- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
436

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Axum - Axungia - Ay - Aya, se Ajo - Ayacucho - Ayala, Adelardo López de, sp. Dramatiker og Politiker (1828-1879) - Ayala, Pedro López de, sp. Statsmand og Historiker (1332-1407) - Ayamonte, By i Sydspanien - Ayasulugh - Aye-Aye, se Ai-Ai - Aylesbury

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa udmærkede sig som heldig Kriger. Den
samme Konge omtales ogsaa i samtidige gr.
Vidnesbyrd som Konge i A., da Frumentius
prædikede Kristendommen i Landet. Senere
(rimeligvis henimod Aar 500) gik Kongerne i A. over
til Kristendommen. Der haves to gl. Indskrifter fra
A., affattede med ætiopisk Skrift og i Landets
Talesprog, det saakaldte Ghez, et semitisk Sprog.
Begge synes at skyldes den samme Konge, men
den ene er indhugget, medens han endnu var
Hedning, og den anden, efter at han var bleven
Kristen. I den flg. Tid var A. Midtpunkt for den
saakaldte ætiopiske Litt. (Ghez), ligesom Byen
ogsaa var Kongesæde. Et Kongehus, som
herskede i A. i fl. Aarh., paastod at nedstamme fra
Salomo og Dronningen af Saba; de senere
Konger i A. kaldte sig gerne »Konger af Ætiopien«,
medens de ældre kaldte sig »Konger af A.«. A.
ødelagdes 1535 af Muhammedanerne fra Riget
Adal SØ. f. A. Nogle af Kirkerne er siden
restaurerede, og der skal nu leve c. 800 Gejstlige og
Munke i A. Der findes endnu en Del Mindesmærker
i A., deriblandt en Art Obelisker af een Sten,
indtil 20 m høje (se Fig.); de er alle helt forsk.
fra de ægyptiske Obelisker. (Litt.: Wylde,
»Modern Abyssinia« [1901]).
V. S.

Axungia (lat.), Smørelse, Vognsmørelse; i
Farmacien Fedt. A. castorei, Bævergeilfedt;
A. porci, Svinefedt; A. mineralis, Vaseline.

Ay [a↱i] ell. Ai, lille By i Dept Marne,
Arrondissement Rheims, ved Floden Marne og
Østbanen; fortrinlig Vinavl og berømt
Champagnefabrikation; (1906) 5105 Indb.
G. Ht.

Aya [↱aja], se Ajo.

Ayacucho [aja↱kut∫å], Dept i den sydamer.
Republik Peru, 47111 km2 med (1896) 302469
Indb. Hovedstaden A. ligger paa en Højslette
paa Vejen fra Lima til Cuzco. C. 20000 Indb.
Paa Sletten Ø. f. Staden stod det afgørende Slag
9. Decbr 1824, som gjorde Ende paa Spaniernes
Herredømme i Sydamerika.
M. V.

Ayala [a↱jala], Adelardo López de,
sp. Dramatiker og Politiker, f. 1. Maj 1828 i Prov.
Sevilla, d. 30. Jan. 1879 i Madrid. Han begyndte
som jur. Student i Sevilla at deltage i nogle af
de i Spanien saa hyppige Uroligheder, var senere
ansat i Indenrigsministeriet, blev Medlem af
Cortes 1857 og vandt der Anseelse som Taler, virkede
ivrig for Statsomvæltningen 1868, men fik dog
siden en Portefeuille (som Koloniminister) i
Cánovas del Castillo’s første Ministerium under
Alfons XII og var endelig Deputeretkamrets
Formand ved sin Død. Hans berømteste Skuespil
er El tanto por ciento (1861), en dygtig Skildring
af Børsspekulationernes Verden med dens
Pengegriskhed, der knuser Idealisme og Finfølelse.
Allerede i sit første Stykke, Un hombre de estado
(1851), viste A. sig som en talentfuld, om end i nok
saa høj Grad dannet og forstandig, Samfundsskildrer;
af de senere Stykker kan fremhæves
El tejado de vidrio (ɔ: Kast ikke med Stene, naar
du selv bor i Glashus) og Consuelo, der fremkom
Aaret før A.’s Død. Hans samlede Værker er
udgivne i Madrid 1881 ff. (7 Bd). En hidtil uudgiven
Roman af ham, Gustavo, en til Dels
selvbiografisk Skildring af det litterære Bohême-Liv i
Madrid saa Lyset 1908 i Revue Hispanique. Dens
Udgivelse var i sin Tid (1852) blevet forbudt af
Censuren paa Grund af visse dristige Optrin.
E. G.

