- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
449

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baag, Herred i Fyn - Baagø - Baagøe, Carl Emil, dansk Marinemaler (1829-1902) - Baagøe, Christoffer, dansk Højskolemand (1836- ) - Båhus, se Bohus - Baake - Ba'al

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Provsti, i verdslig Henseende hører det under
Wedellsborg Birks og B. Herreds Jurisdiktioner.
— B. Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Bokæhæreth, hørte fra 1660 til Assens ell.
Hagenskov Amt, indtil det nuv. Odense Amt
oprettedes 1809.
H. W.

Baagø, Ø i Lille Bælt c. 6 km NV. f. Assens,
Baag Herred, Odense Amt. Øen, der hører til
Grevskabet Wedellsborg, er c. 619 ha og er
firkantet med en lille Indskæring, »Noret«, paa
Nordsiden; den er omgivet af lave Grunde, saa
at den kun mod V. og S. og et enkelt Sted paa
Nordkysten er tilgængelig for større Baade; den
lave Ø (højeste Punkt c. 8 m) er temmelig
frugtbar (c. 87 Tdr. Hartkorn). Den hørte tidligere til
Assens Købstad, men udgør fra 1861 et eget
Sogn, hvortil ogsaa den lille, ubeboede, mod N.
liggende Ægholm (c. 7 ha) hører, og et eget
Pastorat. Sognet havde 1. Febr 1911: 41 Gaarde
og Huse og 220 Indb. (1769: 221, 1901: 207).
Sognebyen, Baagøby, omtr. midt paa Øen,
har en 1861 opført Kirke, Skole, Andelsmejeri og
Mølle; paa Sydvestspidsen, »Sandhammeren«,
ligger et Fyrtaarn. — Den tidligere, c. 35 ha
store Baagø paa Vestkysten af Langeland i
Lindelse Nor (Humble Sogn, Langelands Sønder
Herred) er nu landfast ved den 1868 paabegyndte
Inddæmning af Havballe Nor. — Se for øvrigt
Bogø.
H. W.

Baagøe, Carl Emil, dansk Marinemaler, f.
i Kbhvn 22. Aug. 1829, d. 16. Apr. 1902. Som Dreng
kom han til Søs; men da Livet om Bord ikke
tiltalte ham, medens han stadig viste større Lyst til
at tegne, blev Planerne om en Styrmandseksamen
opgivne, og Drengen sat i Malerlære og
indskrevet som Elev af Kunstakademiet. Efter
at han var bleven Svend, ernærede han sig i
nogle Aar som Haandværker, men fik dog Tid
til at male adskilligt efter Naturen, særlig i
Havnen og i Farvandet nær Hovedstaden. Sit
første selvstændige Arbejde udstillede han 1855,
og fra den Tid viede han sig helt til Kunsten;
han foretog, til Dels med offentlig Understøttelse,
adskillige Studierejser og behandlede bl. a. en
Del Motiver fra Norges og Islands Kyster, men
med størst Forkærlighed har han dog dyrket de
hjemlige Emner. Flertallet af hans Billeder,
hvoraf mange er solgte til Udlandet, viser Havet
i Ro ell. dog kun i ringe Bevægelse; det er de
milde, fredelige Stemninger, han fortrinsvis
ynder.
S. M.

Baagøe (Bågø), Christoffer, dansk
Højskolemand, f. 5. Febr 1836 paa Svaneapoteket i
Kbhvn. B. gik i Roskilde Katedralskole og boede
her hos Overlærer Thrige og hos sin Onkel,
Rektor Bloch, hvor han levede i en udpræget
national-skandinavisk Aand, der blev bestemmende
for hans Livsgerning. Student 1855, cand.
theol.
1864. Foruden sit Fagstudium, kastede han
sig over Nordens Historie, Arkæologi og Geologi.
1866 begyndte han sammen med Jens Nørregaard
Højskolearbejdet i Testrup, hvor han har virket
siden. B., der har været ledende i »Dansk
Skoleforening« og i Skyttesagen, er en af den danske
Folkehøjskoles Medskabere.
L. M.

