- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
456

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baareprøve ell. Baareret (jus feretri ell. jus cruentationis) - Baaringvig - Baarse, Herred paa Sjælland - Baas, se Spiltov - Baasmo, se Mo, Herred - Båstad, i den sv. Prov. Skåne - Baaszen - Baat (ell. Baad), norsk Adelsslægt - Bab - Bab, pers. Sektstifter, se Babier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere (i hvert Fald siden 14. Aarh.) trængte
den ind i Retterne og blev et Led i selve
Straffeprocessen. Som saadant opfattedes den paa
forsk. Maade, snart som hvilende paa en alm.
Naturlov, idet Blødningen af naturlige Aarsager
maatte indtræde, naar Drabsmanden nærmede
sig Liget, snart omvendt som en Gudsdom,
hvorved Gud ad mirakuløs Vej lod Sandheden
m. H. t. Forbrydelsen komme for Dagen. I begge
Tilfælde var Prøven afgørende for Sagens Udfald,
men hvor den sidste Opfattelse gjorde sig
gældende, blev den iklædt en religiøs Form, hvortil
navnlig hørte Aflæggelsen af en Renselsesed. Den
Opfattelse, hvorefter Blødningen var et
naturligt Fænomen, var vistnok den ældste, og det
var den, som Videnskaben i Alm. gik ud fra,
men ogsaa den religiøse Forklaring vandt
efterhaanden mange Tilhængere, særlig i
Reformationstiden, og blev endog den mest
fremherskende i Retspraksis. Slutn. af Middelalderen
og Beg. af den nyere Tid er B.’ens Blomstringstid.
Derefter (i 17. Aarh.) begynder Tilbagegangen.
I den inkvisitoriske Straffeproces, der lidt efter
lidt havde bredt sig over Europas Fastland,
passede den kun daarligt ind. Den kunde i denne
ikke finde Plads som et egl. Bevismiddel, men
højst som et Indicium, der berettigede til
Anvendelse af Tortur. Mange Jurister — navnlig i
Italien og Spanien — havde desuden tidligt
stillet sig tvivlende over for den, og denne Tvivl kom
nu stærkere og stærkere til Orde. Sit endelige
Grundskud fik B. dog først, da det paavistes, at
Blødningen vel var et naturligt Fænomen, men
et Fænomen, der fremkaldtes af ydre Aarsager
og derfor, naar det indtraadte, var uden
Sammenhæng med Drabsmandens Skyld. B. har
ogsaa været kendt i Danmark og Norge og omtales
i det mindste her i Landet jævnlig i Retsprotokollerne
fra 16. og 17. Aarh. Den havde imidlertid ingen som
helst Hjemmel i Lovgivningen, og Praksis synes at
have anvendt den paa en ret regelløs Maade og i de
enkelte Tilfælde at have tillagt den en højst forsk. Bet.
Spor af den findes endnu i 18., ja i Norge helt
ind i 19. Aarh. (Litt.: Chr. Villads
Christensen
, »Baareprøven« [1900], »Germanistische
Abhandlungen zum 70. Geburtstag Konrad v.
Maurer’s« S. 23 flg.).
P. J. J.

Baaringvig, Bugt, der skærer sig ind fra
Lille Bælt paa Fyns Nordside mellem Halvøen
ved Strib og Bogense.
H. W.

