- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
416

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - avalere - Avallon - Avalon - Avalon - Avalos - Avaløerne - Avance - Avancement - avancere - avant-corps - avant-duc - Avantgarde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Graasten og sine af forsirede hugne Sten
omgivne Vindues- og Døraabninger ansaas for
en af de mærkeligste Kirkebygninger i Norge.
Den var et af de 8 kgl. Kapeller og var tillagt en
Mængde Jordegods, hvoraf dog nu intet er
tilbage. Om Stedets Bet. i Oldtiden vidner de
talrige Gravhøje og Bautastene, af hvilke kan
mærkes dem paa Kongshejen og Blodhejen, samt
den under Navn af »Jomfru Maria’s Synaal« lige
ved Kirken staaende høje Bautasten. A.’s Herred
har et Areal af 121,4 km2.
(J. F. W. H.). M. H.

avalere, udstede en Aval (s. d.); sejle med
Strømmen.

Avallon [ava↱lǡ], By i det fr. Dept Yonne,
Arrondissement A., ligger 263 m o. H. paa en
Granitklippe paa højre Bred af Cousin og ved
en Gren af Banen Paris—Lyon, ved Udgangen
af en malerisk, af vinrige Høje begrænset Dal,
har (1906) 5423 Indb.; en 1106 indviet Domkirke,
St Lazare, en Underret, et kommunalt College
og en Statue af Marskal Vauban, Der findes
Levninger af de gamle Fæstningsværker. A. driver
Vinavl, Fabrikation af Læder,
Agerbrugsredskaber og Biscuit samt Handel med Træ, Vin og
Agerbrugsprodukter. A. er det gamle, galliske
Aballo (Avalo) i Æduernes Land og var under
Karolingerne Hovedstad i Pagus Avalensis i
Burgund. Ved Karl d. Dristige’s Død kom A.
under den fr. Krone.
G. Ht.

Avalon [↱ävəlån], lille Ø ved Bretfloden
(Somerset, England), der af de gamle Kelter synes at
have været æret som et helligt Sted. Senere blev
A. Navnet paa en Slags forjættet Land, en
Salighedsø, hvor Heltene opholdt sig efter Døden,
nydende en evig, uforanderlig Lykke sammen
med skønne Feer. Til A., hvor Feen Morgana
boede, førtes saaledes den keltiske Nationalhelt,
Artus, da han var blevet dødelig saaret af
Modred.
Kr. N.

Avalon [↱ävəlån], den sydøstlige Halvø paa
den britisk-nordamerikanske Ø Newfoundland,
hænger kun sammen med Øen ved en ganske
smal Landtange mellem Placentia-Bugten i S.
og Trinity-Bugten i N., danner tre mindre
Halvøer og en Mængde fortræffelige Fjorde og Havne,
bl. hvilke Havnen ved St Johns, Øens Hovedstad,
er den vigtigste. Paa A. grundlagdes 1621, lige
over for den store Newfoundlandsbanke, den
første eng. Koloni, og endnu den Dag i Dag bor
de 2/3 af alle Newfoundlands Indbyggere paa
Halvøen, hvis sydlige Østspids danner Kap Race.

Avalos [-↱lås], se Pescara.

Avaløerne, Øgruppe i den pers. Havbugt,
se Bahrein.

