- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
448

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baade, Knud Andreassen, norsk Maler (1808-1879) - Baadebord - Baader, Benedict Franz Xaver von, tysk Filosof (1765-1841) - Baadfugl (Hvid Vipstjært), se Vipstjærter - Baadlav - Baadnæb, se Hejrer - Baadsfjord - Baadshage - Baadsklamper - Baadsmand - Baadsmandspibe - Baadsmandsstol - Baag, Herred i Fyn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1834), virkede saa mægtig paa ham, at han
besluttede at forlade Figurmaleriet og udelukkende
dyrke Landskabsmaleriet. Et Bekendtskab med
hans berømte Landsmand Prof. Dahl førte til,
at B. flyttede til Dresden (1835). Under sit
Ophold her blev han angrebet af en Øjensygdom,
der i fl. Aar tvang ham til Uvirksomhed. 1845
kom han til München, som herefter blev hans
faste Opholdssted. Her slog hans Talent endelig
igennem, og herfra blev hans Navn bekendt i
Tyskland. Ved sine Maaneskinsbilleder fra de
norske Kyster vakte han nemlig Opmærksomhed
i indflydelsesrige og toneangivende Kunstkredse,
og den kunstelskende Kong Ludvig støttede ham
ved Bestillinger og lod hans Buste opstille i
Pinakoteket i München. Ved Kunstudstillingen i
Genève (1861) fik han 1. Medaille. B. skildrer i
sine Maaneskinsbilleder som oftest vilde,
sønderrevne Klippekyster med stormende Hav og
drivende Skyer, hvorigennem Maanelyset brydes.
Han tilhører i sin Opfattelse den romantiske
Skole og er i sin Malemaade nærmest paavirket
af Dahl. B. er repræsenteret ved fl. Billeder i
Galerierne i Kria (»Vrag ved den norske Kyst«),
Stockholm, München o. a. St.
(F. O.) E. L-w.

Baadebord kaldes de tynde Planker ell.
Bræder, som danner Baadens Sider og Bund. Man
bruger hertil det bedste Ved oftest af Eg, Lærk
ell. Fyr; ret Vækst og Knastfrihed er vigtige
Egenskaber, da B. ellers let brister ell. bliver
utæt.
C. V. P.

Baader [↱ba.dər], Benedict Franz
Xaver von
, tysk Filosof (1765—1841),
studerede foruden Filosofi ogsaa Medicin og
Bjergværksvidenskab og virkede fra 1826 til sin Død
som Prof. i Filosofi i München. Hans Filosofi kan
betegnes som romantisk Spekulation paa
rom.-kat. Grund. Han er stærkt paavirket af Böhme’s
Mysticisme og staar i mange Anskuelser ogsaa
Schelling nær. Ud fra sit kat. Standpunkt
betragter han dog nærmest den moderne Filosofi
som en Rk. Vildfarelser og henviser til Kirken
som højeste Autoritet. Men Kirkens Tyngdepunkt
skulde efter hans Mening være Koncilierne og
ikke Paven. Hans Skr, der er dunkle og
aforistiske, foreligger i 16 Bd (1851—60; i 15. Bd en
Biografi af ham ved Franz Hoffmann).
A. T-n.

Baadfugl (Hvid Vipstjært), se Vipstjærter.

Baadlav. Et Interessentskab, hvis Medlemmer
tilsammen ejer eet ell. flere Fiskefartøjer med
Tilbehør, og som fisker sammen, saaledes at
Udbyttet af Fangsten deles i Forhold til hver
enkelt Parthavers Indskud og Arbejde.
H. E.

Baadnæb, se Hejrer.

Baadsfjord paa Nordkysten af
Varangerhalvøen i Finmarkens Amt. Er særlig af Bet.
under Vaartorskefiskeriet, da en større
Fiskerflaade samles her. Besætningen har for en Del
Tilhold i det straks Ø. f. Mundingen liggende
Handelssted Makur.
M. H.

Baadshage, en lang, rund Træstage forsynet
med en Jern- ell. Messinghage med Spids i den
ene Ende. B. benyttes til at tage mod Stød, naar
Baade lægger til Land ell. til et Skib.
H. P. C.

