- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
447

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baad - Baad, Abraham Brodersen - Baadben, se Fod og Haand - Baade, Knud Andreassen, norsk Maler (1808-1879)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. i en Gaffel; (naar der ikke ros,
kan Aaregangen lukkes med et Skvætbord).
Bladet af Aaren (den yderste Del)
stikkes i Vandet, og paa den modsatte Ende af
Aaren (Lommen) tager den Roende fat.
Krigsskibenes største B. har indtil 20 Aarer. De
største Robaade kaldes Barkasser, de
næststørste Travailler. De almindeligste større
Robaade kaldes Slupper (Chalupper), og efter
Stedet, hvor de er anbragte om Bord, benævnes
de Styrbords Slup, Bagbords Slup,
ell. indenbords Slup. B., der hænger langs
Siden af et Skib, kaldes for et Sidefartøj
og hejses under Jollebomme udenbords;
B., der hejses under Agterenden af Skibet, benævnes
et Hækfartøj. En lille B. kaldes for en Jolle.
En særlig Rolle om Bord spiller Redningsbaadene
(s. d.); de er spidsgattede og forsynede med Luftkasser,
saa de er synkefri. I den eng. Marine har man
lange, smalle B., som benævnes Gig; de er
hurtigroende, men egner sig kun til rolige
Farvande. Særligt i den fr. Marine bruges lette,
spidsgattede Fartøjer (5—6 Aarer), som er
udmærkede Søbaade. De benævnes baleinières
(Fig. VII), og har deres Benævnelse efter nogle
lgn. B. paa de gl. Hvalfangerskibe. De ligner
meget i Formen den alm. Baadtype paa Færøerne.

Den største B. paa et Koffardiskib kaldes
Storbaaden; foruden Krigsskibene er kun
de store Passagerdampere forsynede med mange
B. (særlig Redningsbaade), saa at de under gode
Vejrforhold kan rumme alle Passagerer og hele
Besætningen i Tilfælde af, at Skibet synker, f.
Eks. efter et Sammenstød.

Foruden de ovennævnte Klasser af B. kan
endnu nævnes: Lodsbaade, større Sejlbaade,
der bringer Lodser ud til Skibe. Færgebaade
til Passagertransport, baade Sejl- og Robaade.

Til Krigsbrug havde man tidligere
Ro-Kanonbaade (i Danmark indtil 1864),
nutildags Damp-Kanonbaade, mindre Krigsskibe med
faa Kanoner. Endvidere har man Torpedobaade (s. d.)
indrettede til at udskyde selvbevægende Whitehead’s
Torpedoer og forsynede med meget stærke Maskiner;
desuden har Undervandsbaadene (s. d.) faaet
en stærk Udvikling; de er armerede med Whitehead’s
Torpedoer og benytter elektriske Motorer
til Fremdrivning under Vandet og
Forbrændingsmotorer til Sejlads i Overfladen.

B. bruges hyppigt i Sømandssproget for at
betegne selv store Dampskibe og er nærmest at
betragte som Forkortelse af Udtrykket
Dampbaad. Man siger f. Eks. hyppigt en
Atlanterhavsbaad, om de store Passagerdampere
mellem Europa og Amerika.
C. F. S.

illustration placeholder
Fig. IV. Luggersejl.


illustration placeholder
Fig. V. Spidssejl.


illustration placeholder
Fig. VI. Latinsejl.


illustration placeholder
Fig. VII.


Baad, Abraham Brodersen, af en
hallandsk Adelsslægt, opnaaede stor Gunst hos
Dronning Margrete og benyttede sig heraf til at
samle umaadeligt Gods i Halland og de
tilgrænsende Dele af Sverige; han blev sin Tids rigeste
Mand i Norden, men »hvor Hr. Abraham
raadede, var det et haardt Herskab«, og især i
Sverige var han Genstand for stort Had. Han »havde
flere Svende end Kongen selv«, og den unge
Erik af Pommern greb da Lejligheden, da Hr.
Abraham havde brudt Freden under et
Krigstog til Als; han blev henrettet (1410), og
Hoveddelen af hans Gods tilfaldt Kronen. Lidt senere
blev B. fejlagtigt gjort til Svensker, ligesom man
ved en Misforstaaelse fik ud, at han havde været
Dronning Margrete’s Elsker.
Kr. E.

Baadben, se Fod og Haand.

Baade [↱bå.də], Knud Andreassen, norsk
Maler, f. 28. Marts 1808 i Skjolds Præstegæld ved
Stavanger, d. 24. Novbr 1879 i München. I 15
Aars Alderen kom han til Bergen, hvor han fik
lidt Vejledning af en »Kunstmaler«, men mest
studerede paa egen Haand. Ved privat Hjælp
kom han, 18 Aar gl., til Kbhvn paa Kunstakademiet.
Her tog Eckersberg sig særlig af ham. 1829
vendte han tilbage til Norge og virkede som
Portrætmaler i Kria indtil 1831, da han fulgte sin
Familie til Indre Sogn i Bergens Stift. Denne
Fjordegns storartede Naturskønhed og en
Kystrejse, han foretog til Trondhjem og Nordland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 03:23:17 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free