- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baandstaal - Baandtove, se Gjorde - Baandvæveri - Baar, et ufrugtbart Plateau i det sydlige Baden - Baar, Landsby i schweizisk Kanton Zug - Baardsøn (Bardsen, Bere), Ivar, norsk Præst - Baare - Baareprøve ell. Baareret (jus feretri ell. jus cruentationis)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Baandstaal. Baandjern (s. d.) kaldes B.,
naar man vil fremhæve, at Materialet er Staal.
E. Su.

Baandtove, se Gjorde.

Baandvæveri er en særlig Gren af Væveriet,
ved hvilket fremstilles de smalle Tøjer, der
kaldes Baand, d. v. s. saadanne, hvis Bredde ikke
overstiger c. 25 cm. Fremgangsmaaden ved
Fabrikationen er i det væsentlige den samme som
ved alm. Vævning, og her skal derfor kun
omtales de Særegenheder ved Maskinerne, der
betinges ved Produktets ringe Bredde. Den alm.
Baandvæver den saakaldte Baandmølle
ell. Møllestol, paa hvilken der samtidig
fremstilles 8—40, undertiden endnu fl. Baand.
Da alle til Vævningen nødvendige Bevægelser
udgaar fra een Aksel, bliver Mekanismen
temmelig sammensat. Der findes mindst lige saa
mange Kædespoler, som Stolen kan væve Baand,
undertiden fl., da Kæden til eet Baand i enkelte
Tilfælde maa fordeles paa fl. Spoler. De er
anbragte i Stolens øverste og bageste Del, og
herfra gaar Kæden over forsk. Stramruller, gennem
en Kam, der ordner Traadene i den rette Bredde,
og derefter gennem Skafterne og Laden til
Brystbommen ell. Liggebænken. (Ang. disse enkelte
Dele, se Vævning). Mellem Laden og
Brystbommen slaas Islætten i ved Hjælp af smaa
Snelskytter, af hvilke der findes een for hvert
Baand, og som alle bevæges samtidig. De
færdige Baand gaar ned gennem en Spalte i
Liggebænken og derfra til de bag i Stolen liggende
Spoler, hvor de rulles op. Til mønstrede Baand
anvendes en Jacquardmaskine, der bevæges fra
samme Aksel som de øvrige Dele. Baandmøllen
kan enten drives ved Haand,- ell. Elementarkraft,
men gaar saa let, at selv de største Stole
som Regel lader sig bevæge med een Haand.
Sjælden benyttes til B. Haandstole til eet Baand,
vel kun til meget brede Baand, der kræver særlig
omhyggelig Udførelse. Ganske lette Silkebaand
fremstilles ofte ved ligefrem at skære Strimler
ud paa langs af det færdige Tøj, i hvilket der da
mangler Kædetraade der, hvor Opskæringen skal
ske. Tøjet er i Forvejen gummeret paa Vrangen,
for at Baandene ikke skal løbe op i Kanten.

Ved B. fremstilles en Mængde forskellige Slags
Baand: glatte, kiprede, façonnerede, flerfarvede
o. s. v. af Silke, Hørgarn, Bomuld og Uld. De
smallere Baand kaldes sædvanlig Bændler.
K. M.

Baar [ba.r], et ufrugtbart Plateau i det sydlige
Baden og tilgrænsende Del af Württemberg,
mellem Schwarzwald og den schwabiske Jura. B.
var indtil 1803 et rigsumiddelbart Landgrevskab,
blev derefter en Del af det 1806 mediatiserede
Fyrstendømme Fürstenberg. B. er c. 650 km2
med 50000 Indb.
G. Ht.

Baar [ba.r], Landsby i schweizisk Kanton
Zug, 443 m o. H., Station paa Jernbanelinien
Thalwil-Zug, har (1900) 4496 Indb., en kat. og
en reformert Kirke, Papirfabrik og stort
Bomuldsspinderi. NØ. f. B. ligger Drypstenshulerne
»Hölle« med et betydeligt Tufstensbrud, der har
været drevet i tre Aarhundreder.
G. Ht.

