Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avarer - Avarien - Avasaxa, se Aavasaksa - Avatara - Avatscha - Avaux, d' Claude de Mesmes, Greve, fr. Diplomat (1595-1650) - Avdjejev, Michail Vasiljevitsch, russ. Romanforfatter (1821-1876) - Avdp. - ave - Ave, se Ave Maria - Avebury, se Lubbock - Avebury
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde ogsaa stor Indflydelse. A. blev
yderst farlige for alle deres Naboer, Byzantiner,
Longobarder og Franker, og de udstrakte deres
Plyndringstog lige til selve Konstantinopel, som
de belejrede Sommeren 626. Senere gik det noget
tilbage med deres Magt; Bulgarerne gjorde sig
uafhængige, og bl. Tschecherne oprettede
Frankeren Samo et selvstændigt Rige. Endnu i 8.
Aarh. led dog baade Italien og Tyskland under
A.’s Hærgninger, og først Karl den Store brød
fuldstændig deres Magt. Efter at de havde
hjulpet Hertug Tassilo af Bayern imod ham, trængte
han selv 791 frem til Raab; 796 stormede hans
Søn, Pipin, den avariske Hovedring mellem
Donau og Theiss og erobrede alle de Skatte, der
gennem Aarhundreder var opdyngede der.
Chaganen Tudun lod sig døbe i Aachen og svor
Karl Troskab; han brød dog sin Ed, men ny
Nederlag fuldendte saa A.’s Ødelæggelse; tyske
Nybyggere besatte Landet ved Enns, og saaledes
lagdes Grunden til den senere østerrigske Mark.
Snart efter forsvinder A. ganske af Historien;
rimeligvis har dog en Rest af dem holdt sig i
Kaukasus, se Avarien.
Kr. E.
Avarien, Distrikt i Transkaukasien, mellem
Floderne Aksai, Koisu og Bjergene Enderi,
Tilback og Shadagh, er 15067 km2 stort og har
(1908) 39200 Indb. Hovedstaden er Chumsack,
der ligger i 1023 m’s Højde. Bjergfolket
Avarierne, sandsynligvis Efterkommere af de gamle
Avarer, ernærer sig hovedsagelig ved Opdrætning
af store Kvæghjorde. Russerne indtog 1837
A. og befæstede Chumsack, men 1843 maatte
Distriktet atter opgives, og det erklærede sig
først 16. Juli 1859 atter for Rusland, da Fyrst
Barjatinskij sejrrig var trængt frem imod Shamyl.
Avarierne bekender sig udelukkende til
Islam; deres Sprog hører til den lesghiske
Sproggruppe.
M. V.
Avasaxa [↱a.-], se Aavasaksa.
Avatara (Sanskrit: »Nedstigning«) betegner i
den ind. Mytologi Guders o. a. overmenneskelige
Væseners Inkarnationer (jfr navnlig Vishṋu,
hvem der tillagdes 10 ell. fl. A.). — A. adskiller
sig fra Sjælevandringen ved, at den er frivillig
og forbigaaende, idet Guden etc. antager ell.
lader sig føde, med hele sit Væsen ell. en Del
deraf, i menneskelig ell. anden jordisk Skikkelse,
for paa den Maade at udføre et bestemt
Forehavende (f. Eks. at befri Jorden for
Dæmoner, at styrte slette Mennesker i Fordærvelse
ved at lære dem falske Lærdomme etc.). Ved at
være en særlig og direkte Optræden af
Guddommen selv adskiller A. sig fra den panteistiske
Opfattelse, ifølge hvilken alt er en Udstrømning
ell. Manifestation af det højeste Væsen ell. af
det absolutte. Dog kan alle tre Opfattelser være
forenede i eet System. — Med A. maa ikke forveksles
Sønner af Guder med jordiske Kvinder.
(S. S.). D. A.
Avatscha, 1) Vulkan paa Østsiden af Halvøen
Kamtschatka, 2941 m. 2) Flod smst., falder i
den dybe, rummelige Bugt A. Ved Flodens Udløb
ligger Petropavlovsk.
