Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aves (Fugleøerne) - Avesnes - Avesta, se Zendavesta - Avesta, Købstad i det svenske Landskab Dalarne - Aveyron - Avezac de Castera Macaya, Marie Armand Pascal d', fr. Geograf (1800-1875) - Avezzana, Giuseppe, ital. General og Politiker (1789-1879) - Avezzano, By i Mellemitalien - Avianus - aviarium - Aviation - Avicebron, se Ibn Gebirol - Avicenna (Ibn-Sina), arabisk Læge og Filosof (980-1037)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skyld. — En anden lille og ubeboet Ø A.
(Bird Island) ligger i det karibiske Hav,
200 km V. f. Guadeloupe.
Avesnes [a↱væ.n], By i det fr. Dept Nord,
Arrondissement A., 172 m o. H., ved Helpe og
Nordbanen, har (1906) 6013 Indb., er Sæde for
en Underret og et Handelskammer og har et
kommunalt Collège. St Nicholas-Kirken (16.
Aarh.) har et 60 m højt, firkantet Taarn. A. har
betydelige Uld- og Lærredsvæverier samt
Handel med Træ. — A., grundet i 11. Aarh., var et
Grevskab, der ved Arv kom ind under Burgund
i 15. Aarh., og senere under Habsburg. 1659 ved
Pyrenæerfreden afstodes A. til Frankrig og blev
under Ludvig XIV befæstet af Vauban. 1815 blev
A. erobret af Preusserne.
G. Ht.
Avesta, se Zendavesta.
Avesta [↱a.-], Købstad i det svenske Landskab
Dalarne, Kopparbergs Len, paa Grænsen til
Västmanlands Len, ligger ved Dalelven, som her
danner to Fald (Storfors og Lillfors). A. har
(1910) 4718 Indb. og en betydelig Industri; de
største Virksomheder er det betydelige
A. Jernværk, samt A. Savværk og Månsbo
Kloratfabrik. — Allerede 1636 anlagdes her et
Kobberværk, hvor en stor Del af Malmen fra Falun
blev renset. 1644—1831 prægedes al Sveriges
Kobbermønt i A. 1869 nedlagdes Kobberværket dog
fuldstændigt. A. var Købstad 1641—86, men
derefter i lang Tid et alm. Landsogn. Først fra 1907
har A. atter faaet Købstad-Privilegier.
G. Ht.
Aveyron [avæ↱rǡ], Biflod til Tarns højre Bred,
i det sydlige Frankrig, udspringer paa
Vestranden af Causse de Sauveterre nær Sévérac,
gennemstrømmer med vestlig Retning Dept. A. og
udmunder neden for Montauban i Dept.
Tarn-et-Garonne efter et Løb paa 250 km.
Dept. A. er dannet 1790 af den gl. Prov.
Rouergue. Det grænser mod N. til Dept. Cantal, mod
Ø. til Lozère, Gard og Hérault, mod S. til Tarn
og mod V. til Tarn-et-Garonne og Lot. A. er 8771
km2 med (1911) 369448 Indb. (42 pr. km2). Det
deles i 5 Arrondissementer, hvis Hovedbyer er:
Rodez (Hovedstad i Dept), Villefranche, Millau,
St-Affrique og Espalion, med 304 Kommuner. A.
ligger i den sydlige Del af det fr. Centralplateau.
Højest er det mod NØ., hvor de vulkanske
Montagnes d’Aubrac (1471 m) rager op over
Viadène-Sletten. Dept gennemstrømmes af Lot, A. og
Tarn, alle Bifloder til Garonne. Mellem Lot og A.
strækker sig et Bælte af Causses, ensformige
Kalkplateauer, her og der afbrudte af dybe og
smukke Floddale. Mellem A. og Tarn breder sig
Plateauet Ségala, og S. for Tarn det uhyre
Kalkplateau Larzac. A.’s Klima er ret strengt
i Bjergene, navnlig mod N. og Ø., men mildt i
Floddalene. Jordbunden er ikke frugtbar, over
Halvdelen af Arealet er udyrket. Der dyrkes
Hvede, Rug, Havre og Kartofler, men større Bet.
har Kvægavlen samt Faare- og Gedeavlen; af
Faare- og Gedemælk gøres den berømte
Roquefort-Ost. Af Mineraler findes i Dept. Kul, Jern,
Zink og Bly. De vigtigste Industricentrer er
Decazeville (Kulgruber og Jernværker) og Millau
(Garverier og Handskefabrikker). Orléans- og
Sydbanen gaar gennem Dept.
