Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avicenna (Ibn-Sina), arabisk Læge og Filosof (980-1037) - Avicennia L. - Avicula, se Perlemusling - avid - Aviditet - Avidius, Cassius, rom. Feltherre - Avienus, Rufius Festus, fornem Romer - Avigliano, By i Syditalien - Avignon, By i det sydøstlige Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liv arbejdede han rastløst og hengav
sig samtidig til alle Livsnydelser, og for dette
dobbelte Kraftforbrug bukkede hans Legeme til
sidst under. A. er som Filosof Aristoteliker, dog
søger han i sin Fremstilling bestandig af
Hensyn til mulige praktiske Følger at tilvejebringe
en tilsyneladende Overensstemmelse med den
muhammedanske Rettroenheds Sætninger, hvad der
dog ikke altid er lykkedes. Hans Fremstillingskunst
skyldes det, at han kom til at faa Bet. for det
videnskabelige Studium ikke blot i Orienten, men
ogsaa i Europa. (Litt.: Munk, Mélanges de
Philosophie juive et arabe [Paris 1859];
Mehren, Les rapports de la Philosophie d’Avicenna
avec l’Islam [Muséon, Leide 1883];
Brockelmann, »Gesch. der arab. Litteratur«, I, 452).
J. Ø.
Avicennia L., Slægt af Verbenefam.,
stedsegrønne Træer med modsatte og helrandede Blade
og kvastformede Stande af smaa regelmæssige,
4- ell. 5-tallige Blomster; Frugten er læderagtig,
sammentrykt og indeholder kun eet Frø, der
spirer, medens Frugterne endnu hænger paa
Træet. Denne biologiske Ejendommelighed deler
A. med andre Medlemmer af Mangrovevegetationen,
ligesom ogsaa Slægtens Udbredelse — langs
de tropiske Landes Kyster — væsentlig er den
samme; den findes saavel i Asien som i Amerika.
Hos A. træder Frøhviden først frem, førende
Kimen med sig ud i Frugtens Rum; Kimen, som
har to store, grønne Blade, vokser til og
sprænger Frugthylstret, Rødder bryder frem, og den
unge Plante vil, naar den (med ell. uden
Hylstret) falder ned i Dyndet, være beredt til straks
at vokse videre, ell. den føres, saafremt den er
faldet i Vand, bort til andre Steder. En anden
Fælleskarakter for A. og for anden Vegetation
paa de dyndede Kyster er deres Aanderødder.
A. tomentosa L. (tropisk Sydamerika) skal kunne
blive et anseligt Træ, 20 m højt, dets Blade er
filtede paa Undersiden, og Blomsterne er hvide.
Det hvidlige Ved anvendes i forsk. Øjemed;
Frøene spises. Af A. nitida L. bruges Barken til
Garvning. A. officinalis L. (Afrika, Asien,
Australien) har gule Blomster; dets pragtfuldt farvede
Ved med mørke Tegninger paa lysviolet Grund er
meget haardt og tungt og vel egnet til Gavntræ.
A. M.
Avicula, se Perlemusling.
avid (lat.), gerrig.
Aviditet. Naar man har bestemt den Mængde
Varme, der udvikles ved Neutralisationen af
ækvivalente Mængder af forsk. Syrer med samme
Base ell. omvendt, da er det muligt at afgøre,
hvilken Proces der finder Sted, naar Syrer
bringes sammen med Salte, uden at der indtræder
nogen synlig Sønderdeling, og at maale,
hvorledes en Base fordeles paa fl. Syrer; derved kan
Syrernes relative Styrke bestemmes. De Tal, der
udtrykker Syrernes Styrke, maalt paa denne
Maade, kaldes Syrernes Aviditetstal.
Lader man f. Eks. Salpetersyre virke paa en
Opløsning af Natriumsulfat, da viser det sig, at 2/3
af Natriumhydroxydet bindes til Salpetersyren
og 1/3 til Svovlsyren. Salpetersyrens A. er derfor
dobbelt saa stor som Svovlsyrens. Af alle Syrer
har Salpetersyren og Klorbrinten (Saltsyren)
den største A.; sættes denne = 1, er Svovlsyrens
A. = 0,49, Ortofosforsyrens 0,25 og Borsyrens
= 0,01.
