Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avellaneda, Nicolas, argentinsk Statsmand (1836-1885) - Avellino, Prov. i det sydital. Landskab Campanien - Avellino, en ital. Vin fra Provinsen Avellino - Ave Maria - Avempace, se Ibn Badja - Avena, se Havre - Avenarius, Ferdinand, tysk Forf., f. 1856 - Avenarius, Richard, tysk Filosof (1843-96) - Avenches - Avenel, Georges d', fr. Historiker, f. 1855 - Avenel, Paul, fr. Digter, f. 1823
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fader var myrdet af Rosas’ Bande, tilbragte han
sin Barndom i Udlandet, hvorfra han 1851 vendte
tilbage til sit Fædreland. Han studerede Jura og
beskæftigede sig med Journalistik. 1861 blev han
Prof. ved Univ. i Buenos Ayres; 1868—74 gjorde
han sig som Minister meget fortjent af
Undervisningsvæsenet; 1874—80 var han Præsident.
Avellino, tidligere Principáto ulterióre, Prov.
i det sydital. Landskab Campanien, grænser mod
N. til Provinserne Benevento og Foggia, mod Ø.
til Potenza, mod S. til Salerno og mod V. til
Caserta. Arealet er 3037 km2 med (1911) 396581
Indb. ell. 131 pr. km2. Prov. deles i 3 Distrikter:
Ariano di Puglia, A. og Sant’ Angelo de’
Lombardi. A. er et Bjergland, der opfyldes af de fra
NV. til SØ. gaaende neapolitanske Apenniner,
som danner Vandskellet mellem de to Kyster; de
vigtigste Floder er de til Adriaterhavet flydende
Carapella og Ofante; paa den vestlige Side er
Volturnos Biflod, Calore, den betydeligste.
Klimaet er sundt, og Jordbunden er, trods den
bjergfulde Karakter, meget frugtbar og for det
meste opdyrket. Kvægavlen, især Faareavlen, er
ogsaa betydelig. Der findes endvidere Brunkul
og mange Mineralkilder, og der drives
Tilvirkning af Filt, Lærred, Læder, Pølser samt Guld-
og Sølvvarer. Prov.’s Hovedstad A. ligger
390 m o. H. ved Foden af Monte Vergine og 48
km Ø. f. Neapel, med hvilken By den er
forbunden ved Jernbane. (1901) 15403 Indb. A. er
Bispesæde og har Lyceum og Teater. Byen
driver en Del Industri og ikke ringe Handel. Egnen
om A. har lige siden Oldtiden været bekendt for
sine Kastanier og Hasselnødder, hvilke sidste
blandes i Brødet. Lidt V. f. A. ligger et berømt
Valfartssted Abbediet Monte Vergine. Det nuv.
A., der grundlagdes 887. har 1694, 1731 og 1805
lidt meget ved Jordskælv. Oldtidens Abellinum
laa ikke ved selve A., men ved den nuv. By
Atripolda.
H. P. S.
Avellino, en ital. Vin fra Provinsen Avellino.
Der er forsk. Sorter, af hvilke vino del Tufo især
er yndet paa Produktionsstedet, men uskikket til
Eksport.
K. M.
Ave Maria [↱a.və] (lat.: Hil Maria) ell. Angelica
salutatio (Englehilsen), Katolikkernes Bøn til
Jomfru Maria, saa lydende: Ave Maria, gratia
plena, Dominus tecum; benedicta tu in
mulieribus et benedictus fructus ventris tui, Jesus
Christus! Sancta Maria, genetrix Dei, ora pro nobis
peccatoribus, nunc et in hora mortis nostrae,
Amen. (Hil Maria, fuld af Naade, Herren er med
dig, velsignet er du blandt Kvinder og velsignet
dit Livs Frugt, Jesus Christus! Hellige Maria,
Guds Moder, bed for os Syndere, nu og i vor
Dødsstund). Grundstammen til A. M. er Luk. 1,
28 og 42, som allerede brugtes som Bøn i Slutn.
af 11. Aarh.; hertil føjede Pave Urban IV (d.
1264): Jesus Christus, Amen, og i Slutn. af 15. og
i Beg. af 16. Aarh. tilføjedes efterhaanden Resten
(Sancta Maria, genetrix Dei o. s. v.). A. M. skal
bedes tre Gange, Morgen, Middag og Aften, naar
Ave Maria- ell. Angelusklokken lyder. Hver af
de smaa Kugler paa Rosenkransen gælder et
A. M., hvoraf 150 kaldes et psalterium Mariae
(efter de 150 Davidssalmer).
