Mekanisme, der udløses, naar Køberen kaster
en bestemt Mønt i en paa A. anbragt Aabning.
K. S. K.
I Maskinteknikken er A. en selvvirkende
Maskine ell. Apparat, saaledes et paa
Dampledninger anbragt Apparat, ved hvilket
Kondensationsvandet selvvirkende og uden
Damptab fjernes. Det benævnes dog mere korrekt
ogsaa en automatisk Udtømningspotte.
E. Th.
A. i Elektroteknikken (uden nærmere Angivelse)
betyder i Reglen en automatisk Afbryder.
Abs. L.
automatisk kaldes i Lægevidenskaben den
Bevægelse ell. Akt, der udføres regelmæssig,
uafhængig af Villien, som Hjertets Bevægelse, men
ogsaa den, hvor Villiens Indflydelse ikke er
udelukket, som Aandedrættet, og bruges endelig
ogsaa for de Bevægelser, der opr. er bevidste
og afhængige af Villien, men ved deres stadige
Gentagelse er blevne til Vanebevægelser.
Saadanne findes patologisk især hos Sindssyge. Vor
tankeløst fortsatte Gang ell. Arbejde kan ogsaa
opfattes som a.
A. F.
automatiske Musikværker, se
Musikinstrumenter.
automatisk Telegrafsystem, se Telegraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
