Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Axelsen, Cort (1564-1624) - Axelson, Axel, sv. Maler (1854-1892) - Axenberg - Axentowicz, Theodor, polsk Maler, f. 1859 - Axevall - Axevalla Hede - axilla - Axillarfjer - Axim - Axin, se Age - Axinit - Axiopisti, se Autenti - Axis - Axishjort, se Hjorte - Ax-les-Thermes - Axminster - Axminstertæpper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1600), 1602 Prof. i Græsk, 1607 Prof. og
Doktor i Teologi. Ved sit Samliv med Tyge
Brahe og ved paa sin Udenlandsrejse at lære
reformerte Teologer at kende, var han blevet en
forholdsvis selvstændig tænkende Mand; men af
Mangel paa Karakterstyrke bøjede han som teol.
Prof. sin Mening, der gik i calvinistisk Retning,
ind under den strengt ortodokse Hans Poulsen
Resen’s. I De natura coeli triplicis (1597) søger
han at forene Naturvidenskaben med Biblen, og i
»Teologisk og historisk Beskrivelse om den
reformerede Religion« (paa Latin og Dansk, 1621
og 1622) har han villet give et Bidrag til
Danmarks Kirkehistorie. (Litt.: Rørdam,
»Kjøbenhavns Univ.’s Historie« III [S. 585—99]).
L. M.
Axelson, Axel, sv. Maler, f. 24. Oktbr 1854 i
Sthlm, d. 10. April 1892 i Lund, uddannet paa
Akademiet i Sthlm og i Düsseldorf, var især
Arkitekturmaler: Kirkeinteriører fra Rhin-Egnen,
Motiver fra Italien og Nordafrika. Han malede
mest med Vandfarve.
A. Hk.
Axenberg, et 1022 m højt, stejlt Bjerg ved
Vierwaldstättersøens østlige Bred. Ved dets Fod
paa Tellsplatte, der, hvor efter Sagnet Tell
ved et Spring friede sig ud af Landfogdens Vold
(1307), ligger det 1883 restaurerede Tellskapel.
Langs med Klippevæggene og Skrænterne, paa
sine Steder højt oppe over Søens Spejl, snor
Axenvejen sig, anlagt 1863—64, med Galerier og
Tunneler, langs med Urner-Søen og forbinder de
to Landingssteder Brunnen og Flüelen. Oven
over Brunnen i en Højde af 750 m o. H. ligger
det henrivende Kursted Axenstein (noget
lavere Axenfels).
G. Ht.
Axentowicz [-↱tåvi∫], Theodor, polsk
Maler, f. 13. Maj 1859 i Brassó. A. fik sin Uddannelse
i München, i Paris under Carolus Duran og
i England, hvor ogsaa prærafaelitisk Kunst øvede
sin Indflydelse; 1895 blev han Prof. ved den
daværende Kunstskole, senere Kunstakademi i hans
Hjemstavn Krakov. Hans Mod paa ny Baner for
Kunsten førte ham i Spidsen for Secessionist-Bevægelsen
(»den fri Udstilling«). A. hører til de
interessantere Skikkelser paa de internationale
Kunststævner. Han har malet en stor Mængde
Portrætter, elegante Damebilleder, mange
Portrætter af det eng. Aristokrati, et fremragende
Portræt af sin Hustru, Sarah Bernhard,
Ærkehertug Karl Stefan o. s. v. Med stort Raffinement
har han ogsaa malet ideale Kvindehoveder (»Gul
Blomst«, »To sørgende Kvinder« [1903]). Ikke
mindst er hans Navn dog knyttet til friske
Skildringer af galizisk Bondeliv.
A. Hk.
Axevall [↱aksə-] i Vestergøtland, i Middelalderen
vigtig Fæstning paa en Odde i Husesjön
ved den store Landevej Elvsborg-Skara-Stockholm.
Sagnet melder, at Inge d. Æ. og Sverker
d. Æ. residerede der. 1277 indtog Erik Klipping
A., men kort efter erobrede Magnus Ladelaas
Slottet tilbage og overgav det til den hallandske Ridder
Knud Porse, som lønnede ham med at tage ham
til Fange ved et Besøg 1278. Henved Midten af
14. Aarh. — muligvis efter en Ildebrand —
ombyggedes Borgen og kaldtes nu en Tid »Nyhuset«.
