Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 442 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Azorerne - Azorin, se Martínez Ruíz, J. - Azorit - Azorubin - Azotobacter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befolkningen, der 1911 talte 242565 Individer
(1881: 269401, 1900: 256474), bestaar næsten
udelukkende af Portugisere, der i sig har optaget
de til A. indvandrede Maurer, Negre, Jøder og
Flamlændere. I Havnebyerne findes en Del
Englændere, Amerikanere og Brasilianere.
Befolkningstætheden er stor. Udvandringen er
betydelig (Overbefolkning). Religionen er kat.,
en Biskop residerer i Angra. — Den vigtigste
Næringsvej er Agerbruget, og der er et
usædvanligt rigt Udvalg af Kulturplanter fra alle
Jordens Klimaer: Majs. Hvede, Bønner, Batater,
Orseille, Oranger, Ananas, Phormium tenax,
Bananer, Sukker, Kaffe, Te, Kartofler o. m. a.;
fl. af disse maa dog dyrkes under Glas.
Kvægavlen er heller ikke ringe, der holdes de
samme Husdyr som i Sydeuropa. Fiskeriet giver
et ganske godt Udbytte: Tunfisk, Muller og
Bonitter. Amerikanerne har en Hvalfangerstation
paa Fayal. Industrien er uden Bet., derimod
er Handelen af stor Vigtighed; den foregaar
særlig med Portugal, England og Tyskland.
Der indføres Rom, Sukker, Kaffe, Te,
Manufakturvarer og Kul og udføres Brændevin,
Ananas, Oranger og naturligvis Mineralvande. De
vigtigste Havne er Ponta Delgada (17620 Indb.)
paa São Miguel, Angra (10788) paa Terceira og
Horta (6574) paa Fayal.

A. staar direkte under Portugal og deles
administrativt i 3 Distrikter, der hver staar under
en Generalguvernør med et Raad. Størrelsen og
Befolkningen af disse Distrikter, der benævnes
efter de vigtigste Byer, ses af Oversigten:

Angra:	km2	Indb., 1900
Terceira	578	48920
Graciosa	46	8394
San Jorge	104	16138
I alt	728	73452
Horta:
Fayal	165	22385
Pico	455	24125
Flores	148	8141
Corvo	18	805
I alt	786	55456
Ponta Delgada:
Santa Maria	104	6383
São Miguel	770	121183
I alt	874	127566
Azorerne	2388	256474

A. sender 8 Deputerede til Cortes i Lissabon;
der findes 2 Militærkommandanter (São Miguel
og Terceira); Skolerne, der tidligere var meget
daarlige, er i den senere Tid blevne noget bedre.

Allerede i Oldtiden maa A. have været besøgt
af Karthaginienserne, idet man har fundet en
Mængde karthagiske Mønter paa dem. Derimod
synes Grækerne og Romerne ikke at have kendt
Øerne. Ogsaa Araberne har haft Kendskab til
dem, ligesom de findes afsatte paa nogle Kort
fra 14. Aarh. 1432 kom G. V. Cabral til Santa
Maria, og efterhaanden blev ogsaa alle de andre
Øer genopdagede (inden 1453). Alfons V
forærede Fayal til sin Tante Isabella, og som
Følge heraf indvandrede en Del Flamlændere.
Hertil kom senere en Del Maurer fra Spanien.
1580—1640 stod de ligesom det øvrige Portugal
under Spanien. I denne Tid indvandrede mange
Spaniere, men disse blev atter fordrevne. Fra
nyere Tid fremhæves, at det var fra A., at
Angrebet mod Dom Miguel (1828—33) udgik (se
Portugal, »Historie«).
H. P. S.

Azorin, se Martinez Ruíz, J.

Azorit, en farveløs Zirkon fra Azorerne.

Azorubin, et Tjærefarvestof, kommer i
Handelen i to Arter, nemlig som A.S. og A.2S; begge
faar man som brune Pulvere, der i Vand
opløses med smuk rød Farve; de farver rødt med
forsk. Skatteringer. Det første er Natriumforbindelsen
af Naftion-azo-α-Naftolmonosulfosyre;
A.2S derimod Natriumforbindelsen af
Amidoazobenzolmonosulfosyre og
Azo-α-Naftolmonosulfosyre.
O. C.

Azotobacter, en Bakterieslægt, hvortil hører
fl. Arter, der i større ell. mindre Grad har Evne
til at binde Luftens frie Kvælstof og nøjes med
dette som eneste Kvælstofkilde. Den forekommer
alm. udbredt i dyrket, frugtbar Ager- og
Havejord samt ofte i Vandet (endog i Havet), medens
den synes at være sjælden i Skovjord, i alt Fald
i Danmark. Det var den holl. Bakteriolog
Beyerinck, der 1901 opdagede den, først bragte den
i Kultur og paaviste dens betydelige
kvælstofbindende Evne. Han paaviste to forsk. Arter af
den, som han kaldte A. chroococcum og A. agilis,
af hvilke den sidste er forsynet med Cilier og
derfor bevægelig, medens den første sædvanlig
er ubevægelig; den første, der begynder med at
danne hvidlige Kolonier, antager i Kultur
efterhaanden en brunsort Farve, medens den sidste
forbliver hvidlig, men udskiller et gulgrønt
fluorescerende Farvestof. Denne sidste Egenskab
har ogsaa den senere beskrevne A. Vinelandii,
der maaske er identisk med A. agilis, medens
A. Beyerinckii danner svovlgule og A. vitreum
glasklare Kolonier. Sandsynligvis findes der
endnu fl. Arter.

A. optræder i forsk. Former, som korte,
plumpe Stave, der deler sig ved Indsnøring paa
Midten og derved let antager Kugleform,
undertiden danner Kæder (Streptokokker) ell. Pakker
(som Sarcina); i sidste Tilfælde bliver Cellerne
ofte omgivne af en særlig tyk Væg og er da mere
modstandsdygtige end ellers mod Udtørring og
anden skadelig Indflydelse; de spirer herefter
som Sporer ved Afkastning af en Sporehinde og
er sikkert, hvad man kalder Arthro- ell. Ledsporer.
A. hører til de store Bakterier (med
en Diameter fra 3—7 μ), saa den kan let
kendes ved forholdsvis svage Forstørrelser. Det er
ogsaa let at skaffe sig en Raakultur af A., f. Eks.
ved at bringe nogle Draaber af en Opslemning af
vel gødet Have- ell. Agerjord i en Næringsopløsning,
bestaaende af alm. Ledningsvand med
2 % Mannit og 0,02 % Dikaliumfosfat (K₂HPO₄) og
henstille denne ved en Temp. af c. 25°. Der
danner sig da paa Overfladen af Vædsken i
Løbet af et Par Døgn en ofte tyk Hinde, der
aldeles overvejende bestaar af A., og hvorfra
man let kan rendyrke denne ved Spredning paa
Agar med Tilsætning af de samme Stoffer, som ovf.
nævnt. Trods Manglen paa Kvælstofforbindelser
i saadant Næringssubstrat vokser den meget
yppigt herpaa, og efter nogle Dages Forløb vil
man kunne paavise en betydelig Binding af Luftens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>