- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
440

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Azimut - Azimutalkvadrant - Azincourt - Azobenzol - Azofarvestoffer - Azoforbindelser, se Diazoforbindelser - Azogues - Azoimid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(i enkelte Tilfælde ogsaa Astronomerne)
fra N. over Ø., S. og V. til N.; begge fra 0° til 360°.
A. maales ved Buen af Horisonten ell. en vilkaarlig
Horisontalcirkel (Almukantarat) mellem
Meridianen og Vertikalcirklen. Se Himmel.
J. Fr. S.

Azimutalkvadrant, et af Tycho Brahe
efter Forslag af Landgrev Wilhelm IV af Hessen
konstrueret og under Navnet Quadrans
azimuthalis
beskrevet Instrument. Det bestod af en
vertikalt opstillet Kvadrantcirkel, som, forsynet
med en Diopterlineal, kunde bevæge sig paa en
horisontal hel Cirkel, der ved Skruer hvilede
paa Marmorsøjler. I Princippet var dette
Instrument en Altazimut. Det tillod Observation
af Stjerner i ethvert Vertikalplan og tjente til
at maale Stjernens Højde og Azimut, der kunde
aflæses paa Bueminut. (Fig. S. 439).
J. Fr. S.

Azincourt [azæ~↱ku.r] eller Agincourt,
Landsby i det fr. Dept Pas-de-Calais, berømt
ved det blodige Slag mellem Englændere og
Franskmænd 25. Oktbr 1415. De langt overlegne
fr. Stridskræfter blev fuldstændig slaaede af
Englænderne. Henved 10000 Franskmænd faldt;
Englænderne havde kun 1600 Døde.

Azobenzol [↱a-], (C6H5)2N2, danner pragtfuldt
orangerøde, rombiske Krystaller, der har
Konstitutionsformlen C6H5N:N.C6H5. A. opstaar ved
Reduktion af Nitrobenzol i alkalisk Opløsning,
f. Eks. ved Kogning af Nitrobenzol med
vinaandig Opløsning af Kaliumhydroxyd (ved
Reduktion af Nitrobenzol i sur Opløsning opstaar
Anilin). A. opløses kun vanskelig i Vand, i
Alkohol og Æter derimod let, smelter ved 68° og
destillerer uden Sønderdeling, ved 295°. Det er
Modersubstansen til Azofarvestofferne, der
imidlertid ogsaa fremstilles ad anden Vej.
O. C.

Azofarvestoffer [↱a-], Azofarver, en Gruppe
kunstig fremstillede Farvestoffer, der som alle
saakaldte Azoforbindelser indeholder
Gruppen N=N, forbundet med Benzol- ell.
Naftalingrupper; først ved Indtrædelsen af saltdannende
(kromogene) Grupper, NH2 og OH, i St. f. Brint
i Benzol- ell. Naftalingruppen opstaar ægte
Farvestoffer. Fabrikationen af A. har væsentlig
udviklet sig til sin nuv. Bet. siden 1876; før den
Tid fremstillede man af A. kun Anilingult
og Fenylenbrunt. Man skelner mellem
Aminoazo- og Oxyazofarvestoffer; de
simpleste A. er Aminoazobenzol,
C6H5-N=N-C6H4NH2, hvis Klorhydrat er det ovenn.
Anilingult, og Oxyazobenzol,
C6H5-N=N-C6H4OH, der ikke maa forveksles med
Azoxybenzol. I Teknikken gaar man ved
Fremstillingen af A. ud fra Diazoforbindelserne, der faas
ved Indvirkning af salpetersyrligt Natron paa
sure Opløsninger af Anilin ell. andre aromatiske
Aminer (Diazotering); de herved dannede
Diazoforbindelser isoleres ikke, men man
behandler straks den dannede Opløsning under
Isafkøling med aromatiske Aminer ell. Fenoler;
paa denne Maade dannes af Diazobenzolklorid
og Anilin først Diazoaminobenzol,
C6H5.N=N.NHC6H5, der ved Opvarmning med
Anilinsalt ved en ejendommelig Omlejring af
Atomerne gaar over til det ægte A., Aminoazobenzol.