Avance [da. -↱vaŋsə, fr. -↱vã.s], Fortjeneste,
Overskud, som en Næringsdrivende har paa en
enkelt Forretning. — Man skelner mellem
Bruttoavance og Nettoavance.
Bruttoavancen paa en indkøbt Vare fremkommer ved
fra Salgsprisen at trække Indkøbsprisen med
Tillæg af de paa selve Varen faldende
specielle Omkostninger, som Fragt, Told,
Assurance etc., og analogt fremkommer
Bruttoavancen paa en fabrikeret Vare, ved fra Salgsprisen
at trække Indkøbsprisen for de medgaaede
Raamaterialier med tilhørende Omkostninger, samt
de ved Varens Fabrikation foraarsagede,
specielle Omkostninger, navnlig altsaa Arbejdslønnen.
For at komme til Nettoavancen maa
yderligere fradrages den paa Varen faldende Del af
de saakaldte generelle Omkostninger,
d. v. s. de Omkostninger, der paahviler
Virksomheden som Helhed og i alt væsentligt er ganske
uafhængig af de enkelte udførte Forretninger,
saasom Forrentning af Anlægskapital, Husleje,
fast Folkehold og Kontorudgifter, Reklamer,
Maskinkraft, Heste og Vogne etc. Nøjagtig at
udregne, hvor stor en Del af disse Omkostninger,
der falder paa den enkelte Forretning og skal
dækkes af dens Bruttoavance, er umuligt; men
ved at gaa ud fra Forholdet mellem det
omtrentlige aarlige Varesalg, Omsætningen,
og Summen af de generelle Omkostninger, vil
man i mange Virksomheder opnaa et
tilstrækkeligt nøjagtigt Resultat og en god Rettesnor. En
Fabrikationsvirksomhed har som Regel, i
Forhold til Omsætningen, store generelle
Omkostninger at bære og kræver derfor stor
Bruttoavance. Ogsaa mange Butiksforretninger med
høje Udgifter til Husleje, Reklamer etc., og
forholdsvis lille Omsætning maa beregne en meget
betydelig Bruttoavance, stundom indtil 100 % af
Indkøbsprisen og derover, medens en gros
Forretninger, som i et tarveligt Kontorlokale med
nogle faa Kontorister omsætter Millioner, kan
nøjes med 2—3 % A. og næppe behøver at tage
de generelle Omkostninger med i Beregning.

A. bruges stundom i Bet. af Pengeforskud,
Forudbetaling, Udlæg for fremmed Regning. Være
i A. til en, at have noget tilgode hos ham, staa
i Forskud for ham.

A. paa Stilleskiven af et Lommeur betegner
den Side, til hvilken Regulerviseren skal drejes,
naar Uret skal gaa hurtigere, modsat Retard.
(C. V. S.). C. Th.

Avancement [da. a-vaŋsə↱maŋ, fr. avãs↱mã],
Forfremmelse, navnlig i Militæretaterne. A.
foregaar i de fleste Hære efter Tjenestealder
(Anciennitet), idet det dog ved Siden af denne alm.
Regel i Tjenestens Interesse ofte er foreskrevet,
at A. kan finde Sted ved Valg mellem de til
den højere Stilling egnede Personer. I den
danske Hær sker A. fra Premierløjtnant til Kaptajn
hver 5. Gang ved Valg, de øvrige Gange efter
Aldersorden mellem dem, der egner sig til A.
Til de højere Officersgrader finder A. alene Sted
ved Valg. Fra Sergent til Oversergent sker A.
hver 3. Gang ved Valg; fra Oversergent til
Stabssergent altid ved Valg. Som en Betingelse for A.
fordres dog som Regel en vis Minimumstjenestetid
i den lavere Stilling, saaledes skal i Danmark
Premierløjtnanter og Kaptajner for at avancere
have tjent mindst 4 Aar i Graden; Sergenter og
Oversergenter mindst 2 Aar.
B. P. B.

avancere [avaŋ↱se´re] (fr.), rykke op i en
højere Stilling (se Avancement); rykke frem
mod Fjenden; betale forud (se Avance).

avantage [avã↱ta.з] (fr.), Fordel, Fortrin; hvad
nogen har ell. faar forud for en anden.

avant-corps [fr. avã-↱kå.r], Udbygning,
fremspringende Parti af en Bygning; Fortrop.

avant-duc [fr. avã-↱dyk], d. s. s. Spunsvæg.

Avantgarde [a↱vaŋgardə], en Troppeafdeling,
der til Sikring af en under Fremrykning værende
Troppestyrke sendes forud for denne. A.’s
Opgave er dels at opklare (eklairere) Terrainet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free