Baardsøn (Bardsen, Bere), Ivar, norsk
Præst, opsendtes af Biskop Hakon af Bergen
1341 til Grønland, hvor han i en lang Aarrække
var Forvalter paa Bispesædet Gardar i Østerbygden.
Han havde saaledes den bedste
Lejlighed til at lære Fjorde, Bygder og Kirker at
kende. B. blev udsendt af Laugmanden til at
uddrive Skrællingerne af Vesterbygden; men da
de kom dertil, fandtes der ingen Mennesker,
hverken Kristne ell. Hedninger. Det ældste
opbevarede Haandskrift af B.’s Grønlandsbeskrivelse
er fra 16. Aarh. og er en dansk Oversættelse.
Det er et af de vigtigste Kildeskrifter
for det gl. Grønlands Topografi. (Litt.:
»Grønlands hist. Mindesmærker« III, 1845.
»Meddelelser om Grønland« XX, 1899).
G. F. H.

Baare bruges nutildags saa godt som kun om
Sygebaare, om end man af og til kan træffe
paa Ordet Ligbaare (»at ligge paa Baare«).
En Sygebaare benyttes til Transport af Syge og
Saarede, og den bestaar som Regel af en
Lærredsbund udspændt i en Ramme. For let at
kunne transporteres, især under Krigsforhold,
bestaar de militære B. i Reglen af 2 c. 2 m
lange fjedrende, men stærke Stænger, der ikke
maa være for tunge og derfor bedst laves af
Asketræ. Stængerne stikkes ind gennem
Baarebunden, der er en Lærredssæk uden Bund,
og derpaa holdes Stængerne fra hinanden ved et
Par Tværstykker, der fra hver Ende kan skydes
ind paa Stængerne. Begge Tværstykker er
forsynede med Ben og det ene tillige med et Par
Opstandere, hvorover Hovedenden af Baarebunden
kan heftes op, saa at der dannes et Hovedgærde.
B. kan hurtig skilles og igen sættes
sammen. Der findes mange Modeller, der dog i
Hovedtrækkene ligner hinanden. Skal B.
anbringes i en Vogn, forsynes den gerne med
Ruller paa det ene Sæt Ben. Man bruger undertiden
B., anbragte paa Hjulstel (Hjulbaare)
ell. mellem to Cykler (Cyklebaare). Paa
mangfoldige Maader kan man improvisere
Nødbaarer ved Hjælp af Geværer, Lanser og
Kapper, Tæpper o. l.

To Mand kan bære en B., men drejer det sig
om længere Transporter, maa der afløses, og
under militære Forhold regner man derfor, at
der skal 4 Mand til hver B. Der maa særlig
Undervisning og Øvelse i at anbringe en Syg
ell. Saaret paa en B. og i at bære den, saa
den Syge mærker saa lidt dertil som muligt,
navnlig gælder det om, at Bærerne ikke holder
Trit.
G. N.

Baareprøve ell. Baareret (jus feretri ell. jus
cruentationis
) er Navnet paa en i ældre Tid
anvendt Fremgangsmaade til Oplysning af
Drabssager, bestaaende i, at den Mistænkte under
lagttagelse af forsk. Ceremonier lagde sin Haand
paa Liget, af hvis Saar der antoges at ville
udflyde Blod, dersom Vedk. var skyldig. Den
Folketro, som laa til Grund for B., spores
tidligst i Frankrig i 12. Aarh. og synes herfra
at have bredt sig til de øvrige europ. Lande. Da
Arturromanerne er det Sted, hvor den først
omtales, har man formodet, at den skulde være af
keltisk Oprindelse, men dette kan ikke anses for
sikkert, og Spørgsmaalet om dens Udspring maa
indtil videre lades ubesvaret. Til at begynde med
blev B. vistnok anvendt rent privat og udenretligt
som Vejledning ved Afgørelsen af, mod hvem
retslig Klage skulde rejses, hvorimod den ikke
kunde bruges som Bevis under Retssagen. Først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free