Baadsklamper, Klodser ell. Stativer, der
tjener til Understøtning for Redningsbaade og
andre Fartøjer i de større Skibe. B. udføres af
Træ ell. Staal og opstilles i Alm. paa Skibets
øverste Dæk, ell. undertiden paa Skibets Ræling,
for at Baadene lettere skal kunne sættes i
Vandet og tage mindre Plads om Bord i Skibet.
H. P. C.

Baadsmand (Søv.), Underofficer i Flaadens
Matros- og Søminekorps. Der findes 3 Grader af
B.: Overbaadsmand (tidligere Højbaadsmand),
Baadsmand og Underbaadsmand. Alle Grader
bærer paa begge Sider af Frakkekraven et
Korpsemblem af slaget, forgyldt Metal,
bestaaende af en Torpedo og et Anker over Kors med
en Sømine underneden. Paa hvert Ærme bærer
1. og 2. Grad 3 Guldsparrer henh. med 2 og 1
guldoverspunden Roset, 3. Grad: 3 gule, uldne
Sparrer. — I Koffardiskibe bruges Betegnelsen
B. om den af Matroserne, der anvendes til de
mest betroede Arbejder ell. har den underordnede
Ledelse af disse (kaldes ogsaa Bedstemand).
H. E.

Baadsmandspibe (Søv.), en Fløjte, som
anvendes af den vagthavende Underofficer i et
Orlogsskib til at give Fløjtesignal med. Dette tjener
som Opmærksomhedssignal til Besætningen, for
at denne skal holde sig rolig og høre efter den
paa Signalet flg. Kommando. Endvidere er det
et Honnørsignal, der afgives ved Faldrebet ved
Officerers og de ældste Underofficerers Ankomst
til ell. Bortgang fra Skibet. B. anvendes desuden
til Angivelse af Tempoet, naar der skal hales
af en Ende.
H. E.

Baadsmandsstol (Søv.), et Bræt med to
Huller i hver Ende til Befæstelse af Tove, ved
Hjælp af hvilke B. kan hejses op og ned i
Skibets Rigning. Den anvendes, naar der skal
udføres Reparationsarbejder til Vejrs, som Sæde
for den, der skal udføre Arbejderne.
H. P. C.

Baag, Herred, i Fyn, det største og
sydvestligste i Odense Amt, grænser mod S. og V. til
Lille Bælt, i hvilket det afsætter Halvøen Helnæs
mellem Helnæs Bugt og Aakrog Bugt, mod N. til
Vends Herred og mod Ø. til Odense Herred og
Svendborg Amt (Salling Herred); til Herredet
hører Øerne Baagø, Thorø, Bastholm og
Ægholm. Fra N. til S. er det c. 22 km, fra V. til Ø.
17 km. Arealet er c. 355 km2, og det havde 1. Febr
1911 med Købstaden Assens 25095, uden den
20466 Indb. (1801: 11494, 1850: 16013, 1901: 19456),
c. 58 pr. km2. Overfladen er for det meste,
navnlig mod NØ. og Ø., højtliggende og bakket; mod
NØ. ligger Fyns højeste Punkt Frøbjerg
Bavnehøj, 131 m,, sydligere Møllebjerg, 102 m, og
Øksnebjerg, 84 m; Højderne gaar omtr. helt ud
til Kysten omkr. Assens, mod N. og S. er der
lavere Kystegne. Jorderne er for en stor Del
sandede, nogle Steder, især mod N., dog
lerblandede. Af Vandløbene nævnes i den nordlige
Del Brendeaa, i den sydlige Haarbyaa. Det er
det mindst frugtbare Herred i Amtet
(gennemsnitlig henved 6 ha paa 1 Td. Hartkorn). Af
Arealet er (1912) over 18000 ha besaaede og c.
11700 Græsgang, Brak o. s. v., medens over 2700
ha er Skov og Plantage og 550 ha Mose. Der var
(1909) 6252 Heste, 23738 Stkr Hornkvæg, 7338 Faar
og 13279 Svin. Det samlede Hartkorn var (1905)
5769 Tdr, og der var (1911) 4223 Gaarde og Huse
Det er delt i 22 Sogne; til Herredet hører Assens
Købstad. I gejstlig Henseende udgør det et eget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free