1367 fik Kong Albrekt A., men 1389 kom det i
Dronning Margretes Besiddelse, og nu huserede
danske Fogder her i lange Tider til Almuens
Forbitrelse. 1434 rejste Bønderne sig, men deres
Belejring — under Engelbrekt’s Ledelse — var
forgæves; ligesaa 1436. 1468 begyndte de
udsugede Bønder en aarelang Belejring, som 30.
Juni 1469 førte til Fæstningens Fald. A. opbrændtes,
og dens Besætning blev nedhugget. Der
findes nu kun nogle ubetydelige Rester af
Grundmure samt af Pallisader ved Stranden.
A. M. D.
Axevalla [↱aksə-] Hede, V. f. Axevalls Station,
en af Sveriges største Øvelses- og Lejrpladser,
benyttes af Västgöta og Skaraborgs Regimenter.
axilla (lat.), d. s. s. Akselhule, i Botanikken Bladhjørnet.
Axillarfjer (Hypopteron) kaldes de Dækfjer,
der sidder paa Undersiden af Fuglens Vinge,
nærmest Kroppen; de er næsten altid noget
ændrede, længere, spidsere ell. stivere end de
omgivende Fjer, derfor let kendelige; særlig
kraftig Udvikling naar de hos Ænder og
Vadefuglene af Snæppernes og Hjejlernes Gruppe,
hvor Farven af dem undertiden er et godt
Artsmærke.
O. H.
Axim, befæstet Havneby paa Øvreguineas
Kyst i Distriktet Ahanta af den eng. Guldkystkoloni.
Den ligger V. f. Kap Three Points ved
Mundingen af Ankobra, vigtig Handelsplads med
protestantisk Missionsanstalt og c. 3500 Indb. A.
blev købt fra Hollænderne 1871.
C. A.
Axin, se Age.
Axinit, et Mineral af Sammensætning H(Ca,Mn)3
BAl2(SiO4)4. A.’s Krystaller er udpræget trikline
og oftest meget fladerrge. Haardheden c. 7,
Vægtfylden c. 3,3. Farven er gerne violet, violetbrun,
gulagtig ell. grøngul. Findes som paavoksede
Krystaller paa en Mængde Malmgange, i Skandinavien
saaledes ved Kongsberg i Norge, ved
Nordmarken i Vermland og Dannemora i Sverige.
Fejlfri, gennemsigtige Krystaller undertiden
slebne som Ringstene og Smykkestene.
O. B. B.
Axiopisti, se Autenti.
Axis [↱aksis], Benævnelse paa den anden
Halshvirvel hos Pattedyr, Fugle og Krybdyr.
Axishjort [↱aksis-], se Hjorte.
Ax-les-Thermes [aks-læ-↱tærm], By og
Badested i det fr. Dept. Ariège ved Foden af
Pyrenæerne, 710 m o. H. Stedet, som har et mildt,
forfriskende Bjergklima, har talrige (60) Kilder,
som dels bruges til industrielle Virksomheder,
Jern- og Savværker, Garverier, Uldtæppefabrikker,
dels til Bade. Det er varme (18,5—77,5°)
Svovlnatriumkilder, som i 4 store Badeanstalter
anvendes til Bade, Doucher, Inhalationer og
Drikkekure. Sæson 15. Maj til 30. Oktbr. Badene
benyttes særlig mod Gigt, Reumatisme,
Nervesygd., Katarrer, Syfilis og Hudsygd.
E. F.
Axminster [↱äksminstə], By i den sydøstlige
Del af Devonshire (England) ved den lille Flod
Axe, har (1911) 12338 Indb. Den berømte
Tæppefabrik, der tilvirker de fløjlsagtige
Axminstertæpper (s. d.), har siden 1835 været i
Wilton i Wiltshire. Nu drives i A. Børstenbinderi,
Tømmerhandel og Jernstøberi. Allerede i den
angelsachsiske Tid laa der i A. et Abbedi
(Æxanmynster), af hvilket Kirken er bevaret.
G. Ht.
Axminstertæpper [↱äksminstə-], udmærkede,
fiøjlsvævede Tæpper, opr. fra Byen Axminster.
Vævningen bestaar af et alm. Grundvæv med et
særligt System af tykke Islættraade, og Overfladen
viser sig som et blødt, opskaaret Fløjl.
K. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
