Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Auvergne - Auvergne Kvæg - Auvernat - Auwers, Georg Friedrich Julius Arthur, tysk Astronom, f. 1838 - Auxanometer - aux armes - Auxerre - Auxerrevin - auxllium - auxiliær - Auxiliærmaskine - Auxiliærtropper - Auxois - Auxokromer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anses for at være ret ublandede Kelter.
De taler en Dialekt af Langue d’oc. I Sæder og
Skikke har de bevaret mange gammeldags Træk.
Mange udvandrer for at søge Arbejde og vender
siden tilbage med deres Sparepenge. Dog er det
nu meget alm., at Udvandrerne ikke vender
tilbage, og Befolkningen i A. er i Aftagen, skønt
der inden for fr. Territorium lever c. 1500000
Auvergnater.
A. har sit Navn efter Arvernerne, et af
de mægtigste keltiske Folk; i 2. Aarh. f. Kr.
beherskede de næsten hele Gallien og Aquitanien.
Deres Hovedstad var Gergovia. Under
Høvdingen Vercingetorix kæmpede de mod Cæsar, men
maatte underkaste sig 51 f. Kr. Kristendommen
blev indført i 3. Aarh. 415 blev A. erobret af
Vestgoterne, 507 af Frankerne. Disse hærgede
A. frygteligt 532 for at straffe en Opstand. 767
blev Landet hærget af Pippin den Lille. A.’s ret
høje Kultur blev ved disse Krige for en stor Del
ødelagt. Under Karolingerne blev A. et arveligt
Grevskab, senere Len under Hertugerne af
Aquitanien og Guienne. 1115 deltes A. i to Dele,
Grevskabet A. og Dauphiné d’A. (den nordlige Del).
1209 inddrog Philip II af Frankrig A. som
Kronlen og gav det til Familien Dampierre.
Grevskabet A. kom ved Slutn. af 13. Aarh. til Huset La
Tour. 1428 gik Dauphiné d’A. ved Giftermaal
over til Familien Montpensier, en Gren af
Bourbon. Efter Connetablen Karl af Bourbon’s
Forræderi 1527 blev Dauphiné d’A. inddraget under
Kronen. Grevskabet A. blev inddraget 1615. Prov.
A. blev organiseret under Ludvig XIV.
G. Ht.
Auvergne [o↱værnj(ö)] Kvæg, se
Kvægracer.
Auvernat [ovær↱na], Casse tête, en meget
alkoholrig, fyldig Rødvin fra Omegnen af Blois.
Den fordrer fl. Aars Lagring og benyttes mest
som Dessertvin samt til Opblanding med andre
Vine.
K. M.
Auwers [↱a^uvərs], Georg Friedrich
Julius Arthur, tysk Astronom, f. 1838
i Göttingen, d. Jan. 1915, ansattes 1859 ved
Observatoriet i Königsberg, 1862 i Gotha, blev 1866
Astronom ved det kgl. preuss. Videnskabs Selskab i
Berlin og var 1878—1912 Sekretær i dets
fysikalsk-matematiske Klasse. A., der i Königsberg
hovedsagelig var beskæftiget med
Undersøgelser over Fiksstjernernes Parallakse og deres
Egenbevægelse og da specielt den saakaldte
»foranderlige«, har senere fornemlig arbejdet med
Stellarastronomien. Han har saaledes
bearbejdet Bradley’s Observationer 1750—1762 (»Neue
Reduction der Bradley’sche Beobachtungen« (3
Bd, 1882—1903), udg. Tobias Mayer:
»Sternverzeichniss« (1894), reduceret Pond’s Observationer
1811—19 (1902) og de ældre Bradley’ske
1743—1758 (3 Bd, 1912—14). Han var med at stifte
»Astronomische Gesellschaft«, har ledet dets
Zonearbejde, udarbejdet »Fundamental-Catalog«
(1879—83), og deltaget selv med den ene
Berlin-Zone (»Catalog von 9789 Sternen« [1896]). Sin
Fundamentalkatalog har han ladet Peters udgive
(»Neuer Fundamentalkatalog« [1907]). Ved Siden
heraf har han ledet den tyske Venusekspedition
1874 og 1882 og bearbejdet Observationerne:
»Die Venus-Durchgänge 1874 und 1882« (6 Bd,
1887—98). Selv observerede han 1874 i Luxor og
1882 i Punta Arenas. Ved Siden af, hvad her er
nævnt, har han leveret talrige astron. Afh. i
Fagtidsskrifter og i Berlin-Akademiets Publikationer
og i det hele været den Ledende i Tyskland i alt
vedrørende Astronomi. Han var saaledes med at
grundlægge det astrofysikalske Observatorium i
Potsdam. 1888 fik A. Guldmedaillen fra Royal
Astronomical Society og 1899 Brucemedaillen
fra Astronomical Society of the Pacific.
