Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avernersø - Avernus, se Avernersø - Averrhoa L. - Averroës, Ibn-Roschd, arab. Filosof og Læge (1126-98) - Avers - Aversalsum, se Aversionalsum - Averserdalen - Aversion - Aversionalkvantum, se Aversionalsum - Aversionalsum - Averssum, se Aversionalsum - avertere - Avertissement - Avertissementskommando - Avertissementspost, se Sikringstjeneste - Aves (Fugleøerne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del af Skovene rydde og Søen omdanne til en
Krigshavn ved at forbinde den med
Lukrinersøen og Havet ved en Kanal. Denne Havn
(Portus Julius) fik dog ikke stor Bet. og blev helt
ødelagt, da Bjerget Monte Nuovo ved et vulkansk
Udbrud (1538) pludselig dannede sig SØ. f. Søen.
Ved Bredderne af Søen, som nu atter ligger øde,
findes nogle Oldtidsruiner og nogle underjordiske
Gange, hvoraf en kaldes Sibyllens Grotte.
H. H. R.
Avernus, se Avernersø.
Averrhoa L., Slægt af Surkløverfam., Træer
med lange, uligefinnede og følsomme Blade, med
smaa Blomster i Klase og Bærfrugter. 3—4 Arter;
A. Bilimbi L. og A. Carambola L. dyrkes i
Troperne af Hensyn til de furede og 5—8 cm lange
Bær, der smager som Stikkelsbær.
A. M.
Averroës, Ibn-Roschd, arab. Filosof og
Læge (1126—98). Hans Bedstefader havde været
sin Tids berømteste Retslærde og besiddet en
betydelig politik Indflydelse. A. begyndte som
Jurist, men studerede tillige Medicin, Matematik og
Filosofi, blev 1169 Kadi i Sevilla, men vendte
efter 2 Aars Forløb tilbage til sin Fødeby, Cordoba.
1182 blev han Livlæge hos Almohaden Jusuf i
Marokko; dennes Efterfølger Jakub forviste ham
p. Gr. a. Kætteri; dog blev han senere kaldt
tilbage til Marokko, hvor han døde. — A. er en af
Arabernes betydeligste filosofiske Forf., og har
som saadan haft stor Indflydelse ogsaa paa
Europas middelalderlige Filosofi. Hans Skr angaar
fortrinsvis Logik og Metafysik, og paa dette
sidste Omraade gjorde han sig fuldt ud fortjent til
Beskyldningen for kætterske Oprør mod den
bestaaende Religion. A. betegnede sig selv som
en ubetinget Tilhænger af Aristoteles, hvis
Anskuelser han søgte at fremstille; dog gav han
paa adskillige Punkter andet og mere end denne,
idet han lededes af nyplatoniske Forestillinger.
Han hævdede, at den menneskelige Aand var en
Emanation af Universets Aand, og skelnede
skarpt mellem den forgængelige og den evige
Del af Menneskets Personlighed. A.’s ophøjede
Mystik i Forbindelse med hans sikre og pointerede
Udformning af Tanken, særlig i den mod
Teologerne vendte, polemiske Del af hans
Forfatterskab, bidrog mest til at gøre ham læst,
beundret og frygtet. (Litt.: Renan, Averroës et
l’Averroisme [Paris 1867]; A. F. Mehren,
Etudes sur la Philosophie d’Averroës, Muséon
VII—VIII).
J. Ø.
Avers, d. s. s. Advers.
Aversa, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger
12 km N. f. Neapel ved Jernbanen til Foggia.
(1901) 23477 Indb. A., der er Bispesæde, har en
Domkirke med Kuppel i normannisk Stil og
fritstaaende Taarn (fra 1495). I Omegnen dyrkes en
fortræffelig mousserende hvid Vin (Asprino).
— A. gjaldt tidligere for at være det gl. Atella,
en af Oskernes Byer, Atellanernes (s. d.)
