Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aviser - avisere, d. s. s. advisere, se Advis - Aviso - Avisoveksel - a vista (a prima vista) - Avistaveksel - Avitus, M. Maecilius, en indfødt Galler - Aviz, By i Portugal - Avize - Avizorden - Avlona, By i Albanien - Avlsbrug - Avlsbygninger - Avlsdyr, se Husdyravl - Avisløb - Avlsplanter, se Kulturplanter - Avlum - Avn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holland c. 2000.
Belgien c. 2200.
Schweiz c. 1200 (800 tyske, 350 fr., 50 ital.) —
heraf c. 100 Dagblade.
Danmark c. 1450 (Island c. 30 A. og Tidsskr.).
Sverige c. 1000.
Norge, Rumænien, Tyrkiet hver c. 600.
Grækenland c. 150.
Bulgarien, Serbien, Portugal, hver under 100
A. og Tidsskr.
U. S. A. c. 22000 A. og Tidsskr (hvoraf c. 2500
Dagblade).
Kanada c. 1200 (hvoraf c. 100 Dagblade).
Meksiko, Brasilien, Chile hver c. 300.
Venezuela c. 170.
Equador c. 40.
Argentina c. 750.
Japan c. 2000 (heraf 50 Dagblade).
Kina c. 200 (d. v. s. eet Blad for hver 2 Mill.
Indb.).
Britisk Indien c. 1800.
Australien c. 1000.
Ægypten, Algier, Sydafr. Union, hver c. 100.
For øvrige Lande savnes statistiske Opgivelser.
J. Cl.
avisere, d. s. s. advisere, se Advis.
Aviso, et let armeret, upansret hurtigsejlende
Krigsskib paa 500—2000 t Deplacement, som er
bestemt til at udføre Efterretningstjeneste. Den
danske Marine har aldrig bygget egl. A., men
i enkelte af de større Mariner, særlig i Frankrig,
blev der for nogle Aar siden bygget fl. Skibe af
denne Type, der som Skibsklasse rangerede
efter Panserkrydserne. Nutildags bygger man ikke
mere A., men disse erstattes af de moderne lette
Krydsere.
H. P. C.
Avisoveksel, Efter-Sigt-Veksel, Veksel, hvis
Forfaldstid er fastsat til en vis Tid efter
Sigt, d. v. s. efter at den er forevist den
paatrukne. De nordiske Veksellove paabyder, at en
A. skal forevises til Accept inden den Tid, der
er foreskrevet i Vekslens Tekst, ell., hvis saadan
Forskrift mangler, inden 6 Maaneder fra
Udstedelsesdagen. For Veksler trukne paa Island
og Færøerne ell. uden for Europa er Fristen dog
1 Aar. Endvidere skal Accepten dateres, for at
man kan vide, hvornaar Vekslen forfalder.
(E. M.). C. Th.
a vista (a prima vista) (ital.), ved første
Blik. I Musikken: spille a. v. ɔ: »fra Bladet«.
— Ved Sigt, ved Forevisning.
Avistaveksel, Veksel, der forfalder til
Betaling straks, naar den forevises for den
paatrukne. Iflg. de nord. Veksellove skal en saadan
Veksel forevises til Betaling inden for de samme
Frister, inden for hvilke en Avisoveksel skal
forevises til Accept.
(E. M.) C. Th.
Avitus, M. Maecilius, en indfødt Galler,
var under Kejser Valentinian III Præfekt i
Gallien og stiftede det Forbund mellem Aëtius og
Vestgotekongen Theodorik, der førte til Attila’s
Nederlag paa de catalauniske Marker (451).
Valentinian’s Efterfølger Maximus gav A.
Overkommandoen i Gallien, og da Maximus omkom
under Vandalernes Angreb paa Rom 455, fik
Vestgoterne A. udraabt til Kejser. Han fandt
ogsaa alm. Anerkendelse idet vestromerske Rige,
men blev allerede Aaret efter overvundet i et
Slag af Ricimer og afsat. Sejrherren udnævnte
A. til Biskop, men han døde kort efter, uvist
hvorledes.