O. C.
Avidius, Cassius, rom. Feltherre under
Kejser Marcus Aurelius, udmærkede sig i
Parther-Krigen 162—165 e. Kr., og da han til Løn
havde faaet Statholderskabet i Syrien og
Overkommandoen over de rom. Tropper i Orienten,
undertrykte han en farlig Opstand i Ægypten.
175 lod han, der saa ned paa den lidet
krigslystne Kejser, sig selv udraabe til Kejser;
Marcus Aurelius, der var optaget af Kampe ved
Rhin- og Donau-Grænsen, drog dog straks imod
Oprøreren, og endnu inden han var naaet til
Asien, blev A. dræbt af to Officerer, kun 3
Maaneder efter Opstandens Beg.
Kr. E.
Avienus, Rufius Festus, fornem Romer,
levede i 4. Aarh. e. Kr. og skrev Digte af astron.
og geogr. Indhold. Han oversatte Aratos og
Dionysius Periegetes og forfattede bl. a. en
Beskrivelse af Middelhavets, det Sorte og Kaspiske
Havs Kyster; det deraf opbevarede Brudstykke,
der indeholder en Skildring af Kysten fra det
atlantiske Ocean til Marseille, er af Vigtighed i
geogr. Henseende. Udg. af Giles (Oxford 1835);
Holder (Innsbruck 1887).
A. B. D.
Avigliano [avi↱ljano], By i Syditalien, Prov.
Potenza, ligger 15 km NV. f. Potenza paa en
Bjergryg, der er dækket af Granskove. (1901)
12570 Indb., der for en stor Del lever af Kvægavl.
H. P. S.
Avignon [avi↱njǡ], By i det sydøstlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Vaucluse, ved Rhônes
venstre Bred, ndf. Durances Udløb, Knudepunkt paa
Jernbanen Lyon-Marseille, 16 m o. H., har (1911)
49304 Indb. og er Sæde for en Ærkebiskop, en
Underret, en Handelsret og en Filial af Frankrigs
Bank. A. ligger midt i et meget frugtbart
Distrikt og har en stor Handel med Korn, Olie,
Vin og Silke, samt en betydelig Silkeindustri,
der dog er gaaet noget tilbage, samt
Maskinfabrikker, Papirfabrikker, kem. Fabrikker m. m.
A. ligger omkr. en 60 m høj Kalkklippe, paa hvis
Top er anlagt en lille Park, og paa hvis
Skraaninger ligger Paveslottet og Katedralen.
Sidstnævnte er i romansk Stil, hovedsagelig fra 12.
Aarh., og indeholder et prægtigt got. Gravmæle
over Pave Johannes XXII. Det uhyre Paveslot,
opført 1316—70, er i got. Stil og ligner en
Fæstning; det har længe været anvendt som
Kaserne og Fængsel, men er nu Byens Ejendom
og anvendes som Arkiv. Af Byens mindre Kirker
maa nævnes St Pierre, St Didier og St Agricol,
alle i got. Stil. Raadhuset er en moderne
Bygning, men har et Klokketaarn fra 14. Aarh. Det
gamle Hôtel des Monnaies, den pavelige Mønt,
bygget 1610, bruges nu som Musikskole. Byen har
et Antikvitets- og Kunstmuseum, opkaldt efter
Lægen Calvet, med et Bibliotek paa over 140000
Bd. A. er endnu omgivet med de af Paverne i 14.
Aarh. opførte Mure, flankerede med 39 massive
Taarne. Udenfor langs Murene er anlagt smukke
Bulevarder. De fleste af Byens Gader er snævre
og krogede og daarligt brolagte. Hovedgaden er
Cours de la République, og det vigtigste Torv er
Place de l’Hôtel de Ville. Over Rhône fører en
Kædebro til Forstaden Villeneuve, og lidt højere
oppe findes Resterne af den gamle Bro Saint
Bénézet, opført 1177, ødelagt af Strømmen 1669. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
