Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avoué - à vous - Avranches - Avrangabad, d. s. s. Aurangabad - Avrigny, Hyacinthe Robillard d', fr. Historiker og Jesuit (1675-1719) - Avril, 1) Jean Jacques, fr. Kobberstikker (1744-1831) - Avril, 2) Jean Jacques d. Y. (1771-1835) - Avsumgaard - à vue - Avunculat - Awe - Ax, se Ax-les-Thermes - Axarfjörður - Axel Heiberg's Land - Axelsen, Cort (1564-1624)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sondring mellem sollicitor og barrister frembyder
Lighedspunkter med den fr. Ordning.
K. Hch.
à vous [a-↱vu] (fr.), Dem! Det gælder Dem!
Turen er til Dem! Giv Agt! (ved Fægtning);
Deres Velgaaende!
Avranches [a↱vrã.∫], By i det fr. Dept Manche,
Arrondissement A., ligger paa et skovbevokset
Højdedrag (102 m o. H.) ved Kystfloden Sée og
ved Vestbanen og har (1906) 7342 Indb., nogen
Industri (Garverier, Savskærerier, Væverier,
Bryggerier), Laksefisken og Handel med Frugt og
Frugtvin, Kvæg, Smør og Salt. A.’s tidligere
Fæstningsvold er nu omdannet til Bulevarder.
Det gl. Bispepalads, fra 15. Aarh., rummer nu
Retslokaler og et arkæologisk og naturhist.
Museum. Der findes fl. moderne Kirker i gotisk Stil;
men den gl., smukke Katedral styrtede sammen
1790. A. har et kommunalt Collège, en bot. Have
og et Bibliotek. — A. er det gl. Ingena,
Hovedstad for de keltiske Abrincates, blev i 6. Aarh.
Bispesæde og i 11. Aarh. Hovedstad i
Grevskabet A., der hørte til Normandiet. 1040 stiftede
Skolastikeren Lanfranc her en berømt Skole.
1404 kom Byen under Kronen. Bispesædet
ophævedes 1790.
G. Ht.
Avrangabad, d. s. s. Aurangabad.
Avrigny [avri↱nji], Hyacinthe Robillard d’,
fr. Historiker og Jesuit (1675—1719), skrev
Mémoires pour servir à l’histoire ecclésiastique
1600—1716 (Paris 1720) og Mémoires pour servir à
l’histoire universelle de l’Europe 1600—1716
(Paris 1725), to Værker, der bl. a. indeholder en
Fylde af pikante Anekdoter. A. skal være død af
Sorg over den Maade, hvorpaa Pater Lallemant,
der paa Ordenens Vegne gennemsaa hans Skr,
omformede dem til noget helt andet, end hvad
Forfatteren havde villet; det første Værk undgik
endda ikke at blive sat paa Kirkens Indeks over
forbudte Bøger.
Kr. E.
Avril [a↱vril], 1) Jean Jacques, fr.
Kobberstikker (1744—1831). Han var en ikke
fremragende, men i Datiden meget skattet Kunstner,
der arbejdede i sin Lærer Wille’s Stil, og han
var meget produktiv (c. 500 Blade). Hans
Arbejder var Gengivelser dels af Ornamenttegninger
o. l., dels af Datidens og tidligere Tiders (G.
Reni, Rubens etc.) Malerkunst. Sønnen
2) Jean Jacques d. Y. (1771—1835), var
ogsaa Stikker og gengav saaledes en Rk. antikke
Statuer (udg. 1816, Paris, Didot).
A. Hk.
Avsumgaard, Hovedgaard i Hjerm Herred,
N. f. Holstebro, tilhørte Rigsmarsken Mogens
Munk og skænkedes af ham (1554) til en ufri
Kvinde, med hvem han havde 2 Døtre. 1709
købtes den af Præsten i Sognet, Mag. Jens Jermin,
der opførte den endnu staaende Hovedbygning.
Hans Søn og Efterfølger, Konsistorialraad,
Provst Thomas Just Jermin (adlet 1750)
oprettede 1. Septbr 1777 A. til et Stamhus, der endnu
er i Slægtens Eje.
B. L.
à vue [a-↱vy] (fr.), ved Sigt (smlg. a vista).
Avunculat (af lat. avunculus, Morbroder).