Baarse, Herred paa Sjælland, det største
og sydøstligste i Præstø Amt, grænser mod NØ.,
N. og V. til Fakse og Hammer Herreder, mod S.
til Vordingborg Bugt og Ulvsund og mod Ø. til
Østersøen og Præstø Bugt. Fra N. til S. strækker
det sig c. 30, fra V. til Ø. 15 km. Paa Sydkysten
ligger den mod NV. udskydende Halvø Knudshoved
Odde, som ved Kastrup Sogn i Hammer
Herred er skilt fra det øvrige Herred. Til
Herredet hører Øerne Masnedø med Kalvø, Lilleø,
Tærø og Langø i Vordingborg Bugt samt den
ubeboede Degneholm i Østersøen. Arealet er c.
338 km2, og havde 1. Febr 1911 med
Købstæderne Vordingborg og Præstø 24536, uden dem
18906 Indb. (1801: 10468, 1850: 15675, 1901: 17836),
c. 58 pr. km2. Jorderne er, især i Midten og mod
S. og N. temmelig højtliggende og bakkede; mod N.
er det højeste Punkt 120 m, mod S. hæver
Kulsbjerge sig til 107 m. Det er temmelig rigt paa
Skov, ja den sydlige Del hører endog til Landets
skovrigeste Egne. Jorderne er i det hele
lerblandede og frugtbare, kun de lyngklædte
Kulsbjerge er ufrugtbare (i Gennemsnit gaar der c.
5,5 ha paa 1 Td. Hartkorn). Af Arealet er (1912)
c. 16300 ha besaaede og 10600 ha Græsgang,
Brak o. s. v., medens 4990 ha var Skov og
Plantage. Der var 1909 5532 Heste, 24012 Stkr.
Hornkvæg, 2321 Faar og 13013 Svin. Det samlede
Hartkorn var 1905 5547 Tdr., og der var 1911
3882 Gaarde og Huse. Det er delt i 14 Sogne; til
Herredet hører Købstæderne Vordingborg og
Præstø. I gejstlig Henseende udgør Herredet eet
Provsti med Møenbo Herred; i verdslig Henseende
hører det til Vordingborg nordre og
søndre Birks Jurisdiktioner. — B. Herred, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet Burghushereth
og Burghøshæreth, hørte fra 1660 til
Vordingborg Amt, indtil det 1750 forenedes med
Tryggevælde Amt og 1803 optoges i det da
dannede Præstø Amt.
H. W.

Baas, se Spiltov.

Baasmo (Bosmo), se Mo, Herred.

Båstad, Köping (Handelsplads) i den sv. Prov.
Skåne, Kristiansstad Len, ligger ved Laholmsbugten
og ved det nordlige Affald af Hallandsås,
er Station paa Vestkystbanen og et meget besøgt
Badested. (1904) 574 Indb. B. er grundlagt før
1450, blev Köping 1858, har en lille god Havn,
der blev betydelig forbedret 1861—65, og har
lidt meget ved Ildebrande, saaledes 1742 og 1870.
I Krigen 1788 afslog B.’s Borgere et Angreb af to
russ. Krigsskibe. B. har et mildt Søklima.
Foruden Søbadene er der en Badeanstalt til varme
Bade og medicinsk Behandling. Stedet søges
foruden som Ferie- og Rekreationssted af Patienter
med Skrofulose, Blodmangel, Nervesygdomme og
Rheumatisme; aarlig 2500 Badegæster.
E. F.

Baaszen [tysk ↱ba.sən] (Felso-Bajom,
Bazna), Badested i det ung. Komitat
Kleinkokel i Siebenbürgen, ved Jernbanestationen
Mediasch, med jod- og bromnatriumholdige
Kogsaltkilder. 291 m o. H. (1901) 1456 Indb.
G. Ht.

Baat (ell. Baad), norsk Adelsslægt af sv.
Oprindelse, hvis norske Stamfader, Ridderen og
Rigsraaden Aslak Turesen levede endnu 1472.
Slægten uddøde i Norge allerede med denne
Mands Sønnesøn, Knut Knutssøn B. til Morlanda,
Rigsraad og Lensmand paa Akershus og Bohus,
en af Samtidens største Jordegodsbesiddere, der
under Anklage for Højforræderi blev fængslet
og henrettet af Christian II 1519, skønt
Rigsraadet havde frikendt ham.
K. V. H.

Bab, i Arabisk og andre semitiske Sprog Ord
for: Dør, Port, Stræde o. l.; forekommer i fl.
geogr. Navne, f. Eks. Bab-el-Mandeb; ligesom i
Navne paa Porte, Portbygninger o. desl. i forsk.
østerlandske Byer. Et fra Konstantinopel velkendt
Navn er Bab-i-Humajun, en smagfuld tyrk.
Port, der fører ind til Sultanens Serail. Den
har afløst en ældre Bygning paa samme Sted,
opført 1478 af Muhammed II, og som særlig var
kendt ved, at henrettede Pasha’ers Hoveder
udstilledes paa den.
V. S.

Bāb, pers. Sektstifter, se Babier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free