Hjemsted. Fra Middelalderen er A. bekendt som den
første Koloni, Normannerne grundlagde i Italien
1029, idet Rainulf fik Byen overladt af Hertug
Sergius af Neapel som Løn for udviste Tjenester
og med Titel af Greve; Grevskabet ophøjedes
senere til Fyrstendømmet Capua. 1805 ødelagdes
Byen ved et Jordskælv.
H. P. S.
Aversalsum, se Aversionalsum.
Averserdalen er en skovfattig Alpehøjdal i
Kanton Graubünden, indesluttet af over 3000 m
høje Bjergtoppe. Den er en af Europas højeste
beboede Dale, idet Landsbyen Cresta ligger
1949 m, Juf endog 2133 m o. H. Beboerne er
tyske Protestanter i Modsætning til den
omgivende rom.-kat. Befolkning. Længere nedad
faar Dalen et andet Navn: Ferréra (s. d.);
her styrter Averser Rhein sig ned i
Hinterrhein. En Kørevej, anlagt 1895, fører op til
Cresta.
G. Ht.
Aversion (lat.), Uvilje, Afsky.
Aversionalkvantum, se Aversionalsum.
Aversionalsum, ogsaa Aversalsum,
Aversionalkvantum, Averssum,
Affindelsessum, hvormed efter omtrentlig Beregning iflg.
Overenskomst et Mellemværende afgøres, hvis
nøjagtige Berigtigelse enten vilde volde
uforholdsmæssig store Vanskeligheder, ell. i hvilket
der er Uklarhed til Stede, som ikke lader sig fjerne.
Averssum, se Aversionalsum.
avertere, lade indrykke et Avertissement.
Ogsaa: forud underrette en om noget, give ham
et Vink.
Avertissement [-↱maŋ], offentlig Bekendtgørelse,
som mod Betaling indrykkes, navnlig i
Dagblade og Ugeblade, stundom ogsaa i andre
Skr. Særlig Dagbladsavertissementerne spiller
en overordentlig stor Rolle i de mangfoldigste
Forhold i det moderne Samfundsliv. —
Myndigheder og offentlige Institutioner saavel som
Private lader gennem A. alle Slags Meddelelser
offentliggøre. Videre tjener A. som Mellemled
mellem Tjenestesøgende og Tyendesøgende,
mellem Udlejer og Lejer, mellem Køber og Sælger
o. s. v. De talrigeste A. er de, som falder ind
under Begrebet Reklame, og som specielt
kaldes Annoncer, ved hvilke den Averterendes
Formaal er at henlede det store Publikums
Opmærksomhed paa de af ham falbudte Varer
ell. at tilbyde sine Tjenester i den af ham
udøvede Virksomhed. Herhen hører ogsaa
Annoncer fra alle Slags Forlystelsesetablissementer,
fra Hoteller, Dampskibs- og Jernbaneselskaber
etc. Det bliver efterhaanden mere og mere alm.,
at ikke blot alle Slags Tidsskr, men ogsaa
saadanne Værker som Almanakker, Kataloger,
Haandbøger etc. i stort Antal forsynes med
Reklameannoncer. Annoncerne danner ikke blot for
de Averterende det vigtigste Hjælpemiddel til at
faa det store Publikum i Tale, det vigtigste Led i
den for dem nødvendige Reklame, men de er
ogsaa af virkelig Nytte for Publikum i
overordentlig mange af det daglige Livs Forhold.
For vedk. Skr, navnlig for Dagbladene, er
Avertissementerne en vigtig, ofte ganske uundværlig
Indtægtskilde.
(C. V. S.) C. Th.
Avertissementskommando [-↱maŋs-] (milit.),
en Kommando, der er bestemt til at henlede
Troppens Opmærksomhed paa den derpaa
følgende »Udførelseskommando«, f. Eks. Bataillon
— march!
Avertissementspost [-↱maŋs-] (milit.), se
Sikringstjeneste.
Aves [↱a.-] (Fugleøerne), en Gruppe
Smaaøer i Antillerhavet, Ø. f. Curaçao, 1856
tagne i Besiddelse af Venezuela for deres Guanolags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
