- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
432

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avogadro, Amedeo, ital. Fysiker (1776 -1856) - Avogadro's Lov - Avogashima - Avogatotræ, - avoir - Avoirdupois - Avola, Havnestad paa Øen Sicilien - Avomori, se Aomori - Avon - Avoué

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

egen Haand til at studere Fysik, i hvilket Fag
han 1806 fik en Lærerpost i Turin. 1809 blev han
Prof. i Fysik ved Gymnasiet i Vercelli og 1820
Prof. i mat. Fysik ved Univ. i Turin. A.’s Navn
er blevet bevaret ved at knyttes til den af ham
fremsatte Lov, men var i øvrigt længe temmelig
ukendt.
K. S. K.

Avogadro’s Lov udsiger, at i lige store
Rumfang af forsk. Luftarter, maalte ved samme
Temperatur og Tryk, findes lige mange
Molekyler, ell., hvad der er det samme, de forsk.
Luftarters Molekyler fylder lige meget, naar
Luftarterne har samme Temperatur og Tryk.
Luftarternes Vægtfylder maa følgelig forholde
sig som Vægtene af de Molekyler, hvoraf de
bestaar, og kender man en Luftarts
Molekylevægt, kan man altsaa beregne dens Vægtfylde i
Forhold til en anden Luftarts (Brints ell.
atmosfærisk Lufts). Man sætter den ubekendte Vægt
af et Brintatom lig 1 og antager, at
Brintmolekylet bestaar af to Brintatomer. Kemiske
Undersøgelser har lært, hvilken Vægt man da maa
tillægge de andre Grundstoffers Atomer. Iltens
Atomvægt er saaledes 16, Kulstoffets 12 og
Klorets 35,5. Iltens og Klorets Vægtfylder viser sig
at være henh. 16 og 35,5 Gange Brintens, og man
maa følgelig antage, at deres Molekyler ligesom
Brintens bestaar af to Atomer. Kulsyre bestaar
af eet Kulstof- og to Iltatomer, Molekylevægten
er følgelig 44 og Vægtfylden altsaa 22 Gange
Brintens, medens Vanddamp, hvis Molekyle
indeholder to Brintatomer og eet Iltatom, har en
Vægtfylde, der er 9 Gange Brintens. For at finde
en Luftarts Vægtfylde i Forhold til Brint
dividerer man altsaa Luftartens Molekylevægt med 2,
og da den atmosfæriske Luft har en 14 1/2 Gang
saa stor Vægtfylde som Brinten, faar man
Luftartens Vægtfylde i Forhold til atmosfærisk Luft
ved Division af Molekylevægten med 29.
Kvægsølv, og enkelte andre flygtige Metaller viser den
Ejendommelighed, at deres Damps Vægtfylde
kun er halv saa stor, som den vilde være under
Forudsætning af, at Molekylet bestod af to
Atomer; man maa altsaa antage, at Molekylet kun
indeholder eet Atom, medens omvendt Dampene
af Arsen og Fosfor har en saa stor Vægtfylde, at
man maa betragte deres Molekyler som
sammensatte af fire Atomer. Det viser sig desuden,
at flere Dampes Vægtfylde i Forhold til Brint
ell. Luft forandres med Temperaturen, saa at
A. L. følgelig viser sig utilstrækkelig til Vægtfyldens
Beregning. Dette kan forklares ved den
Antagelse, at ved voksende Temperatur flere
og flere af Dampens Molekyler spaltes i Atomer
ell. mindre Atomgrupper. Følgen heraf vil blive,
at den gennemsnitlige Molekylevægt og følgelig,
efter A. L., ogsaa Vægtfylden aftager, naar
Temperaturen vokser, hvilket stemmer med
Erfaringen. Naar et luftformigt Stofs Vægtfylde er
kendt, kan A. L. benyttes ved Beregningen af
Stoffets Molekylevægt, og Bestemmelsen af
Stoffers Vægtfylde i Dampform (Damptæthed) er
derfor blevet et vigtigt Forskningsmiddel for
Kemien.
K. S. K.