J. Fr. S.
Auxanometer, se Vækst (Planternes).
aux armes [o↱z-arm] (fr.), Til Vaaben!
Auxerre [o↱(k)sæ.r], Hovedstad i det fr. Dept
Yonne, Arrondissement A., ligger paa en Høj
ved venstre Bred af Yonne, 122 m o. H., er
Knudepunkt paa Lyonbanen, har (1911) 21949
Indb., en betydelig Industri, især kem. Fabrikker
og Bødkerier, samt en livlig Handel, især med
Vin, Tømmer og Kul. Byen er uregelmæssig
bygget med snævre og stejle Gader, men omgivet
med brede Bulevarder, som har erstattet
Fæstningsvoldene. Den tidligere Domkirke, St
Étienne, er en vældig gotisk Bygning fra 13.—16.
Aarh. I Nærheden ligger det tidligere
biskoppelige Palads, nu Præfektur. Det tidligere Abbedi
anvendes nu til Hospital og Skole.
Abbedi-Kirken, St Germain, bygget i 13. og 14. Aarh.,
ligger i Ruiner. Det gl. Domhus indeholder et
Museum, med Antikviteter, Malerier og et
Bibliotek. A. har en Underret, en Handelsret og en
Filial af Frankrigs Bank; Byen har et
kommunalt Collège, et Lærer- og et
Lærerindeseminarium og er Garnisonsby. Der findes Statuer af
J. B. J. Fourier og Paul Bert, som begge er
fødte i A.
A., som af Gallerne kaldtes Autissiodorum,
udgjorde en Del af det senoniske Omraade, men
blev i 3. Aarh. en Stad og Sæde for en Biskop.
Abbediet St Germain blev grundet under
Merovingerne. Grevskabet A. blev arveligt i 11. Aarh.;
det tilhørte Tid efter anden forsk. Slægter,
indtil det 1370 købtes af Kronen. Ved Freden i Arras
1435 tilfaldt det Burgund, men ved Karl den
Dristige’s Død, 1477 kom det tilbage til Kronen. Det
udgjorde en egen Prov., indtil det 1669 forenedes
med Bourgogne. Bispesædet i A. ophævedes 1790.
G. Ht.
Auxerrevin [o↱(k)sæ.r-] er en meget god
Bourgognevin fra Omegnen af Auxerre; de
bedste Sorter er Clos de la Chainette og Vieille
Plante.
K. M.
auxllium (lat.), egl. »Hjælp«, i Rom det
tekn. Udtryk for Almuetribunens Ret til at bistaa
en Borger mod Overgreb af Embedsmænd. —
auxilia (Plur.), Hjælpetropper.
auxiliær (lat.), hjælpende.
Auxiliærmaskine, se Hjælpemaskine.
Auxiliærtropper, Hjælpetropper.
Auxois [o↱swa], Grevskab i det gl.
Hertugdømme Burgund med Hovedstaden Semur,
beboedes under Romerne af Mandubierne, hvis
Hovedstad var Alesia.
Auxokromer er i Farvekemien Betegnelse
for visse Atomgrupper, særligt Aminogruppen
NH2 ell. visse substituerede Aminogrupper,
f. Eks. Dimethylaminogruppen N(CH3)2, og
Hydroxylgruppen OH, som ved at indtræde i de
saakaldte Kromogener (s. d.) tildeler dem Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