Båhus, se Bohus.

Baake, Sømærke, som opstilles i Land ell. paa
næsten tørliggende Grunde. B. er en Tremmebygning
ell. en solidt udfyldt Bygning af Sten,
Jern ell. Træ. B.’s Farve har kun til Hensigt at
gøre den kendelig fra Omgivelserne og er
saaledes uafhængig af den Side af Farvandet, paa
hvilken den er anbragt. For at de kan kendes fra
hinanden, er de i Reglen forsynede med en Topbetegnelse
(Kugle, Trekant e. l.).
Saaledes findes paa Jyllands Vestkyst fra Blaavandshuk
til Skagen, hvor der kun er faa Punkter, der kan
vejlede den Søfarende m. H. t., hvilken Del
af Kysten han har i Sigte, 23 røde B., hvis
forskellige Topbetegnelser giver den fornødne
Vejledning. Til Afmærkning af Telegrafkabler,
der er udlagte i vore Farvande, findes 2 B.
paa det Sted af Kysten, hvor Kablerne er førte
i Land. Linien, B. over eet angiver Telegrafkablets
Retning ud fra Kysten. Disse B. forsynes
ofte med Fyr,
H. E.

illustration placeholder
Skagen Baake.


Ba’al, en i alle semitiske Sprog forekommende
Betegnelse for en Overordnet, Besidder, Herre,
men altid i Forhold til noget, som Vedk. staar i
en inderlig Forbindelse med; saaledes om
Ejeren af en Ting, om Besidderen af visse
Ejendommeligheder, legemlige ell. sjælelige ell. af
visse Rettigheder og Pligter; det bet., bortset fra
Babyl.-Assyr., ikke Herre slet og ret. Det bruges
saaledes ikke om Slavens Herre, men vel om
Ægteherren. Specielt bruges B. om den
Naturtingene iboende Sjæl. Semitterne identificerer
ikke, saaledes som forsk. andre Folk, en Tings
Væsen med dens ydre Fænomen; de skelner
mellem et Træ og den Sjæl ell. numen, som er i det
og bærer dets Liv og Ejendommelighed. Derfor
har hver Naturting (dog ikke Himmellegemerne)
sin B., der repræsenterer dens Liv; og denne B.
er Genstand for Kultus hos alle Semitterne. Filo
Byblios siger om Fønikerne: Man dyrkede
Planter med Libationer og Ofre, fordi Menneskene
fik deres Liv fra dem. Blandt de B.-Navne som
findes i GI. Test., er B.-Tāmār »Palme-B.«, og
vi hører ofte om hellige Træer: Palmer,
Tamarisker, Ege, Terebinter og Popler, Israelitterne
»ofrer under ethvert grønt Træ«, og til et israelitisk
Alter hørte en hellig Pæl, der repræsenterede
et helligt Træ (se Ashera). Endvidere dyrkes
Kilde-B.’er, jfr. Navnet Ba’alat-Be’ēr, Jos.
19, 8 (Kilde-Herskerinde), og paa Nord-Arabisk
er B. blevet indskrænket til at betegne det af
Kilder vandede Land (for B. bruges ellers i Arab.
Ordet ðū). Hellige Sten spillede en stor Rolle
hos Arabere, Fønikere og Israelitter; ved Altret
stod en Stensøjle, massēbā, og en saadan kaldes
1. Mos. 28 bēt-ēl »Sæde for en numen«; en
Betegnelse for en saadan Støtte var sikkert chammān,
saa vi udtrykkelig har en Sten-B. nævnt i
Guden B.-Chammān, hvis Dyrkelse er konstateret
i Indskrifter i Fønikien, Palmyra, paa Malta,
Sicilien, Sardinien, og navnlig Karthago, hvor
han dyrkedes som en Hovedguddom, og hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free