Medens Omdannelsen af Diazobenzolklorid til
A. i det nævnte Tilfælde ikke foregaar direkte,
giver Diazoforbindelserne direkte A. ved
Indvirkning af tertiære aromatiske Aminer, Fenoler,
Naftylaminer og Naftoler.

Ligesom Anilin giver alle andre primære
aromatiske Aminer Diazoforbindelser, der paa den
ovf. beskrevne Maade kan reagere med de mest
forsk. aromatiske Aminer og Fenoler, hvorved
opstaar et overordentlig stort Antal A. Disse
kan bringes i en i Vand opløselig Form, hvilket
er nødvendigt for Farvningen, derved at man
indfører Sulfogruppen SO3H i St. f. Brint; dette
sker bedst ved at kombinere Diazoforbindelser
med Aminer og Fenoler, der i Forvejen er
sulfonerede ell. ved Diazotering af
Aminosulfonsyrer (f. Eks. af Sulfanilsyre, C6H4[NH2].SO3H).
Herved opstaar Sulfonsyrer af A., hvis
letopløselige Natriumsalte da kommer i Handelen som
Farvestoffer; saaledes er Tropæolin
Natriumsaltet af Benzol-Azo-α-Naftolsulfonsyre,
C6H5.N=N.C10H5(OH) . SO3Na. A. bringes ogsaa i
opløselig Form ved Tilsætning af Natriumsulfit.

Ved gentagen Diazotering af Forbindelser som
Aminoazobenzol og Kombination af Produktet
med Aminer ell. Fenoler opstaar
Tetrazofarvestoffer (Diazoforbindelser),
der indeholder Gruppen N=N to Gange; til
denne Gruppe hører de mest værdifulde A., f.
Eks. Biebricher Skarlagen; Diazoforbindelserne
udmærker sig fremfor de alm. A. ved en langt
mere intensiv Farveevne og har derfor faaet
stor Bet. i Teknikken; i Uldfarveriet anvendes
saaledes en hel Række Diazofarvestoffer, hvis
Nuance med tiltagende Molekylvægt varierer
fra skarlagenrødt til blaasort.

A. farver Uld direkte, Bomuldsstoffer efter
Bejdsning; dog kan nogle af Benzidin og deraf
afledede Forbindelser fremstillede
Diazofarvestoffer ogsaa farve Bomuldsstoffer uden
Bejdsning. A. betegnes i Handelen hyppigst med
vilkaarlige Navne, til hvilke føjes Bogstaverne G
ell. Y (gul ell. yellow), O (orange) og R (rød);
Antallet af tilføjede Bogstaver antyder Farvens
Intensitet. De enkelte vigtigere A. omtales
under deres respektive Navne.
O. C.

Azoforbindelser [↱a-], se Diazoforbindelser.

Azogues [a↱sågæs] c. 5000 Indb., Hovedstad
i Provinsen Cañar i Ecuador.

Azoimid (Azo-imid), Kvælstofbrintesyre,
N3H, er opdaget 1890 af Th. Curtius og
frembyder meget interessante Egenskaber; i
Modsætning til Kvælstoffets mest bekendte
Brintforbindelse, Ammoniak, hvis vandige Opløsning
reagerer alkalisk og virker som en stærk Base,
er den vandige Opløsning af A. i Besiddelse af alle
de for Syrerne karakteristiske Egenskaber;
Kvælstofbrintesyren er dog kun lidet dissocieret, er
altsaa en svag Syre. A. er en giftig Vædske, der
koger ved 37°, lugter gennemtrængende
ubehageligt og særdeles let opløses i Vand;
destilleres den vandige Opløsning, bortgaar først A.,
hvorefter der mellem 90 og 100° destillerer en
meget koncentreret vandig Opløsning deraf,
hvilken indeholder indtil 27 % A.; ved fortsat
Destillation gaar en mere fortyndet Opløsning
over. Opløsningen lugter stikkende, farver blaat
Lakmuspapir rødt og opløser mange Metaller
under Brintudvikling, idet der dannes
Kvælstofmetaller, der ofte ligner Metalkloriderne; med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free