L. M.
Avempace, se Ibn Badja.
Avena, se Havre.
Avenarius, Ferdinand, tysk Forf., f. 20.
Decbr 1856 i Berlin. Han studerede
Naturvidenskab, Filosofi og Æstetik, dels i sin Fødeby, dels
i Dresden, hvor han bosatte sig 1882. Som
Udgiver af Tidsskriftet »Der Kunstwart« har han
vundet et almenkendt Navn. A. har udg. en Rk.
Digte: »Wandern und Werden« (1881) og
»Stimmen und Bilder« (1897), der viser ham som en
stemningsfuld og personlig Lyriker. (Litt.: G.
Heine, »F. A. als Dichter« [1904]).
C. B-s.
Avenarius, Richard, tysk Filosof
(1843—96), blev 1876 Docent i Leipzig og virkede fra
1877 som Prof. ved Univ. i Zürich. A. regnes
som Repræsentant for den »økonomiske
Erkendelsesteori« (ell. som A. selv siger:
»Empiriokriticismen«); man skal gaa ud fra Erfaringen
og skyde al Metafysik til Side. Dette er klarest
udtalt i A.’s første Værk: »Philosophie als
Denken der Welt gemäss dem Princip des kleinsten
Kraftmasses« (1876). Han staar her paa et
lignende Standpunkt som Ernst Mach. I et stort
Arbejde, »Kritik der reinen Erfahrung«
(1888—90), har A. villet give Grundlaget for sin
Erkendelsesteori. Men en virkelig Indtrængen i
Problemerne bliver det ikke, det bliver mere en
abstrakt Paavisning af, hvorledes et Problem kan
opstaa, behandles og falde bort som løst ell. som
uløseligt. A. forveksler gennemgaaende det
erkendelsesteoretiske og det psykologiske
Synspunkt, og til at sige en Rk. Selvfølgeligheder
bruger han en, delvis af ham selv udformet,
Terminologi, der til ingen Nytte gør Arbejdet
vanskeligt for Læseren.
A. T-n.
Avenches [a↱vã.∫] (tysk Wiflisburg), lille
By i Kanton Waadt, Schweiz, 32 km Ø. f. Bern,
3 km S. f. Murtensøen, ved Jernbanen Palézieux—Payerne,
480 m o. H. A. har (1910) 5167 mest
protestantiske Indb., som især beskæftiger sig
med Agerbrug. Her laa i Oldtiden Aventicum,
som allerede før Romertiden var en By af Bet.
og blev Helvetiernes Hovedstad. Under
Vespasian blev A. en lat. Koloni og havde som saadan
en Blomstringstid paa c. 200 Aar. A. var
Garnisonsby, laa ved Militærvejen til Köln og havde
en livlig Handel. Der findes fra den Tid
betydelige Ruiner, deriblandt et Teater og et
Amfiteater, der hver kunde rumme c. 12000 Tilskuere.
Omkr. 265 og atter omkr. 350 blev A. ødelagt af
Alemannerne. Mod Slutn. af 6. Aarh. var
Krønikeskriveren Marius Biskop i A.; men han
flyttede Bispesædet til Lausanne. — Navnet
Wiflisburg fik A. af Egnens tyske Indb. mellem 7. og
9. Aarh., uvist af hvad Grund. Middelalderens
A. nævnes første Gang 1076, da Biskoppen af
Lausanne lod A. befæste.
G. Ht.
Avenel [d-av↱næl], Georges d’, fr.
Historiker, f. 1855 i Neuilly, opdraget af Jesuitterne,
Embedsmand til 1879, da han opgav sin Stilling,
fordi Loven mod de ikke autoriserede
Munkeordener sattes i Kraft. A. har bl. a. skrevet
Richelieu et la monarchie absolue (1884—90),
Histoire économique de la propriété depuis l’an
1200 jusqu’en l’an 1800 (1894—98), samt udg.
Lettres du cardinal Mazarin pendant son
ministère.
Kr. E.
Avenel [av↱næl], Paul, fr. Digter, f. i
Chaumont-en-Vexin 9. Oktbr 1823, d. 13. Apr. 1902 i
Paris. A. hører til den ældre, Béranger’ske Sangerskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