Avogashima [↱avågasjina], en lille Ø i
Øgruppen Shitshi-to i det stille Ocean, under 32°
29′ n. Br. og 139° 45′ ø. L. f. Grw., mellem Tokiobugten
og Bonin-Øerne, hæver sig med sine
stejle, for Havne aldeles blottede Klippekyster
ganske ensomt op af det dybe Hav. Den af
vulkanske Bjergarter bestaaende, indtil 425 m høje
Ø, var tidligere et jap. Forvisningssted, men er
nu saa godt som uden al Forbindelse med den
øvrige Verden og tæller henved 200 fattige jap.
Indb., der producerer nogen Raasilke.
M. V.

Avogatotræ, Alligatortræ,
Madeiramahogni er Veddet af forsk. Arter af den
bras. Persea alba, (Lauro). Det bruges baade som
Gavntræ og i Møbelsnedkeriet og er ofte meget
smukt flammet.
K. M.

avoir [a↱vwa.r] (fr.), »at have«; i det franske
Bogholderi Betegnelsen for Kreditsiden.

Avoirdupois [ävədə↱på^iz ell. -dju-] (fr.),
forkortet Avdp., eng. Handelsvægt, indført 1532
af Henrik VIII; ogsaa benyttet i Amerika; 1 Pd.
(Pound) A. har 7000 Troy grains ell. 453,59265 g =
0,90719 danske Pd. og deles i 16 Unzer (Ounces)
à 16 Drachmer (Drams). A. afledes alm. af
averia (lat.), »Udskudsvarer« og det fr. poids,
»Vægt«.
Th. O.

Avola [↱a-], Havnestad paa Øen Sicilien, Prov.
Siracuse, ligger 24 km SV. f. Siracusa. (1901)
16264 Indb., der beskæftiger sig med Mandel-,
Vin- og Sukkerrøravl, Sukkerraffinaderi og
Fabrikation af Halmmaatter.
H. P. S.

Avomori [↱avåmåri], se Aomori.

Avon [eng. ↱eivən, skotsk ↱ävən] ell. Afon
(keltisk: »Flod«), Navn paa fl. Floder i
Storbritannien. De vigtigste er: Lower A.
(Nedre-A., West-A.) udspringer paa de østlige
Skraaninger af Cotteswold Hills i Gloucestershire,
bliver ved Bath sejlbar og udmunder 10 km
neden for Bristol i Severns Munding. Upper A.
(Øvre-A.) udspringer i Northamptonshire, løber
forbi Rugby, Warwick og Stratford (Shakespeare’s
Fødeby), hvor den bliver sejlbar, og falder
efter et c. 150 km langt Løb ved Tewkesbury i
Severn. Upper A.’s Dal er berømt for sin Skønhed.
Hampshire-A. (East-A.) udspringer
N. f. Salisburysletten i Wiltshire, bliver ved Salisbury
sejlbar, optager Stour og udmunder i den
sandede Christchurchbugt ved Kanalen lidt
V. f. Øen Wight.
G. Ht.

Avoué [a↱vwe]. I den franske Retspleje er
de Funktioner, som hos os under eet bestrides af
Sagførerne, fordelte mellem to Klasser af
Rettergangsfuldmægtige: avoués og avocats. Avoués er
Embedsmænd (af begrænset Tal), som udnævnes
af Præsidenten. Deres Anvendelse er i de fleste
civile Sager obligatorisk, idet Parten anses som
udebleven, hvis han ikke antager en A. A.’s
Opgave er at repræsentere Parten under
Processens Gang; til ham rettes alle processuelle
Henvendelser, han foretager de til Sagens Drift
nødvendige formelle Processkridt, sørger for Sagens
Oplysning og tilvejebringer en skriftlig
Sagsfremstilling. Derimod kan A. ikke plædere
Sagen mundtlig for Retten, men maa overlade
dette til en avocat, som i Modsætning til A. ikke
er Embedsmand, og som omvendt ikke har Ret
til at paatage sig de Funktioner, der er
overladte A. I kriminelle Sager er Anvendelsen af
A. ikke obligatorisk, men kan forekomme. —
En lgn. Deling af Sagførerhvervet kendes i nogle
af de Lande, der har adopteret det fr.
Processystem, og ogsaa den i eng. Proces gældende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:31 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free