- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
431

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avn - Avnbøg, d. s. s. Avn - Avne - Avneblomstrede - Avneknippe - Avning - Avnsbjerg - Avocatorium - Avogadro, Amedeo, ital. Fysiker (1776 -1856)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og som Brændsel; det bruges til Kamme paa
Møllehjul, Taplejer, Slidskiver o. l. Maskinbrug,
til Skomager-Læste og -Pløkke, til Vogntræ,
Redskaber, Instrumenter og Drejerbrug samt til
Fremstilling af Papirmasse. Det mellem
Haandværkere alm. Navn »Hvidbøg« er tysk. Den
har sin Nordgrænse i Danmark, idet den ikke
forekommer vildtvoksende N. f. Limfjorden,
ligesom den holder sig til det sydlige Skaane.
I Norge findes den plantet og holder sig godt i
Omegnen af Kria og ved Trondhjem. I Tyskland
og de Øst derfor liggende Lande spiller den ikke
nogen stor Rolle og optræder mest i Skovene
langs Floder, hvor den dyrkes i Lavskov ell.
Mellemskov. Af Frankrigs Lavskove udgør den
ofte en fremtrædende Del, ligesom den dér ret
jævnlig forekommer i Mellemskov og Højskov.

Af de andre Arter, som hører til Slægten
Carpinus, dyrkes ingen som Skovtræ i Europa,
hvorimod man kan træffe saavel europæiske som
amerikanske Arter i Parker.
C. V. P.

illustration placeholder
Avn (Carpinus Betulus L.). Træ fra Frederiksberg Have.

Højde 18 1/2 m, Stammens Omfang 1,65 m, maalt 1,3 m

over Jorden.


Avnbøg, d. s. s. Avn.

Avne (bot.) betegner særlig de tørre,, ofte
hindeagtige Blade, som hos mange Planter, specielt
hos de saakaldte »Avneblomstrede«, omgiver
Blomster og Frugter. De er enten Dækblade (f.
Eks. Græsblomstens nedre Inderavner) ell.
Forblade (f. Eks. sammes øvre Inderavner,
Starslægtens Frugtgemme) og erstatter paa en Maade
disse Planters meget reducerede ell. endog slet
ikke udviklede Bloster. Hos de Kurvblomstrede
(f. Eks. hos Anthemis) kaldes Blomsternes
hindeagtige Støtteblade A., og hos Bregnerne betegner
dette Ord de brede, brune, hindeagtige, tørre
Haar, som i saa rigelig Mængde beklæder de unge,
endnu i Knoptilstanden værende Blade.
V. A. P.

Avneblomstrede (Glumales), Orden af
Enkimbladede, næsten alle fleraarige Urter med
lange, omskedende Blade og smaa, uanselige
Blomster, der enten mangler Bloster, ell. hvis
Bloster er tørt og avneagtigt; hvor Bloster
mangler, erstattes det af tørre Højblade, Avner, der
beskytter saavel Blomster som Frø. Til A. regnes
Sivfamilien, Halvgræsfamilien og Græsfamilien.
A. M.

Avneknippe (Cladium R. Br.), Slægt af
Halvgræsserne, hvoraf en enkelt Art, Hvasbladet
A.
(Cladium Mariscus [L.] R. Br.)
0,8—1,8 m høj, vokser i Moser og ved Søer, men
er temmelig sjælden i Danmark og meget sjælden
i Norge. Fra andre Slægter og Arter kendes den
ved de fint savtakkede Blade, de trinde Smaaaks,
hvis Dækblade er skrue stillede, og de tvekønnede
Blomster.
A. M.

Avning, stærkt voksende Sogne- og
Stationsby i det østlige Nørrejylland, Sønderhald
Herred, Randers Amt, c. 20 km Ø. f. Randers, har
Kirke, Skoler, Hospital (en i 17. Aarh. oprettet Stiftelse),
Sparekasse, Folkebank for Rougsø og Sønderhald
Herreder, fl. industrielle Anlæg og Købmandsforretninger
m. m. samt Station paa Randers-Ryomgaard Banen;
den havde 1. Febr 1911 188 Gaarde og Huse og
902 Indb. (1901: 689).
H. W.

Avnsbjerg, Hovedgaard i Lysgaard Herred
S. f. Viborg, var i Slutn. af 14. Aarh. i Slægten
Løvenbalk’s Eje. Senere ejedes den af
Kong Hans’ og Christian II’s betroede Mand, Niels
Clementsen og hans Søn, Rasmus Clementsen.
1529 købte Rigshovmesteren Mogens Gøe A. af
dennes Arvinger, 1655 købtes den af Rigsmarsken
Anders Bille til Damsbo. 100 Aar senere ejedes
den af Etatsraad Sten de Stensen, hvis Søster var
Mormoder til Steen Steensen Blicher. »I min Opvækst
maatte jeg«, fortæller han selv, »oftere og længere,
end jeg ønskede det, opholde mig, eller rettere,
indespærres, paa denne Gaard« (»Skytten paa
Avnsbjerg«); men Opholdet paa den gl. Gaard i den
mørke Hede satte sine dybe Spor i hans Digtning.
B. L.

Avocatorium (lat. Literae avocatoriae, fr.
Décret de rappel), Tilbagekaldelsesskrivelse, en
af Statsmagten udstedt offentlig Kundgørelse, ved
hvilken de af dens Undersaatter, der opholder
sig i Udlandet, opfordres til at vende tilbage,
navnlig i Anledning af en udbrudt Krig.
P. J. J.

Avogadro, Amedeo, ital. Fysiker
(1776—1856), hørte til en piemontesisk Adelsslægt. 1796
blev han Dr. jur.; men senere gav han sig paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free