Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avindskjold - avis - Avis - Avisand - avis au lecteur - Aviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. med »Drottenssvig« til at udtrykke
Romerrettens »Højforræderi« (crimen laesae
majestatis) ɔ: Angreb paa Kongens Liv ell. Magt.
A. O.
avis (lat.), Fugl.
Avis [a↱vi], Underretning, Meddelelse, d. s. s.
Advis.
Avisand, Udtryk hentet fra den periodiske
Presse om en løgnagtig og fordrejet Efterretning,
der dukker op og forsvinder som en And.
avis au lecteur [a↱vi-o-læk↱tö.r] (fr.), til
Underretning for Læseren! Vel at mærke!
Aviser, Ugeblade, Tidsskrifter,
indbefatter tilsammen den Litt., som man under eet
plejer at betegne som den periodiske
Presse. Det karakteristiske for denne er den
tidsbundne Nyhedsmeddelelse,
saaledes at inden for dennes Omfang rummes
ethvert periodisk Skr. lige fra videnskabelige
Selskabers Aarsberetninger til Journalen, der
udkommer een ell. fl. Gange daglig. Ethvert
litterært Produkt, som med en vis tilbagevendende
Regelmæssighed behandler Dagens ell. Aarets
Begivenheder paa det politiske, religiøse,
økonomiske, kunstneriske ell. videnskabelige Felt,
hører altsaa herhen. Imellem A., Ugebladet og
Tidsskr. er egl. kun en Gradsforskel; den Nuance
i Bet., under hvilken hvert af disse sædvanlig
betragtes, skyldes mere Tradition og tilfældige
Omstændigheder end en dybere liggende Aarsag.
Til A. henregnes nu kun de trykte Frembringelser,
som i Reglen udkommer een ell. fl. Gange
om Dagen og fortrinsvis hviler paa politisk
Grund; selve Navnet angiver Hyppigheden af
Ugebladenes Fremkomst, medens der gives
friere Spillerum for den Ramme, inden for hvilken
Tidsskr. ligger.
Den periodiske Presse i sin nuv. Skikkelse
og Udvikling er et moderne Fænomen. Specielt
gælder dette om A. og dens Forhold til Livet i
Staten: først med Dannelsen af en offentlig
Mening, som næppe kan siges at være til Stede i
noget Omfang af Bet. før med Indgangen af 18.
Aarh., kommer A. til at spille nogen Rolle dels
som Tolk for denne og dels som tilskyndende
Moment for dens videre Udvikling, saa at der
bliver et direkte Vekselforhold til Stede mellem
de tvende Magters Standpunkt. Den offentlige
Mening er atter et Barn af Fremskridtet i den
almene Dannelse og det dertil knyttede højere
Kulturliv, der føler Trang til at lade sine
Kræfter træde i Fælleslivets Tjeneste. Dagspressens
Opgave bliver nu paa en Gang at være kritisk
nivellerende og praktisk nyskabende; den skal
være et Led i Samfundets Opdragelse, denne
»vor moderne Civilisations store Drivkraft«, hvis
Bet. bliver at have undergaaet en Forvandling
fra blot at referere tørre Fakta til at være
Repræsentant for den offentlige Mening og som
saadan til de nøgne Kendsgerninger at føje
dennes Dom.
Men allerede før Dannelsen af en offentlig
Mening har der eksisteret A., om end ikke i
moderne Forstand. Kina, dette isolerede
Kulturland, kan Aartusinder tilbage fremlægge en A.;
men om nogen Paavirkning herfra kan der
fornuftigvis ikke være Tale. Det kunde synes
rimeligere at søge Forbilledet i den i det gamle
Rom under Titlen Acta Diurna udgivne A.
Medens de for Staten vigtige Begivenheder under
Pontifex Maximus’ Tilsyn indgraveredes paa
Stentavler og hengemtes, publiceredes derimod
Hændelser af mere privat Natur, f. Eks.
Nyheder fra Kejserhoffet, Beretninger om
stedfundne Slagsmaal, Køb ell. Salg, i Acta Diurna.
Den rom. Journal havde i Betragtning af det
Tidspunkt, hvor den blev til, en meget stor
Udbredelse; imidlertid er der den Forskel mellem
vore Dages Presse og hin, at denne med al sin
Nøjagtighed kun ganske tørt beretter, men
aldrig selv giver sit Besyv med, saaledes at den
ikke fremtræder som Skaber af en offentlig
Mening. Enhver Tanke om en nok saa fjern
Forbindelse mellem den og moderne Journalistik
maa derfor opgives, saa meget mere som der nu
hengaar et Tidsrum af næsten halvandet Tusinde
Aar, før der atter noget Sted viser sig Spor af
periodisk Presse. Næsten hele Middelalderen
igennem er Livet meget isoleret, Forbindelsen
mellem Landene kun svag; der føles ingen
Trang til en alm. Udveksling af Tanker; den
antikke Veltalenhed, som dog havde været en
Slags Erstatning for den offentlige Mening, var
forsvundet, og Bogtrykkerkunsten endnu ikke
opfundet. Det eneste Spor af Journaler maa søges
i de Nolizie scritte (ɔ: skrevne Efterretninger),
som ved Overgangen til den nyere Tid paa
offentlige Steder udstilledes af Republikken
Venedig; Adgangen til at blive bekendte med
Indholdet (Handels- og politiske Efterretninger)
var betinget af Erlæggelsen af en Mønt (gazeta),
hvis Navn endnu bevares i Overskrifterne paa
adskillige moderne A. i England, Frankrig og
Spanien. Denne Form for Journalistik kommer
imidlertid den klassiske for nær til at kunne
tilskrives nogen egl. Bet. Bogtrykkerkunstens
Opfindelse og Amerikas Opdagelse var derimod de
Begivenheder, som i Forening fostrede den
første Spire til den periodiske Presse. Det Brev fra
1493, i hvilket Columbus skildrede den kgl.
Skatmester Rafael Sanchez sin Opdagelse, blev
oversat næsten i alle Sprog og ved Trykken
adskillige Gange mangfoldiggjort; det er
sandsynligvis det første Skr., som har vundet saa hurtig
og alm. en Udbredelse. Snart efter fik det en
Slags Fortsættelse i de trykte Copeyen af Breve,
som gav Oplysninger om den ny Verdensdel.
Disse »Flyveblade« ell. »Relationer«, som for at
lokke Købere ofte var forsynede med et Træsnit,
indeholdt endnu kun korte Beskrivelser; men
snart blev de som Bærere for de reformatoriske
Bevægelser i Kirken mere selvstændige i Aand
og Indhold. Det rudimentære Postvæsen maatte
imidlertid gøre det umuligt at give disse Blade
et periodisk Præg, og først 1609 kan man
paavise en regelmæssig i Strassburg udkommende
Ugeavis, udg. af Boghandleren Johann Carolus.
Endnu er dog i lang Tid de for Handelshuse og
Statsmagter nødvendige Efterretninger baserede
paa Privatkorrespondenter, der i Frankrig gik
under Navnet Les Nouvellists og her ligefrem
dannede et sluttet Korps. De store Religionskrige
i 17. Aarh. blev af stor Bet. for Opkomsten
af den offentlige Mening og derigennem for den
periodiske Presse. Forhen var den politiske
Kritik ganske indskrænket til Lærde, der tilhørte
juridiske eller endnu oftere teologiske Kredse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