G. Ht.
Avezac de Castera Macaya
[av↱zak-dö-kaste↱ra-maka↱ja], Marie Armand Pascal d’,
fr. Geograf, f. 18. Apr. 1800 i Tarbes, d. 14. Jan.
1875 i Paris. Han virkede i Beg. i Paris som
Advokat, men ofrede sig til sidst ganske for
Geografien, idet han fortrinsvis beskæftigede sig med
Forskninger i Afrika, senere med Amerikas
Opdagelseshistorie. A. var seks Gange Præsident
for det geografiske Selskab, Medgrundlægger af
det etnologiske Selskab i Paris og Medlem af
Instituttet. Hans Hovedværker er: Etudes de
géographie critique sur l’Afrique septentrionale
[Paris 1837]; Esquisse générale de l’Afrique et
l’Afrique ancienne [1844]; Les îles fantastiques de
l’Océan occidental au moyen-âge [1845].
H. P. S.
Avezzana, Giuseppe, ital. General og
Politiker (1789—1879), kæmpede under Napoleon,
blev 1814 sardinsk Officer, men maatte efter
Opstanden 1821 flygte til Spanien. Her traadte han
i den konstitutionelle Regerings Tjeneste, men
blev taget til Fange af Franskmændene og
deporteret til Amerika. Efter at være flygtet til
Meksiko spillede han der en betydelig Rolle som
Købmand og Deltager i Urolighederne. 1848
vendte han tilbage til Italien og blev
Krigsminister i den rom. Republik. 1849 drog han atter
til Amerika; men 1860 sluttede den gl. Mand sig
til Garibaldis Friskare. 1867 blev han Medlem af
Parlamentet, hvor han hørte til yderste Venstre.
1878 traadte han i Spidsen for Italia irredenta,
som fejrede hans Begravelse ved store
Demonstrationer.
E. E.
Avezzano, By i Mellemitalien, Prov. Aquila
degli Abruzzi, ligger 35 km SSØ. f. Aquila ved
Nordenden af den udtørrede Lago Fucino. (1901)
8050 Indb. A. har gl. Ringmure samt en Samling
antikke Indskrifter, der er fundne i Omegnen.
Ved Jordskælvet 13. Jan. 1915 blev A. næsten
fuldstændig ødelagt.
H. P. S.
Avianus, rom. Fabeldigter, levede i 4. ell.
5. Aarh. e. Kr. A. er Forf. til en Samling
Dyrefabler paa Latin i elegisk Versemaal; den lille
Bog benyttedes meget i Middelalderen som
Skolebog. Novus A. (den ny A.) er en Samling fra 12.
Aarh., forfattet af Alex. Neckam. Udg. af
Lachmann (Berlin 1845), Fröhner (Leipzig 1862),
Bährens (i Poëtae Latini minores, Leipzig 1879—83),
Ellis (London 1887), Hervieux, Les Fabulistes
Latins (Paris 1894).
A. B. D.
aviarium (lat.), Fuglehus, Fuglebur.
Aviatik, Flyveteknik, Flyvning; Aviatiker,
Flyver.
Aviation, Flyveteknik, Flyvning,; Aviatør,
Flyver.
Avicebron, se Ibn Gebirol.
Avicenna (Ibn-Sina), arabisk Læge og
Filosof (980—1037). A. er den berømteste og
frugtbareste af alle arab. Filosoffer, men
langtfra den betydeligste; som lægevidenskabelig
Skribent vandt han sig et Navn ved, navnlig i sit
Hovedværk el-qanun fi’ttibb (ɔ: Medicinens
Lov), at give hele sin Samtids Viden i en elegant
og overskuelig Form. Hans Livsbane blev meget
omtumlet; selv af fornem Æt blev han allerede i
en ung Alder bekendt som Læge og kom i Gunst
hos en af de samanidiske Fyrster i Buchara;
senere blev han Vezir hos en Fyrste i Hamadan,
blev afsat p. Gr. a. et Oprør og derfor fængslet
af Efterfølgeren; det lykkedes ham at flygte, og
han blev Livlæge i Ispahan. Under hele sit bevægede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
