- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
427

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aviser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

først nu, efter Trediveaarskrigens Dage, faar
Udtalelserne fra dem, som ikke umiddelbart er
delagtige i det politiske Liv, nogen Bet.; først
nu kan man tale om en regelmæssig periodisk
Presse, der finder en vigtig Støtte i
Kommunikationsmidlernes gradvise Udvikling, der stadig
har vist sig at staa i et nøje Forhold til Pressens
Udbredelse. Det er forstaaelit!, at Absolutismen
ikke var Pressen gunstig stemt: Regeringerne
nærede samme Sky som Privatmanden for
Offentlighed og Kritik og kunde ikke indse dennes
Berettigelse, hvad der naturligvis havde det ene
Forbud efter det andet til Følge. Oplysningstiden
gav vel Pressen friere Hænder, men fordrede
ogsaa overensstemmende med sit Princip, at den
skulde gøre saa megen positiv Nytte som muligt;
Opgaven var umiskendelig den at befordre den
almene menneskelige Dannelse og lutre Smagen,
hvorfor man ogsaa vil lægge Mærke til en stærkt
docerende Tendens som karakteristisk for hin
Tids Blade, en Tilbøjelighed, som holder sig et
Stykke ind i 19. Aarh. Da afløses den af en
evindelig Optagethed af det æstetiske, som først nu
bliver gjort til Genstand for Behandling i
Dagspressen, medens det litterære Stof indtil da var
henvist til Tidsskr. og Ugebladene. At røre ved
Politikken var strengt forbudt i denne Periode;
først med de friere Strømninger i 1848 falder
ogsaa denne Mur — da bliver det politiske Stof
Centrum for Dagspressen, der nu gør sig til Tolk
for den ene ell. anden politiske Retning og ofte
dirigeres fra Kabinetterne. Enestaaende Bet. for
Dagspressens Udvikling har naturligvis Opfindelsen
af Telegrafen — og senere Telefonen —
haft (første Gang anvendt af »Köln. Zeitung«
1849) og Oprettelsen af de store, hermed i
Forbindelse staaende Korrespondancebureauer
(Agence Havas, Reuter o. fl.). Meget indbringende
for Dagspressens Ledere og derigennem for
Publikum, der faar sine A. saa meget desto
billigere, har det store Opsving været, som
Reklamen har taget i den nyeste Tid; første Gang
viser den sig i Frankrig i 1820’erne, hvor
navnlig E. de Girardin gør sig berygtet ved at sælge
sin Pen til den Højestbydende. Senere bliver
Dagspressen navnlig et Middel for
Børsspekulanter til at dominere Markedet, og stadig er det
Pengemagten i Forbindelse med Statsmagten,
der direkte ell. indirekte giver sin Understøttelse
til Dagspressen, saa at den ofte leverer alene
Papir for det Beløb, som indkommer ved
Salget ell. Abonnementet. I Løbet af de sidste
10 Aar har en stigende Tendens vist sig til
ogsaa at lade Dagspressen operere med
Illustrationsstof.

Som det af nedenstaaende Oversigt nærmere
vil godtgøres, har der i Aarene omkr. Skiftet
mellem 19. og 20. Aarh. været en voldsom
Stigning af A.’s Tal i de allerfleste civiliserede
Lande, og største Delen af denne Vækst falder
naturligvis paa Hovedstædernes Presse, hvor
den fl. Steder har været omkr. 100 %. Et andet
Karakteristikon for Pressens moderne
Udvikling er dens forøgede Volumen, saa at der er A.,
som daglig giver deres Læsere et Stof paa
adskillige Folioark, saaledes mange af de ledende
amer. A. Sidetallet kan variere fra 4 til
mellem 20 og 30 Sider, Avertissementer og Reklamer
indbefattede. Men samtidig er der en
Tendens til at gøre A. billigere. Det engelske
Halfpenny-System har faaet Aflæggere i alle
Lande: i Paris er en Sou den sædvanlige Takst
for Løsnummersalget, i Amerika en Cent, i de
skandinaviske Lande — særlig Danmark — er
opvokset en Skov af smaa Toøres-Blade, og i
Belgien har man sat Rekorden ved at sælge A.
til 2 Centimer (La Réforme, Le Soir m. fl.). Kun
Tyskland, der i det hele indtager en mere
konservativ Stilling i den moderne Presse, har
ikke fulgt denne Bevægelse, som
naturligvis betinges af det billigere Materiale, de
mange Avertissementer og den store Læsekreds.
I Virkeligheden leveres A. ofte for mindre, end
den har kostet at fremstille. Men samtidig har
de lette internationale Forbindelser, Telegraf,
Telefon m. m., hvis Udvikling jo netop i de sidste
15 Aar har været rivende, gjort deres til at
præge i hvert Fald store Dele af Pressen med en
formel Uniformitet, der lægger sig for Dagen i
Redaktion, Valg af Stoffet og dettes Behandling.
Pressen er — gennemgaaende den tyske Presse
og faa fornemme og tilbageholdende
Repræsentanter, der er stærke ved høj Alder og
Tradition, i andre Kulturlande fraregnede — ved at
undergaa en Demokratiseringsproces, ɔ: A. skrives
for Massen og ikke for de virkelig Oplyste. Den
føjer de brede Lags Smag og ikke altid fine
Tilbøjeligheder. Den skrives snarere for Folk,
der overhovedet kan læse, end for Folk, der
formaar at læse med Forstand og Kritik. I
Overensstemmelse hermed bliver Stof og Stil helt
forsk.: Vægten lægges paa Nyhedsstoffet, paa
at have saa mange Nyheder paa Bordet som
muligt; Telefon og Telegraf er derfor bedre
Medarbejdere end den instruktive Journalist.
»Lederen« forsvinder, og enhver sammenhængende
Artikel bliver til Tit-Bits, overhugges og
forsynes Led for Led med mere ell. mindre
spændende og sensationelle Overskrifter. For en
virkelig Kritik har dette moderne Organ ikke
længere Plads, det bliver populært og ikke
litterært. Selvfølgelig er der endnu A., hvis
Journalistik tilfredsstiller virkelig litterære
Fordringer; men gennemgaaende er den moderne
Journalistik, som den har udviklet sig i Løbet
af den sidste Snes Aar, af en hel anden Art;
og de fleste af Pressens nuv. Ledere rundt om
i Landene anlægger deres A. efter Massens
Smag og stiller dem paa et intellektuelt
begrænset Kulturtrin.

Et Kendetegn for den moderne Presses Udvikling
er endelig, at Ugebladene næsten overalt er
i Aftagende, medens Dagbladene er i Tiltagende.

Nedenstaaende Oversigt viser den samlede
Presses Vækst og Udbredelse efter den sidste i
1913 foretagne statistiske Oversigt, hvor Tidsskr.
er medtagne i den summariske Opgørelse:
Tyskland c. 10000 (heraf c. 4000 politiske, hvoraf
c. 1500 udkommer daglig).
Frankrig c. 9000 (hvoraf c. 500 Dagblade).
Østerrig-Ungarn c. 5000.
England c. 4400 (hvoraf c. 230 Dagblade).
Italien c. 3000 (hvoraf c. 100 Dagblade).
Spanien c. 2000 (hvoraf c. 300 Dagblade).
Rusland ogsaa c. 2000 — til Trods for en
Befolkningsdifference af over 100 Mill.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free