Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Automedon - Automobil - Autonoë - Autonomi - Autonomi - Autonomister - Autonommønter - Autoplastik - Autopsi - Autor - Autorisation - Autoritet - Autos, se Auto - autos epha - Autoseroterapi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Automedon [ell. -↱me-], Diores’ Søn,
Achilleus’ Ven og Vognstyrer i Kampen mod Troerne.
Hos antikke Forf. bruges Ordet A. ogsaa stundom
som Betegnelse for en Vognstyrer i Alm.
C. B.
Automobil, se Motorvogne.
Autonoë, Datter af Kadmos og Harmonia,
var Aristaios’ Hustru og Moder til Aktaion.
Autonomi. Ved A. modsat Suverænitet
forstaas et ikke suverænt Samfunds Beføjelse til,
inden for de af den overordnede Statsmyndighed
fastsatte Grænser at udstede retsgyldige og dets
enkelte Medlemmer forbindende Bestemmelser
til Ordning og Ledelse af dets indre
Anliggender. I ældre Tider var der langt videre
Spillerum for A. end nutildags. Saa længe
Statsbegrebet endnu var i sin Vorden og
Centralisationsgrundsætningen endnu ikke ret var trængt
igennem paa Lovgivningsfeltet, var det naturligt nok,
at de Landskaber og Lovgivningsomraader, af
hvis Sammenslutning Staten var opstaaet, en Tid
lang ikke helt kunde give Slip paa det Selvstyre
og den Lovgivermyndighed, de tidligere havde
siddet inde med — saaledes, for at holde os til
de nordiske Riger, i Norge de 4 Lagdømmer
henh. med Frosta-, Gulø-, Ejdsiva- og
Borgarting; i Danmark det dkaanske, sjællandske
og jyske Lovdømme og i Sverige de 8
Landskaber: Uppland, Vestmanland, Helsingaland,
Södermanland, Vestergötland, Östergötland,
Småland og Gulland —, og da noget senere i
Middelalderen Folket begyndte at udforme og udsondre
sig i de fire skarpt adskilte Stænder: Gejstlighed,
Adel, Borger- og Bondestand, blev der ogsaa
herigennem aabnet en stærkt benyttet Adgang
til A. inden for hvert af disse Enemærker, og
navnlig fik Vedtægt ved Siden af Retssædvane
en overordentlig stor Bet. i Retslivets Udvikling
inden for Købstædernes Raadevidde overalt i
Europa og ikke mindst her i Norden, hvorom de
talrige »Købstad-« og »Byretter« noksom bærer
Vidnesbyrd. Med den moderne Statsopfattelses
Gennembrud maatte imidlertid alt dette
forandre sig ell. forsvinde. I vore Dage er A,
nærmest henvist til de rent kommunale Forhold;
paa Næringsvæsenets, Politivæsenets,
Bygningsvæsenets, Brandvæsenets og især
Sundhedsvæsenets Omraade fører Vedtægterne inden for hver
enkelt Kommunes Grænser endnu et frodigt Liv,
om end Statsmagten har forbeholdt sig et mere
ell. mindre begrænset Veto, og det samme
gælder endog ud over den enkelte Kommunes
Omkreds om forsk. Virksomheder, der om end
væsentlig af kommunal ell. privat Natur dog
kræver Sammenslutning af Fleres Kræfter,
uafhængig af de sædvanlige Stedforhold, f. Eks.
Fiskeri, ell. som paa een Gang kan gribe ind i
et større Antal Personers Rets- og
Ejendomsforhold, saasom Vandløbs Benyttelse, Vands
Afledning, Skovhugst, Digelæg, Sandflugts
Dæmpning o. s. v.
