- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
458

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Babelstaarnet - Babelthouap - Baber, egl. Zahir-ed-din Muhammed - Baber, Øgruppe ved Østspidsen af Timor, se Sydvestøerne. - Babes, Victor, Professor i patologisk Anatomi og Bakteriologi (1854- ) - Babesia, se Texasfeber - Babeuf, Francois Noël, kaldet Gracchus B., Kommunist, (1760-1797) - Babragora, se Beskiderne - Babian, se Bavian - Babier, Tilhængerne af Babismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Babylon, og da navnlig tænkt paa Marduktemplet
Esagil, der allerede omtales under Hammurabi
(c. 2200 f. Kr.), og som nu er udgravet.
Andre har tænkt paa Nebotemplet Ezida i
Borsippa SV. f. Babylon. Fortælleren finder en
Sammenhæng mellem Navnet Babel og hebr. balál
»forvirre«.
J. P.

Babelthouap [-tu.↱ap], den største af
Palauøerne (s. d.), er 300 km2 stor og har 8000 Indb.

Baber (ɔ: »Tigeren«), egl. Zahir-ed-din
Muhammed, Søn af Omar Sheikh Mirza og
Efterkommer af Timur (Tamerlan), berømt Erobrer
og Stifter af Stormogulernes Dynasti. 1493 e. Kr.
fulgte han, i en Alder af 12 Aar, sin Fader paa
Tronen i Ferghana i det nuv. Turkestan.
Graadige Naboer søgte at benytte sig af hans
Ungdom og Uerfarenhed til at frarive ham hans
Land, men han havde Held til at besejre
Vanskelighederne og satte sig 1498 i Besiddelse af
Samarkand, som han dog siden mistede. Han
udstrakte nu sine Erobringer videre, var 1507
Herre over Kabul og Khorasan og begyndte det
flg. Aar, efter at have befæstet sin Magt over
Afghanistan, sine Erobringstog mod Indien. Efter
at have foretaget fire Tog til Hindustan
besejrede han 1526 Sultan Ibrahim, af Dehli,
bemægtigede sig Dehli og Agra og udvidede i de flg. Aar
sit Herredømme til hele det sydlige Hindustan.
Han gjorde Agra til sin Residens og anvendte
megen Bekostning paa at smykke denne By. B.
døde 1530 og efterfulgtes af sin Søn Humajun. B.
besad megen boglig Dannelse, var lige kyndig i
Tyrkisk og Persisk og bevandret i Musikken. Han
er Forf. til et højst interessant Memoireværk,
der er affattet paa Tschagatai-Tyrkisk og giver
Indblik i Forholdene i Centralasien og Indien i
den første Fjerdedel af 16. Aarh. Værket er udg.
af Ilminski (Kasan 1857) og oversat paa Fransk
af Pavet de Courteille (Paris 1871). Der
eksisterer tre forsk. pers. Oversættelser af B.’s
Memoirer. Den seneste af disse, der er besørget af
Abd-er-rahim Bairam Khan (1627), er oversat paa
Engelsk af Leyden og Erskine (Memoirs of
Zahir-ed-din Muhammed B.
[London 1826, 2.
Udg. 1844] og i forkortet Form af M. Caldecott
(Life of B. [London 1844]).
A. C.

Baber, Øgruppe ved Østspidsen af Timor, se
Sydvestøerne.

Babes. Victor, Professor i patologisk
Anatomi og Bakteriologi ved Univ. i Bukarest,
f. 1854 i Wien, ansattes 1874 som Assistent hos
Professoren i patol. Anatomi i Budapest. 1881
Privatdocent, 1887 Prof. i Bukarest. Bl. hans
mest kendte Arbejder maa nævnes Studier over
Safraninfarvning, Kæmpeceller ved Lepra,
metakromatiske Korn i Bakterier og ikke mindst over
Texasfeberens Parasit (1888).
O. T.

Babesia, se Texasfeber.