Kr. E.
Aviz [ə↱vi∫], By i Portugal, Prov. Alemtejo,
ligger 56 km SV. f. Portalegre, 262 m o. H. (1900)
1946 Indb. A. var i længere Tid Hovedsædet for
den efter Byen benævnte Ridderorden.
H. P. S.
Avize [a↱vi.z], Flække i det fr. Dept Marne,
Arrondissement Epernay, ved en Sidelinie til
Østbanen, med (1901) 2592 Indb., frembringer
fortræffelig hvid Champagne.
Avizorden [ə↱vi∫-], portug. Orden, opkaldt
efter Byen Aviz; opr. stiftet 1147 med det
Formaal at bekæmpe Maurerne, men senere
omdannet til en gejstlig Ridderorden. 1789 dannede
Dronning Maria af A. en milit. Fortjenstorden i
tre Klasser.
Avlona, ital. Valona, albanesisk Vljoresi,
By i Albanien, ligger 95 km S. f. Durazzo ved A.-Bugten
(Baja di Valona) og har c. 6000 Indb.
A. er Sæde for en gr. Metropolit, anløbes af
Kystdamperne og driver Handel med Olie, Uld,
Skind, Korn, Salt, Jordbeg og Skildpadder samt
Fiskeri og nogen Vaabenfabrikation. Indtil 1691
stod A. under Venedig.
H. P. S.
Avlsbrug, d. s. s. Landbrug.
Avlsbygninger, d. s. s. Landbrugsbygninger.
Avlsdyr, se Husdyravl.
Avlsløb er Væddeløb, hvori kun Hingste og
Hopper kan deltage. A., hvortil en Moderhoppe
indmeldes for ved sit Afkom at deltage i Løbet,
kaldes Produce-stakes. Hesten er altsaa inden sin
Fødsel indmeldt til Løbet.
(C. G. B.) O. P.
Avlsplanter, se Kulturplanter.
Avlum, stærkt voksende Sogne- og Stationsby
i det vestlige Nørrejylland, Hammerum Herred.
Ringkøbing Amt, henved 15 km SØ. f. Holstebro,
har Kirke, Skole, Missionshus, Forsamlingshus,
Sparekasse og Station paa Herning-Holstebro
Banen; den havde 1. Febr 1911 67 Gaarde og
Huse og 385 Indb. (1906: 228).
H. W.
Avn (Carpinus Betulus L.) har baade
Han- og Hunblomsterne i Rakler; Støvknapperne er
haarede i Spidsen, Frugthylstret trelappet med
lang Midteflig og spidse Sideflige. Nødden er
skæv, ægformet, furet paa langs, mørkt
brungraa. Bladene er ægformede tilspidsede, skarpt
og dobbelt savtakkede samt rynket-fjernervede
med blank Overflade; Knopperne er noget
haarede, temmelig ens store, langagtig ægformede,
spidse, Sideknopperne tiltrykt-krummede og
sidder næsten tosidigt. Aarsskuddet bestaar af
temmelig ens lange Stængelstykker, det er slankt
(paa Sidegrene ofte meget tyndt) med en
Afbøjning for hver Knop. De unge Grene er glinsende
grønlig-brune med mange smaa hvidlige
Barkporer, som siden bliver brunrøde; de
lavtsiddende Grene er vandrette eller hængende, de
øvre stærkt opadrettede (20—30°), saaledes at
Kronen faar et noget kosteagtigt Udseende,
hvilket forøges ved, at forholdsvis mange Knopper
udvikler korte Grene. Stammen er ofte noget
krum eller skæv og har næsten altid et uregelmæssigt,
kantet Omfang p. Gr. a. fremspringende
Kamme paa langs. Paa skør, dybgrundet Jord
kan Roden blive til en udpræget Pælerod, men
paa sej, fugtig Bund bliver Siderødderne langt
det væsentligste. Barken paa Stammen er temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