For saa vidt man ogsaa undertiden taler om
autonomiske Stater, sigtes derved til saadanne
Lande, som, skønt de enten er afhængige af et
fremmed Rige ell. dog har knyttet faste og
uopløselige Forbindelser med andre Stater,
desuagtet har bevaret deres Selvstændighed og Ret
til at give sig selv Love paa alle Omraader,
som falder uden for det Forbindtlighedsforhold,
hvori de staar. Dette er saaledes i førstnævnte
Henseende Tilfældet med Ægypten i Forhold
til den ottomanniske Port, og i sidstnævnte med
de enkelte Stater under det tyske Kejserdømme
ell. under den amer. Union.
(C. V. N.). K. B.
Autonomi (filos.). A. bruges i Etikken om
Handling ud fra egne, Individet iboende Love,
med Frihed for Hensyn til fremmede Formaal.
Hos Kant bet. A. den af Fornuften ledede
Villies-Afgørelse, som kun vækkes, men ikke betinges
af det ydre Bud.
W. N.
Autonomister, Tilhængere af Selvstyre.
Autonommønter (af gr. autonom, selvstændig)
kaldes Mønter slagne af saadanne Oldtidsbyer,
som efter at være blevne Led i et større Rige
dog bevarede deres Møntret; dette var et ikke
ualm. Forhold, dog ophørte det i Romerriget
med den stigende Centralisation; længst bevarede
gr. Byer i Rigets østre Del denne Ret (til 3.
Aarh.).
H. A. K.
Autoplastik (gr.), den operative Dækning af
et Substanstab ved Vævsdele, tagne fra nærmere
ell. fjernere liggende Dele hos Patienten selv;
se Plastiske Operationer.
Lp. M.
Autopsi (gr.), Selvsyn, kaldes den egne
Iagttagelse af en ell. anden Genstand gennem
Synssansen, i Modsætning til den Kundskab om den,
der er opnaaet gennem andres Beretninger. I
Lægekunsten betyder A. en nøje
Undersøgelse af Liget for at udfinde Dødsaarsagen og
de øvrige sygelige Forandringer, den Afdøde har
lidt af; i Danmark og Norge benyttes dog
Betegnelserne Obduktion ell. Sektion
hyppigere end A.
Lp. M.
Autor [↱a^u-] (lat.), Forfatter.
Autorisation, Bemyndigelse, Meddelelse af en
Fuldmagt ell. Ret til noget. — autorisere,
meddele Fuldmagt, bemyndige til noget.
Autoritet (lat. auctoritas), Myndighed,
Øvrighed, hvorunder man bøjer sig, ell. hvortil man
slutter sig, i sit ydre Liv, hvor Samfundsordenen
kræver en vis Underkastelse af Individerne, og
i Tro og Tænkning, naar man føler Trang til at
have noget fast at holde sig til og ikke mener at
turde stole paa, hvad man kan erhverve ved
eget aandeligt Arbejde, ell. ikke er i Stand til at
gennemføre et saadant.
W. N.
Autos, se Auto.
autos epha [-fa] (gr.: »Han selv, d. v. s.
Pythagoras, har sagt det«), en af Pythagoreernes
Formler, ved hvilken de som deres sidste
og vægtigste Grund plejede at retfærdiggøre
deres Anskuelser og Paastande. Den benyttes
derfor ordsprogligt og ironisk som Betegnelse for en
stor Mands, en Partiførers Ufejlbarhed.
H. H. R.
Autoseroterapi [↱a^u-] (ἀυτός, »selv«),
Behandling af Sygdomstilstande med Serum ell. anden
Vævsvædske, taget fra den Syges eget Legeme.
Særlig Opsigt har Autoseroterapien vakt ved
Behandling af Vædskeansamlinger (særlig som
Følge af Tuberkulose) i Lungesækken. Gilbert
(1894) opsugede med en Pravaz’s Sprøjte en
ringe Mængde (1 cc.) af Vædsken fra
Lungesækken og sprøjtede den ind under Huden paa
Patienten. Ved denne Procedure, der eventuelt
gentoges een eller to Gange med 1—2 Dages
Mellemrum, angives opnaaet en meget hurtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