M. V.
Avaux, d’ [d-a↱vo], Claude de Mesmes,
Greve, fr. Diplomat (1595—1650). 1627—32 var
A. Gesandt i Venedig og søgte bl. a., dog forgæves,
at faa Republikken til at bevilge Gustaf
II Adolf Subsidier. 1634 ledede A. en Ambassade
til Norden. I Danmark søgte han at vinde
Christian IV for Frankrigs Planer. Dette
lykkedes vel ikke, men han hindrede dog, at
Danmark sluttede sig til Sveriges Fjender. Denne
Rejse er livlig skildret af hans Ledsager d’Ogier
i Ephemerides, sive iter danicum, suecicum,
polonicum. Ved Forhandlingen i Stumsdorf (1635)
mellem Sverige og Polen, fik han Sverige til at
give efter, saa der kunde sluttes Vaabenstilstand.
Med den sv. Legat i Tyskland, Adler
Salvius, afsluttede han 1638 og 1641 Forbund
mellem Sverige og Frankrig. Decbr 1641
undertegnede han Præliminærerne til den Westfalske
Fred. 1643 sendtes A. til Westfalen for at
repræsentere Frankrig ved Fredskongressen. Trods
daarligt Forhold til sin Foresatte, Kardinal
Mazarin, og skønt han, stod paa spændt Fod med
Servien, som sammen med ham repræsenterede
Frankrig, vandt han dog ved sit Kendskab til
tyske og skandinaviske Forhold stor Indflydelse
paa Underhandlingerne. Som yderst ivrig
Katolik modarbejdede han ivrigt Sveriges Krav og
reddede bl. a. største Delen af Bagpommern for
Brandenburg. P. Gr. a. Servien’s Intriger blev
A. imidlertid kaldt tilbage kort før
Fredsslutningen. 1649 blev han dog atter taget i Hoffets
Tjeneste som surintendant des finances. — A.
besad stor Dannelse og litterær Begavelse,
hvilket bl. a. fremgaar af hans diplomatiske Noter
og Erindringer: Han var en af de ypperste
Diplomater, som udgik fra Richelieu’s, Mazarin’s og
Ludvig XIV’s Skole.
A. M. D.
Avdjejev [av↱djæjef], Michaíl
Vasíljevitsch, russ. Romanforfatter, f. i Orenburg 4.
Oktbr 1821, d. i Petrograd 13. Febr 1876. Bl.
hans Romaner, der foreligger i en samlet Udg.
(1868—70, 2 Bd), kan fremhæves »Tamarin«
(1857, i tysk Oversættelse 1874) og »Klippen«
(1860).
(K. V.). H. C-e.
Avdp., Forkortelse af Avoirdupois (s. d.).
ave (have), (lat.: »hil dig«), rom. Formular
for Hilsen (baade ved Møde og Afsked).
Ave [↱a.və], se Ave Maria.
Avebury [↱ei.(v)bəri], se Lubbock.
Avebury [↱ei.(v)bəri] ell. Abury-Mindesmærket
i Wiltshire, England, var et nu kun for en ringe
Del bevaret, storslaaet Oldtidsmindesmærke,
beslægtet i Art med Stonehenge og ligesom
dette sammensat af mægtige Stenkredse og
enkeltvis fritstaaende Sten (Cromlechs og
Menhirs). Det havde et Centralanlæg af Volde og
Stenkredse; herfra udgik symmetrisk to lange,
krummede Stenalleer, der endte i lgn., men
mindre Kredse. Hovedanlægget var c. 400 m bredt.
Yderst var en kredsrund Vold, bag denne en Grav
og indenfor den Stenopstillingerne, hvoraf nogle
af de inderste bar andre Sten, hvilende fra
Top til Top. Kun en ringe Del er bevaret; af opr.
over 600 Sten er nu kun c. 20 paa deres Plads.
I Nærheden ligger Silburyhøjen, en mægtig,
kunstig Jordhøj, c. 60 m. høj; den skal tidligere ved
Stenrækker have være forbundet med det øvrige
Anlæg. Gravninger er foretagne heri 1777 og
1849 uden afgørende Resultat. Ligesom
Stonehenge har A.-Mindesmærket været meget
omtvistet. Tidsbestemmelsen er uvis; sikkert er kun,
at det tilhører en fjern, forhistorisk Fortid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