Babeuf [ba↱böf], François Noël, kaldet
Gracchus B., Kommunist, f. i St Quentin 1760,
var i sin Ungdom Landmaaler, men kastede sig
ved Revolutionens Udbrud med fanatisk Iver
over sociale Spørgsmaal og maatte allerede 1790
vandre i Fængsel for de voldsomme Udfald mod
de besiddende Klasser, han lod komme for
Dagen i Bladet Le correspondent picard, som han
udgav i Roye. Han indvalgtes i Somme-Departementets
Administration og medvirkede ved
Nationalgodsernes Salg, men efter at de lokale
Domstole havde dømt ham for Falsk, forlagde
han sin Virksomhed til Paris, hvor han under
Thermidorreaktionen paa ny maatte vandre i
Fængsel. Dette forlod han som fanatisk
Kommunist. Han stiftede Bladet Le Tribun du peuple
og begyndte i dette et forbitret Stormløb for en
social Omvæltning i kommunistisk Retning, for
absolut Lighed paa alle Omraader og for
Ejendomsfællesskab under Statsmagtens Fordeling.
Under Direktorietidens forstyrrede økonomiske
Forhold fandt han ikke faa Tilhængere, ogsaa
bl. Folk, der kun søgte Genoprettelsen af
Revolutionsforfatningen og Terrorismen, og han
dannede et saakaldt hemmeligt Direktorium,
hvis Plan var at styrte Regeringen ved en
Opstand under Medvirken af Militæret. Planen
blev forraadt for Myndighederne, og B. og
en stor Del af Sammensværgelsens Ledere
fængsledes (10. Maj 1796). De stilledes for »den høje
Nationaldomstol« i Vendôme; efter en vidtløftig,
opsigtvækkende Proces, under hvilken
Regeringen søgte at ramme de radikale Republikanere,
der havde indladt sig med B., ved at tillægge
ham og hans fantastiske Planer overdreven Bet.,
faldt Tribunalets Dom: nogle frikendtes, en Del
deporteredes, B. dømtes til Døden. Han forsøgte
at dræbe sig ved et Dolkestød og blev halvdød
bragt til Guillotinen, hvor hans Hoved faldt (28.
Maj 1797).
(F. J. M.). P. L. M.

Babiagora [babja-], se Beskiderne.

Babian, se Bavian.

Babier, Tilhængerne af Babismen, den
nyeste shiitiske Sekt, som i de senere Aartier
ogsaa er begyndt at vinde Udbredelse i den
europ.-amer. Verden. Babismen blev stiftet 1844
af Ali Muhammed fra Shiraz (f. 1821), en
idealistisk Natur, som følte sig frastødt af den
shiitiske Gejstligheds Fordærvelse. Han kaldte sig
»Bab« ɔ: »Porten« (nemlig til den guddommelige
Sandhed). Med Hjælp af fl. dygtige Mænd, som
var gaaede over til den ny Lære og virkede som
Missionærer — ogsaa en Kvinde, Kurret-el-ain,
deltog med Resultat i dette Arbejde — skaffede
Bab sin Tro stor Udbredelse, og skønt han selv
var en Fjende af alle Voldsomheder, kom det
sidst i 1840’erne til en Række farlige Babi-Opstande,
som dog blev slaaede ned, efter at Bab
var blevet henrettet 1850, og hans fornemste
Hjælpere dels var faldne, dels blevne fangne og
henrettede. Et Attentat, der fra babitisk Side
øvedes mod Shahen, Nasir-ed-din, førte 1852 til
frygtelige Babi-Massakrer i Teheran, under hvilke
ogsaa Kurret-el-ain blev dræbt. — Bab er
udgaaet fra Sheikhiernes Sekt, en Skole, der
ligesom alle andre filos. Sekter i det nyere Persien
gaar ud paa at forsone Koranens Aabenbaringslære
med den hellenske Filosofi. Bab’s Lære er
derfor bygget paa samme Grundlag som tidligere
persisk-islamiske Sekt-Lærdomme og filos.
Systemer (Verdens Opstaaen ved trinvis
Emanation og dens trinvise Tilbagevenden til Ophavet;
Rækkefølgen af Profeter, hvoraf den sidste altid
annullerer sin Forgænger o. s. v.), men rummer
en Del gammeliranske Reminiscenser (Babismen
tager Afstand fra Pessimismen og den
verdensfjendske Askese) og urorientalske kabbalistiske
Spekulationer (Tallet 19 er helligt og danner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free