Saaledes har man betegnet en Ordning, der
forekommer hos forsk. Folkeslag paa tidlige
Udviklingstrin, og hvorefter Forholdet mellem
Morbroderen og Søstersønnerne opfattes som et
nærmere ell. i hvert Fald lige saa nært Forhold
som Faderens Forhold til sine Sønner. Den rom.
Historieskriver Tacitus fortæller saaledes om de
germanske Folk, at Søstersønnerne her stod lige
saa højt anskrevne hos deres Morbroder som
hans egne Sønner, og at der endog var dem,
der heri saa Tegn paa et helligere og fastere
Blodets Baand og derfor, naar de skulde tage
Gidsler, hellere tog Søstersønnerne end
Sønnerne. I dette A. har nogle villet se et Bevis
for, at de germanske Folk opr. har kendt den
saakaldte Moderret, d. v. s. den familieretlige
Ordning, hvorefter Slægtskab kun forplantes
gennem Kvinder, og hvorefter Sønnerne altsaa hører
til deres Moders, men ikke til deres Faders
Slægt. Andre hævder dog — og vistnok med Føje
—, at A. her ikke er Udtryk for nogen særlig
retlig Ordning, men kun en faktisk Følge af den
i Samfundets højere Lag herskende Løshed i
Kønsforbindelserne, der i mange Tilfælde gjorde
Morbroderen til Søstersønnernes naturlige
Forsvarer over for Faderen selv og over for hans
Børn med andre Kvinder.
P. J. J.
Awe [å.] (Loch A.), den længste Indsø i
Skotland, 37 km lang, 1,5 km bred, ligger i
Argyllshire, 32 m o. H., og er ved Floden A.
forbundet med Loch Etive. Ved Søens
nordøstlige Ende ligger paa en Ø Ruiner af Borgen
Kilchurn.
G. Ht.
Ax . . . (Ord, der savnes herunder, maa søges
under Aks.....).
Ax [aks], se Ax-les-Thermes.
Axarfjörður [↱aksarfjördðør], en Fjord i det
nordlige Island, c. 30 km bred og c. 14 km lang.
I Fjordbunden har den vandrige Jökulsá i
Axarfirði dannet et stort Deltaland. Omegnen
(Kelduhverfi), der er vulkansk og rig paa
Naturskønheder, er ofte blevet hjemsøgt af Jordskælv (det
sidste 25. Jan. 1885). I Deltalandet dannedes der
en Mængde store Revner, hvorfra det lerede
Vand kastedes fl. m højt til Vejrs; utallige
Fjeldskred styrtede ned fra Omegnens Bjerge, og
store Klippeblokke paa Lavlandet løsnedes og
forandrede Plads. Isen paa Søen Vikingavatn
blev sønderrevet i utallige Stykker, og disse
opdyngedes som høje Gærder ved Søens Bredder.
Paa de flade Sande V. f. Vikingavatn kastedes
Sand og Grus til Vejrs i 100—120 m høje Søjler
som ved et Udbrud; ved hvert Stød begyndte
Sanderuptionerne i Ø. og fortsattes mod V.;
samtidig dannedes høje Sandkratere, der straks efter
faldt sammen og forsvandt. Disse
Sanderuptioner varede c. 15 Minutter; den næste Dag
fandt man paa Sandene flere store, tragtformede
Jordfaldshuller, hvoraf det største havde en
Omkreds af c. 130 m.
Th. Th.
Axel Heiberg’s Land, arktisk Nordamerika,
V. f. Grants Land, strækker sig fra 78° 10′ til
81° 20′ n. Br. og fra 86° til 95° v. L. A. blev
opdaget af Sverdrup 1898 og blev kortlagt 1900 og
1902. Peary har 1906 besøgt A. og saa fra dets
nordligste Punkt, Kap Thomas Hubbard, Land
endnu længere mod NV.
G. F. H.
Axelsen (Aslaksen), Cort (1564—1624),
gik i Skole i sin Fødeby Bergen og i Malmö, blev
Student 1584 og efter i 2 1/2 Aar at have været
Tyge Brahe’s Medhjælper paa Hveen Magister
1593. Paa en 6-aarig Udenlandsrejse besøgte han
Tyskland, Schweiz, Frankrig, England og Skotland,
blev efter sin Hjemkomst Professor paedagogicus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