Ayala [a↱jala], Pedro López de, sp.
Statsmand og Historiker (1332—1407). Kong
Peter den Grusomme af Kastilien, ved hvis Hof
han levede i sin Ungdom, satte megen Pris paa
ham; men under Henrik (II) af Trastamaras
Rejsning sluttede A. sig til denne og var hans
Bannerfører i Slaget ved Nájera (1367), hvor
Peter sejrede ved »den sorte Prins’« Hjælp. A.
faldt i eng. Fangenskab og løslodes først, da
Henrik blev Konge (1369). Han var som
Storkansler Rigets mægtigste Mand under Henrik II
og hans Efterfølgere, Johan I og Henrik III. 1385
blev han igen fangen i et Slag, nemlig ved
Aljubarrota, hvor Portugiserne overvandt
Kastilianerne. Der fortælles meget om hans store Viden
og Interesse for boglige Sysler, og de endnu
bevarede Skrifter af A. vidner ogsaa om en
betydelig Aand. Det er først og fremmest hans Crónicas,
der omfatter hans Fædrelands Historie i hans
egen Tid (1350—96), jævnt og klart fortalt, med
indflettede Taler ligesom hos Livius (thi han var
godt hjemme i den klassiske Oldtids Skribenter).
Den udgaves først i Sevilla 1495; den bedste
Udgave besørgedes i Madrid 1779—80 (2 Bd) af det
sp. hist. Akademi, en senere i Biblioteca de
autores españoles
(66. Bd). Som Digter har han
Bet. ved sit Rimado de Palacio, et didaktisk Epos
om Kongernes og de forsk. Stænders Pligter,
revsende Datidens fordærvede Sæder (udg. i Janer’s
Poetas castellanos anteriores al siglo XV ɔ:
Biblioteca de autores españoles 57. Bd [Madrid 1864]).
Desuden skrev han en Bog om Falkejagten (udg.
1869 og 1879) og oversatte Livius m. m.
E. G.

Ayamonte [aja↱måntæ], By i Sydspanien,
Prov. Huelva, ligger 60 km V. f. Huelva paa
venstre Bred af nedre Guadiana faa km fra dens
Munding. (1900) 6270 Indb. A. driver livlig
Kysthandel, Fiskeri og Skibsbyggeri. 5 km Ø. f. A.
ligger Isla Cristina ell. La Higuerita,
en af kataloniske Fiskere grundet Koloni med
(1900) 4599 Indb., der driver stor Sardinfangst.

Ayasulugh (Ajassuluk), Landsby i det
tyrkisk-asiatiske Vilajet Aïdin (Lilleasien), S. f.
Smyrna og ikke langt fra Menderes Munding, er
bekendt for sine, rigtignok ikke betydelige,
Ruiner af det gl. Efesos. Navnet A. menes at hidrøre
fra en fejlagtig Udtale af Hagios theologos,
Betegnelsen for Evangelisten Johannes, til hvem i
den kristne Tid en Kirke i Efesos var indviet.
Ved Siden af de store Marmorbrud i Bjerget
Prion, paa hvilket Ruinerne ligger, findes den
saakaldte Syvsovernes Stalaktithule og den Hule,
hvori den fra Patmos hertil flyttede Apostel
Johannes skal være begravet. (Litt.: Wood,
Discoveries at Ephesus [London 1877]).
V. S.

Aye-Aye, se Ai-Ai.

Aylesbury [↱ei£zbəri], By i det eng. Grevskab
Buckingham, vigtigt Jernbaneknudepunkt, 69 km
NV. f. London, ligger i den rige Thamedal og
har (1911) 11048 Indb. og en betydelig Handel
med Landbrugsprodukter, Opdrætning af Ænder
for London-Markedet, Straafletning og Fabrikation
af kondenseret Mælk. Byen nævnes allerede
571. I Nærheden ligger Hartwell-House,
1810—14 Opholdssted for Greven af Provence,
senere Kong Ludvig XVIII af Frankrig.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free